Pia mistede sin mand efter lægefejl. Ingen kender kvaliteten af vagtlægernes arbejde

Sundhedsstyrelsen ønsker bedre viden om vagtlægernes arbejde, så kvaliteten kan forbedres.

Pia Elkjær Hansen mistede sin mand, da en vagtlæge overså meningitis. Sundhedsstyrelsen mener, at der er for dårlige data om vagtlægernes arbejde. Når den viden mangler, er det sværere at undgå fejl og gøre kvaliteten bedre. (Foto: PRIVATFOTO)

Sker der mange eller få fejl, når vagtlæger har travlt eller er trætte?

DR har de seneste dage beskrevet, hvordan vagtlæger i det meste af landet arbejder på akkord og tjener mere, jo hurtigere samtalerne er.

For eksempel tjente en vagtlæge 35.797 kroner på en enkelt dag ved at gennemføre 364 telefonsamtaler. På de travle timer brugte lægen i gennemsnit et minut og 43 sekunder på at tale med en patient.

Samtidig har DR fortalt om Pia Elkjær Hansen, der mistede sin mand, da en vagtlæge overså meningitis i en kort samtale.

Der er dog intet overblik over, hvordan det står til med kvalitet af vagtlægernes arbejde.

Det mangler, mener formanden for de Praktiserende Læger, Jørgen Skadborg.

- Det er så stort omfang lægearbejde, der bliver udført her med millioner af kontakter. Der burde man systematisk og videnskabeligt se på, hvad der foregår. Hvilke svage sider er der? Hvad kunne man gøre bedre? Det ville være smukt, hvis man gik i gang med det. Det har nok været underprioriteret i mange år, siger Jørgen Skadborg.

Kvaliteten er ukendt på millioner af samtaler

Sundhedsstyrelsen skriver i en rapport, at der 'ikke er systematisk registreret eller indsamlet valide, nationale data om kvaliteten' af vagtlægeordningen.

Det betyder, at ingen ved, i hvor høj grad vagtlæger giver de rigtige råd.

Og om syge får den rigtige behandling.

- Når den viden mangler, påvirker det muligheden for at øge kvaliteten i det daglige arbejde. Samlet set er indsamling af data af høj kvalitet i alle led i patientens forløb derfor afgørende for, at vi også fremover kan tilbyde akut behandling af høj faglig kvalitet, skriver chefkonsulent Louise Stage fra Sundhedsstyrelsen i en mail.

Patient- og pårørendeorganisationen Danske Patienter savner, at der er bedre styr på kvaliteten i lægevagten.

- Der mangler kvalitetskontrol. Vi bliver bekymret, når vi ser de meget korte konsultationer, om lægen kommer til at misse noget, siger vicedirektør Annette Wandel.

Selvom det er usikkert, hvordan kvaliteten er i lægevagten, vil både vagtlæger, regioner og politikere gerne væk fra den akkordløn, som er i dag.

Sverige lytter samtaler igennem

Sverige er på et punkt længere fremme end Danmark, når det gælder om at undersøge kvaliteten, når syge ringer efter hjælp. Sjukvårdrådgivningen i Stockholm fungerer på mange måder som vagtlægeordningen i Danmark. Dog er det sygeplejersker, som tager telefonen.

Når syge ringer til sjukvårdrådgivningen, bliver samtalerne optaget, og hvert år lyttes mindst 1.000 samtaler igennem i stikprøvekontroller.

- Vi bliver nødt til at kontrollere, at vores samtaler udføres, så de er sikre i forhold til patienterne, forklarer Charlotte Björkman, som er virksomhedschef for MedHelp AB, der driver sjukvårdsrådgivning i Stockholm.

MedHelp lytter tilfældige samtaler igennem hos nyansatte for at se, at de er klædt ordentligt på.

Begår både nyansatte eller rutinerede medarbejdere fejl, kan vedkommende få coaching for at blive bedre, og der tages også stikprøver af samtaler for at tjekke kvaliteten.

Endeligt bruges stikprøver af samtaler som en del af den generelle kvalitetskontrol.

Ved at lytte på samtaler vil MedHelp sikre sig, at personalet i højere grad giver de rigtige råd og henviser til den rigtige behandling, fortæller Charlotte Björkman.

I Danmark optager lægevagten også samtaler, men de lyttes sjældent igennem. Samtalerne afspilles typisk i få tilfælde, når der er sket fejl eller utilsigtede hændelser.

Læger fører kontrol med hinanden

Siden 2010 har Patienterstatningen 76 gange givet erstatning, fordi danskere er døde efter vagtlægefejl.

I gennemsnit kommer patienter et par gange om ugen moderat til alvorligt til skade på grund af en utilsigtet hændelse, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

De Praktiserende Læger mener dog, at der sker meget få fejl i forhold til, at der årligt gennemføres to millioner telefonkonsultationer uden for hovedstaden.

- Omfanget af skader er utroligt lavt, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Han tror, at vagtlæger er omhyggelige, fordi de ved, at patientens egen læge får at vide, hvad der er sket hos vagtlægen og kan sige til, hvis noget ser mærkeligt ud.

- Der har vi en utrolig fin kollegial kontrol, siger han.

Vagtlægernes arbejde skal undersøges

Danske Regioner er villige til at undersøge kvaliteten af vagtlægernes arbejde.

- Det er en spændende tanke, om vi kan fremme kvaliteten ved at se på mødet mellem vagtlæge og patient. Hvis nogen kommer med et forskningsprojekt, er jeg ret sikker på, at det vil regionerne gerne støtte, siger Bo Libergren (V), der er næstformand for Løn og Praksisudvalget i Danske Regioner.

Bo Libergren mener, det ville være fornuftigt løbende at tage stikprøver af samtaler mellem læger og patienter og lytte dem igennem.

- Jeg synes, at det er en rigtig god idé at bruge samtaler til kvalitetssikring. Det ville klæde PLO at tage det op. Vi er altid villige til at indgå i en dialog, om man burde gøre det, siger Bo Libergren.

PLO er villige til at aflytte samtaler. Det sker allerede i mindre omfang i dag, når der er klager eller indberetninger i forhold til vagtlæger.

- Jeg synes, at de svenske erfaringer lyder spændende, og PLO vil nu tage initiativ til en drøftelse med regionerne om, hvordan vi mere systematisk kan arbejde med kvalitetssikring af lægevagten, siger Jørgen Skadborg.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk