PISA: TV trækker ned – kunst trækker op

Børn med eget skrivebord, bøger i hjemmet og kunst på væggene klarer sig bedre i skolen, viser den nye PISA-undersøgelse. Kort sagt: Social arv og succes i skolen går stadig hånd i hånd.

Unge med eget værelse, skrivebord, mange bøger og et hjem med kunst på væggene klarer sig bedre i PISA-testen, end unge fra hjem med mange fjernsyn og spillekonsoller. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Chancen for at klare sig godt i skolen falder, hvis teenageværelset mangler skrivebord og bøger.

Det viser den nye PISA-undersøgelse, som DR Nyheders Databaseredaktion har gennemgået.

7.481 danske 15-årige elever har deltaget i PISA-testen, der tager to timer at gennemføre. Elever fra 65 OECD-lande deltager i testen.

De danske unge har ikke bare taget en test i færdigheder i skolen, de har også besvaret en lang række spørgsmål om deres liv i øvrigt.

Her viser det sig, at dem der kommer fra hjem med mange bøger, kunst på væggen og generel materiel velstand, de klarer sig bedre i testen end unge, der kommer fra hjem med mange fjernsyn, og som bruger deres tid på computerspil og chat på sociale medier.

Ikke rigdom, men kultur

Det er ikke velstand eller rigdom der gør, at unge fra hjem med kunst og bøger klarer sig bedre, siger professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, Kirsten Drotner.

- Men nogle af de materielle goder udtrykker andet end velstand. Det er snarere symbol på en bestemt smag eller en kulturel prioritering, siger Kirsten Drotner.

- Det er et udtryk for ens kulturelle smag om dine forældre vælger at bruge 10.000 kroner på et maleri eller på det sidste nye fjernsyn på markedet eller en spillekonsol og det er meget socialt bestemt.

PISA-undersøgelsen viser at elever, der svarer ja til de har en spillekonsol, gennemsnitlig scorer 13 point dårligere i læsning end dem, der svarer nej til samme spørgsmål. Og elever, der svarer at husstanden har tre fjernsyn eller flere, scorer gennemsnitlig 30 point lavere i læsetesten end de elever, der svarer deres hustand har ét fjernsyn.

Medievaner og værdier hænger sammen

Faktisk er der, ifølge professor Ning De Coninck-Smith fra DPU ved Aarhus Universitet, en tæt sammenhæng mellem medievaner i familien og sociale klasser i samfundet.

- Om man ser God Morgen Danmark fra klokken seks om morgenen, eller læser aviser ved morgenbordet, er parametre, der har stor betydning for familiens generelle kulturelle vaner og deres forståelse i øvrigt af nærvær og hvad man snakker om, siger hun.

Seniorforsker fra Socialforskningsinstituttet SFI, Kathrine Vitus, supplerer:

- Det handler om kulturel kapital, som oftest hænger sammen med akademisk uddannelse, versus økonomisk kapital. Antallet er fjernsyn siger mere om økonomisk kapital, mens aviser, musik og bøger afspejler kulturel kapital. Og det er den sidste faktor, der tæller mest i uddannelsessystemet.

Middelklassens normer tæller

Man kan ikke konkludere ud fra materialet, at børn fra hjem med mange fjernsyn, er mindre ressourcestærke eller begavede end børn fra hjem med kunst. Men man kan konkludere, at børn fra hjem med kunst kommer fra en del af middelklassen, som også mange af folkeskolens lærere selv stammer fra eller er en del af.

- Vi ved fra store nationale forskningsprojekter, at de børn, der ligner lærernes egen baggrund mest, klarer sig bedst i skolen. Det er blandt andet fordi, at eleverne fra middelklassen forstår de normer, regler og rammer skolen kræver af dem, fordi de til dels kender dem hjemmefra, forklarer Kirsten Drotner.

Hellere museum end computerspil

Det giver de unge en fordel, at de kommer fra samme kultur og vaner, som skolen trækker på, siger Kirsten Drotner.

- Når eleverne kommer tilbage efter sommerferie, så ser man på skolen positivt på, at eleven fortæller om en tur på kunstmuseum, mens den elev der kan berette om erfaringer med de seneste computerspil, ikke fremhæves i klassen, siger Kirsten Drotner.

PISA-undersøgelsen viser blandt andet at elever, der svarer de har 500 bøger eller mere i deres hjem, har en gennemsnitlig læsescore på 552, mens elever der kommer fra hjem med 10 bøger eller mindre gennemsnitlig scorer 442 point i læsetesten - altså 110 point lavere.

Begge forskere mener, at folkeskolen er nødt til at spille på flere kulturelle tangenter.

- Det er problematisk at skolen bliver mere og mere akademisk. Det er en illusion, at hele befolkningen kan opdrages til at lære de her kulturelle koder, siger Kathrine Vitus fra SFI.

Læs hele den danske PISA-undersøgelsen her, og læs mere om baggrundsvariable her.

Facebook
Twitter