Politiet forbyder Paludan-demonstration i Tønder

På grund af en sikkerhedstrussel forbyder politiet Stram Kurs-lederen at demonstrere i Tønder i dag.

Rasmus Paludan får ikke lov til at demonstrere i Tønder. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

På grund af en sikkerhedstrussel mod Rasmus Paludan har politiet i tæt samarbejde med PET valgt at aflyse den annoncerede Stram Kurs-demonstration i Tønder i dag.

Rasmus Paludan har også bebudet en demonstration i Sønderborg i morgen.

Men den har politiet foreløbigt ikke taget stilling til. Politiet oplyser, at man foreløbigt ikke har yderligere kommentarer.

Truslen mod Paludan kommer, efter at partiet Stram kurs med Rasmus Paludan her til morgen har indsamlet vælgererklæringer nok til at kunne blive opstillet til folketingsvalget.

For at komme på stemmesedlen til et folketingsvalg skal et parti først indsamle såkaldte vælgererklæringer fra mindst 20.109 personer, der ønsker, at partiet skal stille op.

Og det er altså den grænse, partiet nu Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har krydset. Helt præcist har partiet her til morgen samlet 20.981 vælgererklæringer.

Facebook
Twitter