PET har fortsat et øje på de højreekstremistiske miljøer

I efterretningstjenestens kommende trusselsvurdering vil der igen være fokus på højreekstremister.

Den seneste trusselsvurdering fra Center for Terroranalyse kom i januar 2018.

I de seneste år har efterretningstjenesterne herhjemme og i udlandet haft fokus på terrortruslen fra højreekstreme miljøer.

Og den stil kommer man til at fortsætte med i den trusselsvurdering, som Center for Terroranalyse kommer med i den nærmeste fremtid.

Det oplyser PET til DR forud for udgivelsen.

I den seneste vurdering af terrortruslen fra januar i 2018 lød det, at "terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er begrænset, men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget".

- Det man er meget fokuseret på og bekymret for i de her år, er ikke at grupperne truer demokratiet, for så store og vigtige er de ikke. Det er i stedet, hvad enkeltindivider kan finde på, lade sig inspirere af og begå terror, lyder det fra Chris Holmsted Larsen, der er chefkonsulent for Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Men selvom truslen fra enkelte individer er øget, er det svært at sige præcis, hvor store de her miljøer eller bevægelser er, forklarer chefkonsulenten:

- På det internationale niveau eller det europæiske niveau har der i en årrække været en stigende trussel, som udgår fra højreekstreme grupper, siger han og uddyber:

- Det også derfor, at vi i de her år ser, at også de danske myndigheder afsætter betydelige ressourcer til at forebygge og sikre, at de her grupper ikke bliver en udfordring.

Radikaliseringen er rykket online

For nylig har PET også søgt efter en analytiker, der netop har kendskab til de ekstreme politiske miljøer og terror. I jobopslaget nævnes højreekstremisme specifikt.

I efteråret skrev justitsminister, Nick Hækkerup (S), også i et svar til Folketingets retsudvalg, at det er en central opgave for PET at følge den udvikling, der er i de ekstremistiske miljøer og samtidig forhindre, at de grupper bruger enten voldelige eller andre strafbare metoder til at nå deres mål.

I løbet af den seneste tid har der også været flere angreb i vores nabolande, som er begået af personer med højreekstremistiske overbevisninger. Senest var det en 43-årig mand, der skød og dræbte ni mennesker, alle med muslimsk baggrund, og sårede yderligere seks personer i Hanau i Tyskland.

Forud for det angreb havde gerningsmanden offentliggjort et manifest på internettet, der opfordrer til "fuldstændig udryddelse" af mange "racer eller kulturer i samfundet".

Lige netop internettet er også det, der kan vække folks interesse for de mere ekstreme miljøer, lyder det fra Chris Holmsted Larsen. I den seneste tid har man set det, han kalder en "digitalisering af ekstremismen".

- Meget af det, vi tidligere så, foregik på gader og stræder. Man gik ud og demonstrerede for den ene eller den anden sag. I dag er det nu rykket online på sociale medier med mere, siger han.

- Risikoen er derfor, at en person - typisk unge mennesker - kan gennemgå en radikaliseringsproces online, uden at der rigtig er nogen, der bemærker det.

'Du kommer ind i noget, hvor du får en plads'

DR har også talt med to unge mænd, der selv har været en del af den nynazistiske bevægelse Den Nordiske Modstandsbevægelse, som herhjemme også kaldes for Nordfront.

Se vores reporter Annika Wetterlings møde med et tidligere medlem af Nordfront, den danske del af Den Nordiske Modstandsbevægelse:

Vil du se flere videoer fra DR Nyheders YouTubekanal, så klik her.

De blev begge draget af nazismen gennem sociale medier såsom YouTube og Instagram.

Du kan se og høre dem selv fortælle, hvad det var, der vækkede deres nysgerrighed i klippet her:

Tina Wilchen Christensen er socialantropolog ved Aarhus Universitet og har forsket i ekstremisme, og hun peger på, at det især er fællesskabsfølelsen, der kan lokke folk ind i bevægelser som Den Nordiske Modstandsbevægelse.

- Du kommer ind i noget, hvor du lige pludselig får en plads. Du kæmper for noget, der er meget højere og større end dig selv. Samtidig med at du er sammen med nogle, som kæmper for den samme vision.

Hun peger også på, at de fleste er med i organisationerne i kort tid.

- Jeg tror, mange kommer ind i nogle grupper, hvor der er nogle forklaringsmodeller og udsagn, som virker stødende, også selvom man har meget radikale synspunkter.

De unge mænd er anonyme, da de frygter for deres fremtid og sikkerhed. Du kan få hele deres fortælling i denne artikel eller ved at se dagens afsnit af 'Kriminelt: De nye nazister', som kan ses allerede nu på DR TV.