Plejehjem dokumenterer historien om de ældres liv: ”Vi lærer det rigtige menneske at kende”

13 kommuner har i år fået ekstra penge til at dokumentere og nedskrive historier fra plejehjemsbeboeres liv, det skal give en bedre pleje

Karl Bligaard og Torkild Rask har begge fået nedfældet deres livhistorier på Fænøsund Plejehjem. (Foto: Michael Drost-Hansen © (c) DR)

Anekdoterne afløser hinanden i ivrigt tempo, når Karl Bligaard på 88 år fortæller historier fra sit liv til personalet på Ældrecentret Fænøsund i Middelfart. Men indimellem er der små detaljer, der går tabt. For eksempel da Karl Bligaard prøver at huske et stednavn på Fyn.

- Det er problemet ved at blive ældre, hukommelsen begynder at svigte, siger han.

Men da han bladrer forbi et billede af sin nu afdøde kone, Bente, er mindets detaljer pludselig knivskarpe.

- Der var ingen, af pigerne, der ville danse med mig, fordi jeg havde det med at få forkølelsessår. Men så sad Bente og hendes mor der, og moderen sagde, ’du skal gå hen og danse med den lille dreng der’. Og det gjorde hun så.

- Det var mit første kig på Bente, mindes Karl Bligaard med et varmt smil.

Karl Bligaard fortæller anekdoter til personalet på Fænøsund Plejehjem i Middelfart. (Foto: Michael Drost-Hansen © (c) DR)

Skal give bedre pleje

Netop minderne og livshistorier kan være nøglen til en bedre pleje. Derfor har Middelfart og 12 andre kommuner landet over har fået penge til at forbedre brugen af de ældres minder og historier fra deres liv.

Og det giver god mening, vurderer Anders Møller Jensen, forsker ved VIA Aldrig og Demens.

- Al praksiserfaring og de forskningsresultater, vi har om brugen af livshistorier, viser, at der er noget at hente på humør og livskvalitet. Og så kan det også forebygge udadreagerende adfærd, som kan opstå i plejesituationer.

Mange plejehjem arbejder allerede i dag med livshistorier, og det er vigtigt, at man som personale bruger sin viden om beboeren i dagligdagen, fortæller projektleder ved Middelfart Kommune, Lisbeth Flaskager.

- Hvis det er en gammel husmor, som har været vant til madlavning, så kan vi spørge hende til råds om, hvad sovsen skal krydres med. Så føler hun i højere grad, at hun er involveret og kan tilbyde noget.

Personale: Vi lærer mennesket at kende

Karl Bligaard, der er tidligere ingeniør, kommer jævnligt på plejehjemmets dagscenter. Han har valgt at fortælle sin livshistorie via et ”talende fotoalbum”, hvor han indtaler små anekdoter som lydklip til hvert billede. Andre får lavet en livsplakat med billeder og anekdoter, som bliver sat i glas og ramme.

Og det er rart at dele sine minder og kigge på billeder med personalet.

- Man ser pludselig det samme, som man så dengang. Så mindes man de gode gamle tider, siger Karl Bligaard.

Steen Hansen, der er social- og sundhedshjælper på plejehjemmet Fænøsund, nyder også arbejdet med beboernes livshistorier.

- Vi lærer de små ting i deres liv at kende, så det ikke kun går op i plejeplaner og alt det, vi nu bruger tid på som fagpersonale. Vi går i dybden og lærer det rigtige menneske at kende, siger han.

Karl Bligaard er uddannet ingeniør og var soldat i slutningen af 40'erne. (Foto: Michael Drost-Hansen © (c) DR)

Dejligt at de interesserer sig

Sosu-hjælper Steen Hansen er blandt andet med til at nedfælde livshistorien for beboeren Torkild Rask på 72 år, der har begyndende demens og Parkinson. Han får lavet en plakat, der skal hænges op i stuen.

Thorkild Rask og hans hustru Edith Vildfang (Foto: Michael Drost-Hansen © (c) DR)

De er i gang med at finde ud af, hvilke begivenheder fra Torkilds livs, der skal med på plakaten. Steen Hansen stiller interesseret spørgsmål til Torkild og hans kone Edith.

Nogle af dem kender han godt svaret på. Han ved for eksempel godt, at Thorkild har spillet fodbold i mange år. Men andre ting har de ikke fået snakket om før.

Beboerne selv tager godt imod interessen for deres liv, fortæller sosu-hjælper Steen Hansen.

- Mange af dem har demens, og jeg tror, at det er rigtig godt, at de får lov til at huske lidt tilbage på de ting, der har været rigtig godt i deres liv.

Torkild Rask selv er glad for, at personalet interesserer sig for hans liv.

- Det er dejligt at fortælle historier til Steen. Det er jo ham, der kommer og tager mig op om morgenen.

Også for hustruen Edith Vildfang betyder det meget:

- For så ved jeg jo, at Torkild han har det godt. Og det er jo det, der er vigtigt for mig.

Facebook
Twitter