Peter Qvortrup Geisling: Kim Larsens kræfttype rammer mange mænd

Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt mænd og mange ved ikke, de har sygdommen, siger DR's sundhedskorrespondent.

Omkring 4.365 mænd får hvert år konstateret prostatakræft- og mange mænd har sygdommen uden at vide det. (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Det var en ærgerlig Kim Larsen, der tidligere i dag meldte ud, at han aflyser sine udsolgte vinterkoncerter.

Det skyldes, at sangeren i december fik konstateret prostatakræft, som han for tiden behandles for.

Og den 72-årige Kim Larsen er langt fra den eneste, der kæmper med sygdommen. Faktisk er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt mænd.

Kræftens Bekæmpelse anslår, at omkring 4.365 mænd hvert år får konstateret sygdommen - og mange mænd har prostatakræft uden at vide det.

- Hvis man kigger på 60-årige mænd, vil man faktisk kunne finde prostatakræft hos næsten 60 procent. Rigtig mange mænd går rundt med prostatakræft uden at vide det, fordi kræften ofte bliver i prostata, uden at det bliver et problem, siger læge og DR's sundhedskorrespondent, Peter Qvortrup Geisling.

Om prostatakræft
  • Omkring 4.365 mænd hvert år får konstateret sygdommen
  • Prostatakræft rammer sjældent personer under 50 år og er mere almindeligt, jo ældre personen er.
  • Der findes fire stadier af prostatakræft: Det stadie, hvor knuden er så lille, at den ikke kan føles, men kun ses i et mikroskop. Det næste stadie, hvor knuden kan mærkes, men er begrænset til selve prostata. Det tredje stadie, hvor knuden er vokset igennem prostata og har bredt sig til det omkringliggende væv. Og det fjerde stadie, hvor knuden er vokset ind i omkringliggende organer eller har bredt sig ud i eksempelvis ryggen.
  • Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste omtrent 70 år – og stigningen har været markant højere de seneste 20 år. Det skyldes formentlig, at det er blevet nemmere at stille diagnosen.
  • Antallet af personer, der dør af sygdommen, er uændret gennem mange år.
  • Overlevelsen efter diagnosen prostatakræft er væsentlig forbedret siden 1995.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Prostatakræft er en ondartet knude i prostata, som på dansk hedder blærehalskirtlen. Den sidder lige under urinblæren hos mænd, er på størrelse med en valnød og har konsistens som et viskelæder.

Sygdommen ses sjældent hos mænd under 50 år, men derefter stiger risikoen i takt med alderen.

Langt fra al prostatakræft kræver behandling

Fordi prostatakræften ikke altid udvikler sig, er det ofte unødvendigt at behandle kræften, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

Hvis man får konstateret en lille og relativ godartet prostatakræft, er det faktisk almindeligt at man undgår at blive behandlet. Her kan lægen istedet vælge at se sygdommen an gennem måneder eller år, inden han eller hun tager stilling til en eventuel aktiv behandling.

Grunden er, at samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for bivirkninger, som kan give flere problemer end sygdommen i sig selv.

Peter Qvortrup Geisling fortæller, at det tidligere har været diskuteret, om man skulle screene mænd via en såkaldt psa-test, som måler stoffet psa, der produceres i prostatakirtlen.

Det er et tal, som kan være forhøjet hos mænd med kræft i prostata.

- Problemet er, at mange mænd vil slå ud på sådan en test, som om at der var noget galt, uden at der egentlig ville være det, siger DR's sundhedskorrespondent og tilføjer, at det derfor ikke er en test, der skal gennemføres på alle, men derimod på de mænd, hvor man har en reel mistanke om kræft.

Stor forskel på alvoren i det

Han forklarer, at der er svært at sige noget om, hvor alvorlig en kræftform prostatakræft er, fordi den findes i fire meget forskellige stadier.

Om sygdommen har spredt sig eller ej har betydning for, hvilken behandling man bliver tilbudt.

Rigtig mange mænd går rundt med prostatakræft uden at vide det, fordi kræften ofte bliver i prostata, uden at det bliver et problem.

Peter Qvortrup Geisling

- Problemet er, at hvis man har en knap så aggressiv form for prostata, vil man aldrig få problemer med sygdommen, men problemer med behandlingen. Så det er hele tiden en balancegang, hvor aggressivt man kan gå til sygdommen, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

Meget begrænset viden om sygdommen

Han fortæller, at man ved meget lidt om, hvorfor prostatakræft opstår. Selvom faktorer som kost, overvægt, natarbejde og visse kemikalier kan have en betydning for risikoen for at udvikle prostatakræft, ved man ikke, hvorfor kræften dukker op - og det er stort set ikke muligt at forebygge.

- Man kan heller ikke sige, at nogen slags mænd bliver oftere ramt af prostatakræft end andre. Vi er ude i noget, man ikke ved rigtig meget om, siger lægen.

Behandlingen er i enorm udvikling

Antallet af mænd, der får stillet diagnosen er stigende - især i de seneste 20 år. Det betyder dog ikke, at der kommet flere tilfælde af prostatakræft, men snarere at man er blevet bedre til at opdage sygdommen.

Peter Qvortrup Geisling fortæller også, at man ser en enorm udvikling, når det gælder behandlingsmuligheder af prostatakræft.

- Danske prostatalæger har fået meget mere viden og kan strikke meget mere personlig behandling sammen end for bare 10-20 år siden. Og udviklingen fortsætter – det næste bliver, at man kommer til at kunne skelne mellem, hvem der har en aggressiv form og hvem har en fredsommelig form, som igen hjælper til bedre behandlingsformer. Det ligger ikke langt forude, siger lægen.