Piller kan dulme eksamensangst: Skønt eller skræmmende?

Hjertebanken og svedige håndflader kan lovligt medicineres væk med betablokkere. Vi har spurgt jer, eksperter og politikere, om det er en god ide?

(Foto: Grafik Sofie Jackson Bangsgaard)

- Betablokkere er ret uskadelige og uden bivirkninger for langt de fleste.

Sådan siger overlæge ved Psykiatrifonden Per Vendsborg, da vi beder ham forklare, hvordan betablokkere virker som middel mod eksamensangst.

- De fjerner ikke angsten selv, men de kan fjerne symptomerne så som hjertebanken, svedige håndflader og uro i kroppen. Og så er der måske også en vis beroligende effekt, bare ved at man tager en pille, siger Per Vendsborg.

Det kræver selvfølgelig, at man har fået pillerne på recept og tager dem, som ens læge anbefaler det, understreger han.

Og som vi kunne fortælle i går, er der nogle, der gør det. I hvert fald stiger salget af betablokkere i eksamensperioder for unge mellem 15 og 29 år.

Men... for der er et men...

Det betyder dog ikke, at Per Vendsborg vil anbefale betablokkere som et 'quick fix' til enhver, her når det er eksamenstid.

- Det er en nødløsning. Jeg kan sagtens forstå, at nogle læger udskriver det mod sygelig eksamensangst, for det er jo fuldstændig urimeligt, at hårdt ramte elever skal gå en karakter ned, fordi de har for mange nerver på til eksamen. Men ud fra et ideelt synspunkt skal man jo ikke behandle livets problemer med medicin.

Vi har spurgt, hvad I synes, på DR Nyheders Instagram profil. Og holdningerne er selvfølgelig delte, men mange af jer synes faktisk, det er mere skønt end skræmmende, at det er muligt at bruge betablokkere mod eksamensangst.

Den holdning går ikke rigtig igen på Christiansborg. Både uddannelsesordførere og Uddannelses - og forskningsministeren er dybt bekymrede over, at salget af betablokkere stiger i eksamensperioden og dermed indikerer, at flere tager pillerne mod eksamensangst.

Det burde ikke være sådan, at unge kun kan gennemføre en uddannelse ved at ty til medicin, mener de uddannelsesordførere vi har talt med:

Og det er et problem, der skal gøres noget ved, mener uddannelsesordførerne. Hvordan, vender vi lige tilbage til.

Problemet er...

Selvom der for langt de fleste ikke er bivirkninger ved at tage betablokkere, så er der stadig nogle risici.

Man dulmer ikke alene et ubehag, når man tager dem, forklarer lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Margit Anne Petersen, som har forsket i unges brug af præstationsfremmende midler. Man skaber også en vane for, hvordan man kommer igennem en presset situation.

- Der kan opstå en psykologisk afhængighed ved at tage noget, som gør, at man arbejder bedre. Så er man tilbøjelig til at blive ved med at tage det. Måske endda især, hvis man har været ved lægen og få en recept på det. Så har man en officiel accept af, at det er nødvendigt.

Rent praktisk rækker betablokkernes potentiale da også ud over behandling af eksamensangst.

- Det er helt mekanisk. Betablokkere forhindrer hjertet i at galopere derudaf, hvilket er det, der giver følelsen af panik, siger Per Vendsborg.

Pillerne virker altså lige så godt mod den hjertebanken, der kan opstå på grund af en vigtig jobsamtale eller første møde med svigermor.

Dermed ikke sagt, at Per Vendsborg mener, det er super oplagt at tage betablokkere i de her situationer.

- Det vil nok også være svært at overbevise sin læge om at udskrive betablokkere mod for eksempel svigermorangst.

Men hvis man først har haft en god oplevelse med at tage betablokker eller andre former for præstationsfremmende midler som for eksempel study drugs, siger Margit Anne Petersen, så tvivler man måske på, om man kan klare arbejdet eller præstationen ligeså godt uden at tage noget.

- Jeg har mødt studerende, der næsten ikke tør lade være med at tage study drugs, hvis der er en stor eller vigtig opgave, de skal aflevere – bare for en sikkerheds skyld.

Hvad så med løsningen...

Selvom betablokkere har potentiale til at gøre, at man klarer eksamenspresset lidt bedre, så er det ikke en god løsning, siger Konservatives uddannelsesordfører Britt Bager.

Faktisk foreslår hun, at man hellere skal acceptere et lavere snit og søge ind via kvote to eller finde en helt anden uddannelse, hvis man føler sig nødsaget til at bruge betablokkere for at klare eksamen.

- Jeg mener, at de her situationer, hvor du er presset til eksamen, gør, at du lærer noget vigtigt om dig selv. Der kommer masser af situationer i livet, hvor du bliver presset. Så jeg synes simpelthen ikke, det er ok at tage medicin for at præstere.

Nye regler eller love vil da heller ikke nødvendigvis løse noget, mener Uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Presset stammer i høj grad fra de studerendes egne forventninger til sig selv.

Men der er knapper, hun mener, der kan være grund til at skrue på. For eksempel i forhold til optagekrav og karakterskala. Og det er Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs, enig i.

- Jeg tror selv på, at noget af den stress, vi ser hos gymnasieelever, skyldes det store spring i karakterskalaen. Ens gennemsnit forandrer sig meget, alt efter om man får 7 eller 10, siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Astrid Carøe fra SF kunne det være en ide at gøre det lettere at få løbende feedback fra sine undervisere, så man ved, hvor man ligger.

- Jeg synes ikke, det kan være op til enkelte at lade være med at stresse. Faktisk er jeg åben overfor, at der skal være bedre studievejledning allerede fra folkeskolen.

Men Konservatives Britt Bager har ikke noget ønske om store forandringer.

- Jeg har ikke et bedre forslag til, hvordan uddannelsessystemet skal fungere. For mig at se, er det naturligt, at man bliver bedømt på det, man kan. Og det kræver altså flid og personligt ansvar.

Hun peger dog på, at det er vigtigt, at studerende taler med studierådgivningen om deres bekymringer.

- Og i de aller grelleste tilfælde må man tilknyttes en psykolog.

FacebookTwitter