Pernilles køreprøve var akavet og skræmmende: Se, om der er vane for 'dumpet' i din politikreds

Se kortet. Der er kæmpe forskel på, hvor ofte den prøvesagkyndige dumper elever til køreprøver.

Grafik: Signe Heiredal

På flere køreskoler taler de om sagkyndige, der får øgenavne, fordi de dumper folk på stribe. Og der er ganske rigtigt kæmpe forskelle rundt i landet på, hvor tit en sagkyndig siger 'bestået' eller 'dumpet'.

Den prøvesagkyndige, som sidste år dumpede flest til den praktiske prøve, havde en dumpeprocent på 74, mens den, der dumpede færrest, dumpede 12 procent.

Selv inden for samme politikreds er der meget stor forskel på de prøvesagkyndige, viser tal fra Rigspolitiet, som DR har fået aktindsigt i.

Dansk Kørelærer-Union har talt om, at forskellen har været et problem i årevis.

- Selvfølgelig skal kørekort ikke foræres væk, og nye bilister skal have et passende niveau. Men nogle prøvesagkyndige har en misforstået forståelse af formålet med køreprøven og jagter mærkelige vejforhold og komplicerede steder, siger René Arnt, der er formand for Dansk Kørelærer-Union.

Pernilles akavede køreprøve

Gymnasieeleven Pernille Haubjerg fra Herning har mærket, at der er stor forskel på prøvesagkyndige. Hun var nervøs, da hun skulle op til køreprøve i maj i det forgangne år. Men det blev ikke bedre, da den kvindelige prøvesagkyndige nærmest ikke mælede et ord, mens de kørte.

- Det var skræmmende og akavet, at hun ikke sagde noget. Jeg sad bare og tænkte fuck-fuck-fuck, husker gymnasieeleven fra Herning om stemningen.

Pernille Haubjerg mener ikke, at køreprøverne er retfærdige, når der er så store forskelle.

- Det virker som om, at nogle sagkyndige blot har en dårlig dag og så dumper folk. Det er ikke fair, siger Pernille Haubjerg.

Hun dumpede, da hun lavede en fejl, mens hun kørte på en vej med chikaner. En modkørende bil nærmede sig, og Pernille svingede til siden i retning mod en pæl. Den motorsagkyndige brugte bremsen, så der ingen ulykker skete.

Pernille var helt klar over, at hun skulle dumpe, da den sagkyndige bremsede. Men hun tror, at hun kunne have bestået, hvis stemningen i bilen havde været bedre.

- Det betød, at jeg ikke kunne koncentrere mig så godt, siger Pernille.

Klik på kortet og se, hvor mange der dumper i din politikreds

Politiet: Dumpeprocenter er for forskellige

Rigspolitiets erkender, at det er for forskelligt, hvordan køreprøven falder ud.

- Så store forskelle i dumpeprocent er ikke tilfredsstillende og kalder på opmærksomhed, siger sektionsleder Camilla Voss fra det Nationale Færdselscenter.

Hun mener dog, det er for tidligt at sige, om noget er galt, før sagen er undersøgt mere grundigt. Nogle sagkyndige kan dumpe flere elever, fordi de holder prøve i byer med tæt trafik, mens andre kører på landet.

Forskellen kan også skyldes, at mennesker simpelthen vurderer forskelligt, mener Camilla Voss og sammenligner sagkyndige med fodbolddommere.

I fodbold kan en dommer bedømme, at en fældning fører til frispark og gult kort, mens en anden måske vil trække det røde kort. På samme måde vil det være lidt forskelligt, om en sagkyndig vurderer, at præstationen er til ”lige bestået” eller dumpet, forklarer Camilla Voss, men understreger, at bedømmelsen gerne skal blive mere ensartet.

Rigspolitiet har derfor i februar bedt politikredsene om at redegøre for, hvordan de sørger for, at alle køreprøver har en høj og ensartet kvalitet.

Nogle køreprøver er ekstra svære

Dansk Kørelærer-Union håber, at det lykkes at gøre køreprøverne mere ens og fair.

Køreskolernes biler har ofte gps, så kørelærerne kan følge, hvordan motorsagkyndige nogle gange har kurs mod områder, hvor skilte er skjult bag træer eller på småveje med højrevigepligt, der nemt kan blive overset.

- Det har ikke noget med færdselssikkerhed at gøre, at prøvesagkyndige jagter de steder, mener Rene Arnt.

Bilejernes forening FDM mener også, at der er for stor forskel på køreprøverne.

- Man mangler en form for censor, så bedømmelsen er tilstrækkelig fair og objektiv, siger Helle Brasch jurist i FDM.

Hun mener, der er behov for, at politiet taler sammen om, hvordan de bedømmer køreprøverne mere ens. Rigspolitiet har også tænkt sig at tage emnet op på møder.

Pernilles anden køreprøve

6. juni sidste år var Pernille Haubjerg til sin anden køreprøve. Det var en måned efter, hun dumpede den første, og den prøvesagkyndige var en ældre mand, som gerne ville smalltalke.

- Han virkede meget mere behagelig, husker Pernille Haubjerg.

Selve køreprøven foregik på veje, der var lettere end ved første køreprøve, og det gik godt med at komme igennem rundkørslen, bakke om hjørner og lave parallelparkering. Pernille bestod køreprøven og fejrede det med kæresten om aftenen med køretur og is.

Midt- og Vestjyllands Politi har ingen kommentar til, at Pernille har haft så forskellige oplevelser til sine køreprøver, men siger generelt:

- Vi er naturligvis ærgerlige over, hvis nogen oplever den praktiske køreprøve som ubehagelig, siger vicepolitiinspektør Morten Bujakewitz.

Han fortæller, at politiet allerede bedømmer de prøvesagkyndige flere gange om året og er postiv over, at Rigspolitiet gerne vil gøre vurderingen til prøven endnu mere ens.

Pernielle Haubjerg håber, at forskellen i bedømmelsen til køreprøverne bliver mindre fremover.

- Det er godt, at de tager sig sammen, så der ikke bliver så stor forskel, siger Pernille Haubjerg.

Hvad gør politiet allerede for at sikre, at køreprøven er ens?

  • Rigspolitiet mener, at rammerne er i orden for at sikre en ensartet køreprøve. I foråret følger de op på, hvordan det går med at sikre kvaliteten.

  • I dag findes der vejledninger, kurser og erfaringsgrupper omkring køreprøven, og der arbejdes på flere måder med at sikre en ensartet kvalitet, oplyser Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Facebook
Twitter