Plejehjem og hjemmepleje kom bagerst i køen, da staten prioriterede værnemidler

Da coronapandemien ramte, blev kommunernes indkøbsaftaler annulleret uden varsel.

Her benyttes et visir som værnemiddel, men flere steder i landet har hjemmehjælpere måttet benytte blandt andet fyrværkeribriller, fordi der manglede udstyr. (Foto: Emil Hennings © dr)

Den truende mangel på mundbind, kitler og andet beskyttelsesudstyr under coronapandemien fik for snart to måneder siden Lægemiddelstyrelsen til at sætte kommunerne sidst i rækken til leverancer.

Styrelsen henvendte sig 10. marts til leverandørerne af værnemidler i Danmark og bad dem om at sætte regionerne, og dermed sygehusene, i første række.

Det betød, at kommunerne fra den ene dag til den anden mistede deres faste leverancer af værnemidler, der blandt andet skal beskytte ansatte og beboere på plejehjem og i hjemmeplejen.

Uden varsel måtte kommunerne ud og at afsøge markedet for alternative leverandører og finde på kreative løsninger som fyrværkeribriller og malerkitler for at kunne beskytte beboere og personale i ældreplejen mod smitte.

Det viser dokumenter fra flere kommuner og Kommunernes Landsforening, KL, som DR har fået aktindsigt i. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) skriver for eksempel ud til en kommune 11. marts 2020:

”Kære Kunde, Vi skriver til dig for at orientere dig om situationen om leverancer af værnemidler i forhold til COVID-19. Lægemiddelstyrelsen har meldt ud, at indkøbet af værnemidler til det danske sundhedsvæsen i den nuværende situation skal ske til regionerne

- Vi har pt. Ikke nærmere anvisninger fra Lægemiddelstyrelsen om, hvordan dette håndteres, men vi holder jer orienteret […]"

(Foto: Dr © dr)

Nødt til at prioritere

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, bekræfter, at styrelsen bad leverandørerne omdirigere kommunernes leverancer til regionerne, og at beslutningen stadig står ved magt.

- Vores opgave var at sikre dem, der virkelig stod med de sygeste patienter, siger han.

- Når der er mindre af en vare, end der er behov for, så er man jo nødt til at prioritere, hvor nødig man end vil. Og det var altså vores prioritering, siger Thomas Senderovitz.

Direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz ved et pressemøde om coronavirus i marts 2020. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Vanskelig situation

Mange kommuner har ikke et sundhedsberedskab, der har taget højde for at have en specifik mængde værnemidler på lager til en pandemi, som DR afdækkede i går.

Og professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen er ikke i tvivl om, at det har haft konsekvenser for kommunerne, at Lægemiddelstyrelsen bad leverandører af værnemidler om at prioritere sygehusene først.

- Det betød jo i virkeligheden, at kommunerne kom ud at svinge. I en periode tidligt i forløbet havde vi virkelig mangel på værnemidler, og hvis kommunerne i forvejen ikke havde ret meget, så blev det dobbelt besværligt, siger Kjeld Møller Pedersen.

Det kan indkøb- og udbudskonsulent i Nordfyns Kommune Brith Fendinge Christiansen bekræfte:

- Vi havde to leverandører, og lige pludselig kunne vi ikke bruge dem mere. Alle ordrer blev annulleret, og så skulle jeg sidde og finde ud af, hvor vi så kunne handle henne.

- Det var frustrerende, og det var en kamp for at finde noget. Alle kommuner stod pludselig uden fast leverandør, så alle ringede rundt og spurgte og skrev: kan vi få noget. Og så steg priserne ekstremt, fortæller Brith Fendinge Christiansen.

Brith Fendinge Christiansen har haft travlt med at bestille værnemidler til Nordfyns Kommune fra sin hjemmearbejdsplads i Vejle. (Foto: Dr © dr)

Brith Fendinge Christiansen har forståelse for, at Lægemiddelstyrelsen prioriterede sygehusene, da de så ud til at kunne blive væltet omkuld af coronapandemien.

Det samme gælder en lang række ansatte og ledere på kommunernes sundhedsområde, som DR har talt med. Men flere mener samtidig, at der var for lidt fokus på de sårbare ældre i kommunerne.

En af dem er Hosea Dutschke, der er sundheds- og omsorgsdirektør i Aarhus kommune.

- Det var en fair beslutning som udgangspunkt, men ret hurtigt kunne man se, at antallet af smittede var begrænset, siger han.

Hosea Dutschke har været direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune de sidste 14 år. (Foto: Emil Hennings © dr)

Hosea Dutschke peger på, at en høj andel af dem, der er døde af coronavirusset, er plejehjemsbeboere, og at visirer, masker og andre værnemidler er vigtige for at beskytte beboere og personale mod smitte.

- Der skulle have været en opmærksomhed omkring værnemidler på vores plejehjem, og det havde vi ikke i starten. Jeg vil ikke kritisere myndighederne, for det var svært for alle parter i starten. Men de kunne godt have været lidt skarpere på at hjælpe os også, siger Hosea Dutschke.

Et blindt øje

Flere værnemidler på plejehjem og i hjemmeplejen kunne have forebygget indlæggelser, mener Torben Hollmann. Han er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, hvis medlemmer blandt andet arbejder på hospitaler, plejehjem og i hjemmeplejen.

- Det er ældreområdet og plejecentrene, der er mest sårbare. Hvis der kommer smitte der, så bliver sygehusene fyldt, og man skal bruge mange respiratorer, og så ser vi mange dødsfald, siger han.

