Er rejsekongen Simon Spies, der grundlagde Spies Rejser og lærte danskerne at flyve på charterferie, stadig værdig til at have en plads i Helsingør opkaldt efter sig?
Meningerne i byen er delte, efter at en ny dokumentarserie på DR, 'Spies og morgenbolledamerne', afdækker, hvordan Simon Spies betalte unge kvindelige ansatte - oftest under 18 år - for at have sex med sig.
Dokumentaren fik mandag den konservative borgmester, Benedikte Kiær, til at sige, at hun vil drøfte med borgerne, om pladsen skal beholde sit navn.
Samtidig besluttede Spies Rejser at stoppe med at bruge stifteren i rejseselskabets markedsføring.
- Personligt synes jeg, at det er pinligt, at den hedder Simon Spies Plads, siger lærer Mikkeline Luther.
Hun sidder i solen og drikker en kop kaffe på pladsen sammen med sin datter.
Blev omdøbt i 1993
De fleste i Helsingør bruger stadig det gamle navn for pladsen, "Svingelport", fortæller de.
Men i 1993, efter at pladsen var blevet renoveret blandt andet ved hjælp af en donation fra Spies-fonden, blev den omdøbt til Simon Spies Plads.
Et skilt annoncerer det nye navn, og en mur på pladsen er prydet af et vægmaleri af Simon Spies, der kom fra byen.
Men efter dokumentarserien, der kommer med nye detaljer om rejsekongens behandling af piger og helt unge kvinder, mener flere i byen, at navneskiftet var en fejl.
En af dem er studerende Emilie Malmgreen.
- Jeg synes, at man skal ændre det, siger hun.
- Det ville betyde noget for mig, fordi det sender et stærkt signal om, at man ikke vil fejre de her mænd, der har misbrugt unge kvinder - eller børn, det er jo piger under 18 år, siger hun.
Hendes mor, Mikkeline Luther, har hele tiden været imod navneskiftet.
- Da den blev navngivet Simon Spies Plads for 22 år siden, kunne jeg slet ikke forstå det, siger hun.
- Jeg synes, at det er at hædre en mand, der ikke bør hædres, siger hun.
Pensionist: 'Det er mange år siden'
Andre har dog ikke det store imod navnet.
- Så kommer det frem så mange år efter, fordi det er in det der Metoo, og selvfølgelig skal der ikke begåes overgreb mod unge piger. Men der var jo ikke nogen, der sagde noget dengang, siger sygeplejerske Marianne Vøttrup.
- Det er selvfølgelig synd for de piger, det gik ud over den gang, men at pladsen hedder Simon Spies Plads, det har jeg ikke noget imod, siger hun.
Samme holdning har pensionist Jørgen Eggert.
- Sket er sket, og det er mange år siden. For mig kan det godt hedde Simon Spies Plads uden at skulle ændres, siger han.
Også i byrådet er politikerne splittet. De Radikale foreslår et skilt under det originale, hvor Simon Spies' uetiske handlinger beskrives.
- Vi kan ikke slette Simon Spies og historien, siger byrådsmedlem for De Radikale Christian Holm Donatzky, der også som historiker laver rundture i Helsingør.
- Jeg synes, at vi skal være meget påpasselige med at slette gadenavne og rive bygninger og statuer ned. I stedet for skal vi bruge historien til at fortælle om den og diskutere den - også de ting, der var uacceptable, siger han.
Den holdning er Enhedslistens Allan Berg Mortensen dog lodret uenig i.
- Skulle tyskerne begynde at sætte statuer op af Hitler eller opkalde pladser efter ham, fordi vi skal "huske vores historie"? Jeg synes ikke, argumentet holder, siger han.
Borgmester Benedikte Kiær (K) er heller ikke meget for løsningen med et ekstra-skilt med oplysninger om Simons Spies' ugerninger. Hun sammenligner løsningen med at være "lidt gravid".
- Det kan man ikke. Man bliver nødt til enten at gå den ene vej eller den anden vej.
- Det er svært at have en plads, hvor man så skriver: "I øvrigt så misbrugte han unge piger". Hvorfor skal han så have den plads? spørger hun.
Borgerne skal høres
Hun vil nu tage borgerne i Helsingør med på råd, så de kan være med til at afgøre pladsens skæbne.
- Det er rigtigt vigtigt, at vi tager snakken med borgerne og siger: Hvordan ville vi selv have det i dag, hvis vi skulle navngive pladsen? Min egen personlige holdning er, at så skulle den ikke hedde Simon Spies Plads, siger Benedikte Kiær.
Venstres Mette Lene Jensen, der er 1. viceborgmester, mener dog ikke, at navnet skal ændres.
- Dengang i 60'erne har det jo nok være acceptabelt i en eller anden grad. Og han havde ikke svært ved at ansætte piger. Dermed ikke sagt at det er fint og acceptabelt i dag, for det er det ikke, sagde hun i et interview til Radio 4 Morgen mandag.
Hun siger, at man har opkaldt pladsen efter Simon Spies, fordi han var "bysbarn og en fantastisk iværksætter".