Politichef: Ulovlige kameraer er et dilemma

Det giver politiet stof til eftertanke, at ingen betjente har registreret ulovligt ophængte kameraer, siger politichef.

DR kunne søndag fortælle, hvordan betjente i Københavns Politi har undladt at indberette ulovligt ophængte overvågningskameraer (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

- Det er et dilemma.

Sådan siger chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, Michael Kjeldgaard, om den situation, hvor en efterforsker den ene dag er afhængig af billeder fra en borgers private overvågningskamera og potentielt set den næste dag må sende en kollega ud for at give samme borger en bøde, fordi kameraet hænger ulovligt.

DR kunne søndag fortælle, hvordan betjente i Københavns Politi har undladt at indberette ulovligt ophængte overvågningskameraer, selv om de har pligt til det, og selv om politiet er klar over, at “en betydelig andel” af overvågningskameraer på 1749 steder i København optager ulovligt.

- Det er klart, at det giver stof til eftertanke i forhold til, at det her register skal udrulles nationalt. Det giver stof til eftertanke om, hvad det er for nogle retningslinjer, vores ansatte skal orientere sig i, siger Michael Kjeldgaard.

Betjente registrerer ikke kameraerne

Det seneste år har Københavns Politi kørt et pilotprojekt med et nyt kameraregister, hvor borgere, butikker og offentlige myndigheder frivilligt har kunnet melde deres overvågningskameraer ind. Politiet har herefter nemt og hurtigt haft mulighed for at slå op i registret for at finde frem til overvågningsbilleder til brug for efterforskning.

Hvis en betjent i forbindelse med arbejdet med registret opdager, at et kamera optager ulovligt, skal vedkommende skrive oplysningerne ned og sende til en særlig mail-adresse. Men det er ikke sket i et eneste tilfælde, viser dokumenter, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Michael Kjeldgaard, har I indskærpet over for de betjente, der bruger systemet, at de skal huske at indberette?

- Vi er igang med at gøre det her register nationalt, og der har vi tænkt os at lave retningslinjer og vejledninger til betjentene, så de er helt skarpe på, hvad det er for en opgave, der skal løses, siger Michael Kjeldgaard.

Men der er jo allerede retningslinjer, som helt enkelt siger; hvis I opdager det her, så send en mail. Hvad bliver forskellen?

- Når det her bliver nationalt, kommer det til at være Rigspolitiet, der bliver afsender på de her retningslinjer. Og der er en tradition for, at det har en anden tyngde, når der kommet fra Rigspolitiet, siger Michael Kjeldgaard.

Har ingen holdning til det

Ville det gøre det nemmere for jer, hvis loven bliver ændret, så de her overvågningskameraer kan blive hængende og fremover være lovlige?

- Som ansat ved dansk politi har jeg ikke nogen holdninger til det. Jeg forholder mig til, hvordan reglerne er nu. Hvis der er politisk vilje til at lave reglerne om, så følger vi dem, når det sker. Så jeg har ingen kommentarer til, hvordan reglerne kunne tænkes at komme til at se ud i fremtiden.

Men jeg har set dig stå ude ved Magasin i Lyngby midt under bandekonflikten for at give interview, fordi du rigtig gerne ville kommentere regeringens udspil om hårdere straffe?

- Jamen det er klart, at bandepakken var jo i støbeskeen på det tidspunkt. Men hvis der skal indføres ny lovgivning, så er det jo god kutyme, at tjenestemænd og embedsmænd holder sig uden om den debat, siger Michael Kjeldgaard.