- Jeg synes, man fra sundhedsmyndighederne har haft et blindt øje i forhold til den sundhedsindsats, der ydes i kommunerne, siger Torben Hollmann til beslutningen om at prioritere sygehusene.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz anerkender, at det har givet nogle problemer i kommunerne, at sygehusene blev sat i første række.

- Det er vi helt med på. Når der er mangel på værnemidler, så er der også nogen, der kommer til at mærke det, og frontlinjepersonalet kommer til at mærke det ude i kommunerne, siger han.

Thomas Senderovitz slår dog fast, at der ikke er nogen påvist sammenhæng mellem mangel på værnemidler og smitte på plejehjem.

Men når man så nu ser at mange af de døde er de ældre og sårbare på plejehjemmene, var det så en rigtig prioritering at sige sygehusene først og kommunerne i anden række?

- Nu er der jo ingen, der på nogen måde kan sige noget om, at dér, hvor der har været problemer på plejehjemmene, er det, fordi der manglede adgang til værnemidler. Man kan jo altid i bagklogskabens lys spørge, om beslutningen var rigtig, men vi fastholder, at det var nødvendigt at lave en prioritering, siger Thomas Senderovitz.

Omfordeling fungerede ikke

Direktøren i Lægemiddelstyrelsen understreger samtidig, at det aldrig har været meningen, at kommunerne slet ikke skulle kunne få værnemidler. Planen var, at leverancerne skulle gå ind til regionerne, som så skulle fordele værnemidlerne videre til kommunerne.

Kommunerne kunne som en sidste nødløsning bede Lægemiddelstyrelsen om hjælp til at blive sat i kontakt med en kommune eller region, der havde for eksempel handsker, øjenværn eller kitler til overs.

Det har mindst 48 kommuner benyttet sig af mellem 16. og 30 marts, viser en liste fra Lægemiddelstyrelsen, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Flere kommuner fortæller dog, at det ikke har hjulpet dem til at få værnemidler. Og situationen fik 30. marts Aalborg Kommune til at skrive en appel om hjælp til Region Nordjylland på vegne af elleve nordjyske kommuner.

I mailen står:

- Lægemiddelstyrelsen har ansvar for den nationale omfordeling af værnemidler mellem regioner og kommuner, men desværre har vi ikke set det fungere effektivt endnu. Kommunerne har ikke haft mulighed for at købe værnemidler ind via vores normale leverandører, da de er blevet pålagt kun at sælge til regionen. Det betyder, at de kommunale lagre nu begynder at løbe tør.

Kommunerne spørger i mailen, ”om det er muligt at få et nødnummer til regionen” for at kunne få værnemidler, hvis der opstår akut mangel i en kommune.

Ikke oppe i gear

Problematikken i Nordjylland er ifølge Aalborg Kommune ’for nuværende’ løst. Men Lægemiddelstyrelsens løsning med at omfordele værnemidler har ikke fungeret godt nok.

Det mener Christian Harsløf, der er direktør for Kommunernes Landsforening, der repræsenterer landets 98 kommuner.

- Det tog for lang tid, inden det omfordelingssystem kom op i gear. Så der er helt sikkert nogle kommuner, som har stået i en utilfredsstillende situation i den periode, og det skal vi også lære af til næste gang.

Samtidig understreger Christian Harsløf, at selvom nogle kommuner har været tæt på at løbe tør for værnemidler til de ansatte og borgerne i for eksempel ældreplejen, så skete det ikke.

- Hvis det var sket, så kunne vi have stået i nogle meget ubehagelige dilemmaer, hvor man skulle vælge, hvem man ville beskytte bedst, siger han.

Direktør i Kommunernes Landsforening Christian Harsløf under et pressemøde om coronavirus 3. april 2020. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

KL-direktøren bakker op om, at Lægemiddelstyrelsen prioriterede værnemidler til sygehusene over plejehjem og hjemmepleje. Han siger, at det var en bevidst beslutning på et tidspunkt, hvor der manglede, eller man var bange for at komme til at mangle værnemidler.

- Da handlede det rigtig meget om at sikre sygehuskapaciteten, intensivkapaciteten. I løbet af epidemien er der så kommet et bredere blik for, hvad der foregår i andre dele af sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren, siger han og tilføjer:

- Men vi har ikke følt os underprioriteret, vi har været med i alle drøftelser undervejs og er blevet taget med på råd, siger Christian Harsløf.

Leverancer bliver måske givet fri

Lige nu er meldingen fra KL og Lægemiddelstyrelsen, at der er nogenlunde fyldt op med værnemidler på hylderne i både kommunerne og på sygehusene.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, fortæller, at nu gælder om at købe så mange værnemidler ind som muligt for at være klar til en eventuel anden bølge af coronapandemien.

Det er en opgave for kommuner og regioner, da Lægemiddelstyrelsen ikke står for indkøb.

Men at købe ind så meget som muligt, når kommunerne er blevet afskåret fra deres sædvanlige leverandører - det er vel svært?

- Nej, der vil jeg sige, at det er altså indkøbsorganisationerne, der har ansvaret for at købe nok ind, og særligt har regionerne et ansvar for at dele ud til kommunerne.

- Men det ser også ud, som om at situationen indkøbsmæssigt er en anden nu, og der er så mange værnemidler, at det er sandsynligt, at vi kan lade alle købe ind frit i løbet af næste uge, siger Thomas Senderovitz.

Facebook
Twitter