Politiet genåbner Tøndersagen

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at to af dem, der er blevet dømt i Tøndersagen, er genstand for fornyet efterforsknig.

(Foto: Rasmus Poulsen Larsen- DR Syd)

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dybeste hemmelighed genåbnet efterforskningen i den såkaldte Tøndersag, hvor to små piger blev systematisk sexmisbrugt i deres hjem, skriver Ekstra Bladet.

To dømte efterforskes

Vicepolitiinspektør Bent Thuesen vil ikke fortælle nærmere om, hvad efterforskningen går ud på, men siger, at to af de tidligere dømte i sagen er genstand for fornyet efterforskning.

En 78-årige pensionist fra Tønderegnen, der er blevet idømt fængselsstraf for at have dyrket anden seksuelt samkvem end samleje med den dengang 10-årige pige, siger til Ekstra Bladet, at han netop er blevet afhørt i sagen.

Skal have været voldelig

- Pigen beskylder mig for at have været voldelig mod hende, siger han.

I alt 16 personer, deriblandt pigens forældre, er dømt i sagen.

FacebookTwitter