I alt fem personer har nu fået inddraget deres pas grundet mistanke om, at de var på vej i væbnet konflikt.
Det er Østjyllands Politi, som for nylig har taget passet fra tre personer, erfarer DR Nyheder.
Tidligere har også Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi taget passet fra to personer.
Muligt at tage pas i et halvt år
Siden 1. marts 2015 har det været muligt for politiet at inddrage pas og udstede udrejseforbud.
Med de tre nyeste pasinddragelser er der tale om to myndige og en umyndig person, der alle er danske statsborgere. Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om, at de tre personer tidligere har været udrejst til konfliktområder.
De tre personer har fået inddraget deres pas i august, og de er alle meddelt udrejseforbud i et år.