Plejekoncern betaler nul-skat

Privat plejekoncern, der leverer hjemmepleje til flere kommuner, har ikke betalt sket i Danmark i 14 år. Pengene ryger til skattely på en af Kanal-øerne.

Den private plejekoncern Attendo Care, der leverer hjemmepleje til bl.a. Københavns og Frederiksberg kommuner, har ikke betalt en krone i skat gennem firmaets 14 år i Danmark.

Kæmpelån til kæmperente

Skatteunddragelsen sker ifølge dagbladet Politiken ved, at hovedaktionæren, kapitalfonden IK Investment Partners, har ydet et 15-procents lån på knap 3 milliarder kroner til plejekoncernen.

Som afbetaling på lånet sender Attendo årligt over 100 millioner kroner til kapitalfonden, der har hovedsæde på Kanaløerne, hvor selskabsskatten er nul.

Lugter af spekulation

Bent Greve, der er professor i skat og globalisering på Roskilde Universitets Center synes, at manøvren med den tårnhøje rente ligner skattespekulation.

- Man kunne sagtens få den tanke, at det her handler om at få overskuddet ud et sted, hvor man ikke skal betale skat af det, siger han.

Facebook
Twitter