Pisa: iPad-elever klarer sig dårligere end deres kammerater

En hovedkulds implementering af politikernes prestigeprojekter. Sådan forklarer to eksperter årsagen til det overraskende dårlige resultat.

Eleverne i 2.B på Pedersborg skole i Sorø synes undervisningen er blevet sjovere med iPads. Desværre viser Pisa-undersøgelsens resultater, at karakterne endnu ikke følger naturligt med morskaben. (Foto: © Trine Warrer Juul)

Pisa-undersøgelsen fra 2012 viser, at de skoleelever, der har adgang til en iPad eller anden tablet, både i hjemmet og i skolen, får en lavere Pisa-score end deres kammerater, der ikke har adgang til én.

Lige så interessant er det, at de elever, der har adgang til eksempelvis iPads i skolen, men som ikke bruger dem, også scorer højere end de aktive tablet-elever.

For Jeppe Bundsgaard, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, er tallene meget interessante, da man ikke rigtig har nogen undersøgelse af, hvordan iPads bliver brugt i undervisningen på de danske skoler.

- Min pointe har været, at teknologien ikke alene gør nogen forskel i undervisningen. Men det gør den jo så - til det værre, siger han.

- Men det er ikke teknologien i sig selv, som gør det. Det handler om at skabe en progressiv undervisning, hvor lærerne vejleder mere end de formidler. Det er svært, men der kan teknologi hjælpe. Man kan ikke sige, at lærerne skal undervise med teknologier. De skal først og fremmest undervise godt og så inddrage teknologier. Det har mange steder lidt været målet, at de bare skulle bruge teknologien.

En naturlig effekt

På Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet er lektor Morten Misfeldt enig med Jeppe Bundsgaard i, at tallene er interessante. Og til dels også i at forklaringen muligvis skal findes i introduceringen af tablets på skolerne.

- Det er lidt naturlovsagtigt, at når man laver meget om, så bliver det lidt dårligt i starten - uden at man skal lægge så meget i det. Det kan både være alvorligt, men det kan også bare være resultatet af en mindre ændring, hvor effekten forsvinder, siger han.

Begge påpeger også, at særligt iPads flere steder bare er blevet rullet ind over skolerne - altså at politikere på både lokalt og nationalt plan har set det som prestigeprojekter at få dem indført.

Hovedkulds implementering

- En af de skyldige er måske offentlighedens fokus på, at det er vigtigt, at der kommer it og teknologi ind i skolerne. Så siger man fra politisk side, at vi gør noget for skolerne, og så investerer man i iPads og forventer, at det kan løse de problemer der er, forklarer Jeppe Bundsgaard, og bakkes op af Morten Misfeldt, der beskriver det som en hovedkulds implementering flere steder.

Det er første gang, at brugen af tablets fremgår af Pisa-testen. Derfor er det ikke til at sige, om det går den rigtige vej med teknologien i de danske folkeskoler.

Derfor ser begge frem til næste undersøgelse, der kan sige noget mere om, om det blot er et problem i introduktionsfasen. Men der er nødt til at komme fokus på lærernes didaktiske kompetencer frem for teknologien. Også Morten Misfeldt påpeger, at vi er nødt til at lære at bruge de nye muligheder.

- Hvis effekten forsvinder, så handler det om, at iPads er en ret stor forandring, og at vi skal lige skal finde ud af, hvordan man gør. Det kan da også være noget specifikt iboende i iPads, der er udviklingshæmmende. Jeg har bare ikke fantasi til at forestille mig, hvad det skulle være.