Peter Qvortrup Geisling: Derfor kan meningitis få dødelige konsekvenser

Den bakterielle form for meningitis kan have fatale konsekvenser, hvis ikke sygdommen behandles hurtigt.

Meningokok-bakterien er den bakterie, der forårsager meningitis, og at man har meningokok-bakterien i sig er faktisk ikke sjældent. På mange af os sidder de ganske ufarligt i vores svælg, fortæller Peter Qvortrup Geisling (Foto: Lars E Andreasen © Type 1)

Det er ikke alle former for meningitis, der er lige skadelige. Hvis meningitis skyldes virus, klarer kroppen faktisk behandlingen selv.

Men er det bakterier, som er årsag til sygdommen, er det alvorligt.

Det kan have fatale konsekvenser, hvis ikke man får behandling, fortæller læge og DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.

Det var det, der skete, da DR her til morgen kunne fortælle om 17-årige Hans Graham Petersen fra Farum, der blev alvorligt syg af meningitis.

Selvom han havde tydelige symptomer på sygdommen, sendte personalet på Region Hovedstadens akuttelefon ikke en ambulance, da den 17-årige ringede ind, og han døde mindre et end døgn efter, sygdommen var kommet.

- I ordet meningitis ligger der kun, at der er betændelse i hjernehinden. Derfra bliver man nødt til at se på, om det skyldes virus eller bakterie, og derefter hvilken bakterie det så er, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Hvis betændelsestilstanden skyldes sidstnævne, er det en alvorlig affære, uddyber han:

- Udover at bakterierne får betændelse til at brede sig omkring hjernehinderne og kan ødelægge hjernevævet, så spreder de sig også i blodet og giver blodforgiftning.

Den livsfarlige blodforgiftning

Det er netop forgiftningen i blodet, der i kombination med betændelsestilstanden i hjernen, som kan være fatal, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

- Forestil dig, at bakterier kommer rundt i blodet og formerer sig hele tiden. Det giver altså en kombination af både blodforgiftning og en betændelsesreaktion med bakterier omkring hjernen. Det er det, der er så farligt, fortæller lægen og fortsætter:

- Når man får blodforgiftning, kan man se det som en kæmpe hær af bakterier på alle vores landeveje, motorveje og små stier, der er i vores blodkar i hele kroppen. Det er virkelig farligt. Man vil ikke have milliarder af bakterier til at fosse rundt i blodsystemet.

Et af symptomerne på meningitis er blandt andet, at man kan opleve at få små sorte eller røde pletter på huden.

Det er blodforgiftningen, som er årsag til det, forklarer Peter Qvortrup Geisling:

- Det skyldes de her bakterier, der kommer rundt i blodet og dermed også ud til huden i hele kroppen.

Ingen forklaring på, hvorfor sygdommen opstår

Hjernehinderne er de hinder, der sidder mellem hjernen og selve kraniet. Der hinder indeholder lidt væske, som også er med til at beskytte hjernen.

Hinderne sikrer, at hjernen er ophængt og ikke slår mod kraniet.

Og det er der, at betændelsen sætter sig, hvis man rammes af meningitis.

Dog ved man ikke, hvorfor meningokok-bakterien pludselig kan nå hjernehinderne og give betændelsestilstanden.

- Hvorfor den nogle gange finder ind til hjernehinderne, ved man simpelthen ikke. Der er rigtig mange, der bærer rundt på meningokokken, uden der sker noget som helst ved det, og man kender ikke den mekanisme, der gør, at den pludselig bryder ud som sygdom, fortæller han.

Der er dog nogle forklaringer, der giver mere mening end andre:

- Hvis man eksempelvis har bakterier i mellemøret er der ikke så langt ind til hjernen, for der er kun et lille stykke kranie imellem. Lige der kan det for eksempel give god mening, at bakterierne så når hjernehinden, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Mange bærer på bakterien

Meningokok-bakterien er den bakterie, der forårsager meningitis, og at man har meningokok-bakterien i sig er faktisk ikke sjældent. På mange af os sidder de ganske ufarligt i vores svælg, fortæller Peter Qvortrup Geisling:

- Hvis man poder mennesker i svælget vil rigtig mange have meningokokken. Der sidder den som bakterie og hygger sig og konkurrerer med de mange andre bakterier og det virus, der nu også måtte være der, forklarer han.

Ifølge Peter Qvortrup Geisling ved man ikke, hvorfor nogen helt uden fare for alvorlig sygdom kan bære på meningokok-bakterien, hvor den hos andre udvikler sig som en dødelig sygdom.

Generelt skal man ikke bekymre sig

Selvom meningitis er en alvorlig sygdom, hvis den ikke når at blive behandlet i tide, skal man alligevel lade være med at bekymre sig, beroliger Peter Qvortrup Geisling.

- Nu har vi nogle få tilfælde af meningitis, men der er for eksempel 14.000 mennesker, der dør af rygning årligt. Så der er slet ingen grund til at bekymre sig om det her.

Det eneste, man skal være opmærksom på, er de fire centrale symptomer såsom nakkestivhed, røde eller sorte pletter på huden, om man har god kontakt til personen, og om den pågældende har høj feber, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

Dog fortæller lægen, at det er vigtigt at understrege, at vi ikke alle reagerer ens på sygdomme, og derfor kan symptomerne optræde forskelligt fra person til person.

Sygdommen behandles typisk med antibiotika, og selvom sygdommen i nogle tilfælde kan være alvorlig, er der faktisk ikke nogen former for meningitis, der ikke reagerer på antibiotika:

- I princippet kan man slå alle de bakterier, der giver meningitis, ned med antibiotika. Der er ikke nogen resistente typer, man ikke kan slå ned, forklarer han.

Rettelse: En tidligere formulering af artiklen kunne forstås sådan, at Hans Graham Petersen døde fordi, der ikke blev sendt en ambulance. Det kan ikke konkluderes. Det er korrekt, at der ikke blev sendt en ambulance, og at det forlængede den tid, der gik før han kom under medicinsk behandling. Han døde mindre end et døgn efter.

Facebook
Twitter