Politiet fik stort udbytte i Odense

I formiddag slog politiet i Odense til mod en række adresser med forbindelse til bandekonflikten og narkomarkedet på Fyn, og fangsten var stor.

Aktionen i Odense startede klokken 10 i formiddag. Fire personer er indtil videre blevet anholdt.

Fire anholdte og "betydelige mængder" hash blev udbyttet af politiets aktion i bandemiljøet i Odense.

En af de anholdte en 39-årig mand, der bor i Vollsmose, beskrives som et af de ledende medlemmer af banden Black Ghost. Manden er mistænkt for handel med "betydelige mængder" hash.

Central figur i Black Ghost

Politiet mener, at han er en central figur i forhold til afdelinger af Black Ghost i både Århus, Esbjerg og Næstved.

Klokken 10 i formiddag gik kampklædt politi sammen med polititeknikere og hunde ind i et bygningskompleks i Østergade, der både huser en moské og nogle værksteder.

Kirsten Fischer, der er leder af afdelingen for organiseret kriminalitet hos Fyns Politi, understreger, at moskéens lokaler ikke var mål for ransagningen.

I løbet af eftermiddagen har politiet undersøgt flere andre private adresser i byen.

- Der kan godt forventes flere anholdelser i tiden der kommer. Vi har ledt efter hash og ting der sættes i forbindelse med narkohandel, siger Kirsten Fischer.

Bomberyddere og sprængstofshunde

De såkaldte bomberyddere - eller EOD, som de hedder officielt hedder - har også været med under razziaen, fortæller vicepolitiinspektør Kirsten Fischer

- De er med, når vi bruger det der hedder sprængstofshundene. Når de er der, og man har en mistanke om, at der kan være våben, så er det bomberydderne der hjælper med sikringen af det, der bliver fundet.

Selve aktionen stod på i seks timer, og politiet beslaglagde 9 mm. ammunition, et magasin til en automatriffel, en 'øvelsehåndgranat', der ikke var armeret, et større pengebeløb, hash samt beklædningsgenstande bestående af jakker og trøjer med logoet 'Black Ghost'.

De fire anholdte, der i blandt lederen af Black Ghost, fremstilles i morgen i grundlovsforhør.

Facebook
Twitter