Da eleverne fik karakterer ved 9. klasses afgangsprøve i sommer, havde pigerne mest grund til at juble.

I mundtlig dansk fik de 1,9 karakterer over drengene i gennemsnit, og det betyder, at pigerne siden 2007 har øget forspringet med næsten en hel karakter.

Det viser en analyse af tal fra Undervisningsministeriet Uddannelsesdatabank, som DR har lavet.

Også i skriftlig dansk og fysik og kemi øger pigerne gradvist forspringet. Drenge er dog bedre end pigerne i matematik, men slet ikke så overlegent som tidligere.

Skolen er for akademisk

I årevis har der været fokus på at få drenge bedre med i folkeskolen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har fremhævet Drengeakademiet, som hjælper drenge fagligt, og der har været debat om tabermanden, som ikke får uddannelse eller job.

Nogle drenge keder sig i skolen, fordi den er blevet mere akademisk, fortæller Frans Ørsted, lektor på DPU, Aarhus Universitet, som blandt andet har forsket i Drengeakademiet.

I 60'erne og 70'erne var der succes med teknikklasser, hvor der blandt andet var mere fokus på praktiske fag som teknik og fysik/kemi.

- I dag er mange af de praktiske fag væk. Erhvervspraktikken forsvundet, og folkeskolen er akademiseret, siger han.

Han mener, at mange elever har behov for mere praktisk undervisning, hands on og engineering, hvor elever undrer sig og løser et problem.

Det er i øvrigt ikke kun et dansk problem. Drengene sakker bagud flere steder i Europa.

- Tendensen har været på vej længe. I Finland scorede piger i gennemsnit de højeste karakterer i alle fag, fortæller Frans Ørsted Andersen.

Spillegale natteravne taber koncentrationen

Man skal dog ikke generalisere til, at alle drenge har et problem, understreger Frans Ørsted Andersen. Det er en mindre gruppe drenge, hvor forældrene har meget korte eller ingen uddannelse og job, som er særligt udfordret.

- Drenge bliver påvirket kraftigere end piger af forældrenes sociale baggrund. Det virker som et trykseksten, fortæller Frans Ørsted, som peger på, at effekten også kan være positiv. Drenge løfter sig mere end piger, hvis forældrene er højtuddannede.

Når en gruppe drenge halter bagefter fagligt, hænger det også sammen med en spillekultur på computer og tablets, forklarer Frans Ørsted.

- Hvis man sidder oppe og spiller til klokken to om natten, sover og rører sig for lidt, spiser usundt og drikker meget cola, får du problemer, der rammer dig i skolen. Piger har ikke samme ekstreme spillekultur som drengene, siger han.

Skab ikke en taberdreng

Det er dog ikke indlysende at tale generaliserende om, at drenge sakker efter piger, mener Dorte Marie Søndergaard, professor i psykologi på DPU, Aarhus Universitet.

For 100 år siden talte man om, at piger var underlegne intellektuelt og ville have svært ved at klare sig fagligt. I dag er forventningen til faglige præstationer på mange områder omvendt.

- Jo mere fokus man har på, at der er forskel på piger og drenge, des mere forskel producerer man også, mener Dorte Marie Søndergaard og peger på, at voksnes forventninger er med til at skabe børnenes identitet.

Fordomme om køn kan også spille ind på karakterer, understreger hun. En amerikansk undersøgelse viste, at hvis studerende afleverede opgaver, hvor der stod fornavn og kønnet dermed kunne ses, så fik de andre karakterer end, når navnene var skjult.

Forventer læreren, at drenge er dårligere end piger i undervisningen og til eksamen, kan forestillingen i sig selv skævvride måderne, børnene bliver mødt og evalueret på, siger professoren.

- Hvis man fokuserer meget på kønsforskelle, skaber man også gradvist et problem med forskellig præstation, som man så bagefter synes, man skal reparere på, mener hun og advarer mod at dyrke kønsforskelle.

Det er vigtigere at se på, hvem der har behov for faglig hjælp i skolen – uanset om det er drenge eller piger.