Politielev indblandet i skudulykke på skydebane

Københavns Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om, hvor alvorlig ulykken er.

Der har været en vådeskudsulykke på Politiskolens skydebane på Amager.

Hos Københavns Politi oplyser kommunikationsafdelingen, at det er en politielev, som er indblandet.

Specialkonsulent Janus Rasmussen fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed oplyser, at der er tale om en politiskoleelev, der har ramt sig selv i låret,

- Det er ikke kritisk, lyder det fra Janus Rasmussen.

/ritzau/

Facebook
Twitter