Politiet advarer om uaffyret fyrværkeri: Tre drenge er kommet til skade

Tre drenge mellem 11 år og 12 år kom til skade i Odense, da uaffyret fyrværkeri eksploderede.

Politiet advarer om at håndtere ubrugt fyrværkeri. (Arkiv) (Foto: Annelene Petersen © Scanpix)

- Gå aldrig tilbage til en fuser.

Det ordsprog holder stadig. Tre drenge er her til formiddag kommet til skade i Odense, da uaffyret fyrværkeri eksploderede.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse, hvor de advarer om uaffyret fyrværkeri her efter nytårsaften.

- Det fundne fyrværkeri eksploderede, og de tre drenge kom til skade – den ene har fået en alvorlig skade på sit ene øje, og de to andre er kun lettere tilskadekomne, skriver Fyns Politi.

Uheldet fandt sted på Korup Skole, hvor drengene rørte ved fyrværkeriet, der formentlig var toppen af en kugleraket, som altså eksploderede.

Politiet opfordrer forældre til at tale med sine børn og advare mod at samle fyrværkeri op.

Ifølge Rigshospitalets øjenklinik i Glostrup kom ni personer så alvorligt til skade efter nærkontakt med fyrværkeri, at de skulle på hospitalet. To af dem risikerer ifølge klinikken at få at beskadiget deres syn.