Skadelige PFAS-stoffer fundet i økologiske æggeblommer

Undersøgelsen viser også, at indholdet af PFAS er lavt i frilands-, skrabe- og buræg.

Det er særligt børn i alderen fire til ni år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, som er i risiko for at få for meget af de uønskede stoffer. (Foto: © Tina Nielsen/Ritzau Scanpix)

Artiklen er klokken 14:21 opdateret med et svar fra Fødevarestyrelsen.

De skadelige PFAS-stoffer er fundet i økologiske æggeblommer fra hønsefarme i hele Danmark.

Det viser en undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har lavet i samarbejde.

- Stofferne er fundet i æg hos producenter i hele landet, siger Kit Granby, der er lektor på DTU Fødevareinstituttet.

Undersøgelsen er foretaget hos otte større økologiske producenter, 10-15 mindre økologiske producenter samt en række konventionelle farme, oplyser Kit Granby.

- Konklusionen er, at det kommer fra hønsenes foder, fortæller Kit Granby, der er lektor på DTU Fødevareinstituttet.

Undersøgelsen peger på, at det er fiskemel, som indgår i hønsenes foder, der indeholder PFAS. Til gengæld viser den også, at indholdet af PFAS er lavt i frilands-, skrabe, og buræg.

- Der er meget få PFAS-stoffer i de konventionelle æg, siger Kit Granby.

Særligt børn i alderen fire til ni år er udsat

PFAS er det overordnede navn for tusindvis af menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.

Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.

I en pressemeddelelse skriver DTU Fødevareinstituttet, at det særligt er børn i alderen fire til ni år, der spiser mere end 2,5 økologiske æg om ugen, som er i risiko for at få for meget af de uønskede stoffer.

Det skyldes, at børn hurtigere når grænsen for et sikkert indtag af de skadelige stoffer, fordi PFAS også kommer fra mange andre kilder og fødevarer.

Problemet kan løses ved at uskifte foder

PFAS-stoffer kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden.

På den måde er stofferne sandsynligvis vandret fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker.

Når det optages i kroppen, kan der gå op til 3-7 år før stofkoncentrationen er halveret.

- PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret - for eksempel ved at reducere virkningen af børnevaccinationer, forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten, siger Kit Granby, der er lektor ved DTU fødevareinstituttet, i pressemeddelelsen.

Hun vurderer dog, at det nuværende problem kan løses.

- Vores undersøgelser peger klart på, at det uønskede stof er overført til æggene via fiskemel i hønsefoderet. Derfor vil en udskiftning med en ikke-forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene, siger hun.

Sådan skal du forholde dig til æggene i dit køleskab

Vi forsøger at få svar fra Fødevarestyrelsen på, hvilke æg der er tale om, og hvordan man skal forholde sig til de økologiske æg, man har i sit køleskab.

Indtil videre svarer Per Krogsgaard Preisler Christiansen, styrelsens vicedirektør, på skrift:

- Ja, man kan fortsat spise økologiske æg, også selvom der kan være forhøjet indhold af PFAS, fordi æg kun udgør en mindre del af vores kost. DTU Fødevareinstituttet anbefaler dog, at børn mellem fire og ni år højst spiser to et halvt økologiske æg om ugen.

Fødevarestyrelsens skriftlige svar er tilføjet til artiklen klokken 14:21.

Du kan høre mere om PFAS-stoffer i denne Genstart-udsendelse fra sidste uge:

PFAS i dit blod