Den nye regering vil ikke have undersøgt Ahmed Samsam-sagen i en kommission.

Derfor kan den 32-årige terrordømte Samsams civile retssag mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) blive helt afgørende for, at han kan blive anerkendt som agent for de to tjenester.

Men det ser lige nu sort ud med mange af de vidner, som Ahmed Samsam og hans advokat, Erbil Kaya, har lagt op til at indkalde til retssagen.

For hverken PET eller FE ønsker at vidne i sagen. De protesterer også mod, at en række andre mennesker skal vidne.

Det viser dokumenter i sagen, som DR har gennemgået i forbindelse med den nye podcast 'Mørkelagt - Agent Samsam'.

Erbil Kaya har blandt andet bedt om, at tidligere FE-chef Lars Findsen, en tidligere PET-ansat med kendskab til Ahmed Samsam og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, vidner.

Men ifølge Kammeradvokaten, der repræsenterer staten i retssager, ønsker deres nuværende eller tidligere arbejdspladser ikke, at de skal vidne, og derfor protesterer FE og PET mod det.

'Lars Findsen må ikke vidne'

I svaret fra Kammeradvokaten fremgår det for eksempel, at Lars Findsens tidligere arbejdsplads FE ikke vil give ham lov til at forklare sig af hensyn til hans tavshedspligt.

- Det kræver samtykke til afhøringen, som ikke foreligger – og som ikke vil blive givet, skriver Kammeradvokaten.

Samtykke er et krav, hvis en tjenestemand eller andre i et offentligt hverv skal forklare sig om tavshedsbelagte forhold.

Professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen påpeger dog overfor DR, at det kan være strafbart ikke at råbe op, hvis man har kendskab til, at en person er blevet dømt uskyldigt.

Også selvom man er underlagt tavshedspligt.

DR har spurgt Kammeradvokaten, om Barbara Bertelsen, Lars Findsen og den tidligere PET-ansatte vil kunne afgive forklaring for lukkede døre, så offentligheden ikke hører deres vidneudsagn.

Her henviser Kammeradvokaten til PET. FE vil ikke kommentere sagen, men PET har sendt en skriftlig udtalelse.

- PET er som udgangspunkt tilbageholdende med at udtale sig om en verserende retssag af hensyn til den proces, der foregår i retten. Det kan dog konkret bekræftes, at Kammeradvokaten har protesteret mod indkaldelsen af flere vidner i sagen.

- Det er dels begrundet i, at vidnerne som følge af deres tavshedspligt ikke vurderes at ville kunne udtale sig om efterretningstjenesternes forhold på et retsmøde. Derudover vurderes flere af vidnerne at være overflødige for de retlige spørgsmål, sagen drejer sig om.

- Spørgsmålet om indkaldelsen af de omtalte vidner har ikke været drøftet med de pågældendes arbejdsgivere.

I praksis har retten den mulighed at pålægge myndighederne at redegøre for, hvorfor man nægter enkelte medarbejdere at vidne.

I yderste instans kan retten også kræve en afhøring af et vidne.

Men hvis grundlaget for at nægte et vidne er 'statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter', er der ikke noget at gøre.

Ekspert: Ikke nødvendigvis en dårlig ting

Ifølge professor i strafferet Lasse Lund Madsen behøver det ikke nødvendigvis at skade Ahmed Samsams sag, hvis vidnelisten bliver kortere, end han og hans advokat havde tiltænkt.

For Lasse Lund Madsen påpeger, at det omvendt kunne være i Kammeradvokatens interesse, at vidnerne står frem og afviser Samsams påstand.

- Hvis sagen ender med ikke at blive afvist, og det lykkes Samsam at sandsynliggøre, at han har været en form for agent for PET og FE, så kan det forhold, at en sådan bevisførelse står uimodsagt, meget vel være ensbetydende med, at Samsam har løftet bevisbyrden.

- Ergo vil der blive fældet dom i overensstemmelse med hans påstand, siger han.

Professoren kalder Kammeradvokatens strategi "meget defensiv - næsten obstruerende - og samtidig ikke uden risiko for Kammeradvokatens sag".

- Og det kan jo i øvrigt undre, hvorfor de er så afvisende over for at svare ja eller nej til, om Samsam har været agent eller ej. Hvilken operationel skadevirkning skulle det dog kunne have?

- Det er jo velkendt fra andre sager og sammenhænge, at tjenesterne rent faktisk benytter sig af civile agenter. Så strategien med hverken at ville be- eller afkræfte kommer næsten til at være en slags indirekte bekræftelse, siger Lasse Lund Madsen.

Erbil Kaya har også ønsket at indkalde en række mediechefer som vidner. Deres forklaringer er ifølge Kammeradvokaten overflødige.

Erbil Kaya ærgrer sig over, at man vil forsøge at blokere vidnerne.

- Jeg havde håbet på, at man som offentlig myndighed var interesseret i at komme til bunds i det her, og at man ikke obstruerer sagen ved at protestere mod det ene og det andet vidne.

- Alle har en interesse i at få den materielle sandhed frem. Det tjener alle. Også myndighederne. Så det er selvfølgelig ærgerligt, og det havde jeg ikke håbet eller troet på, siger Erbil Kaya.

Kammeradvokaten har som eneste vidne ikke noget imod, at Ahmed Samsams lillesøster vidner.

Artiklen er opdateret klokken 14.41 med en kommentar fra PET.