Danmark er år efter år blevet udråbt til at være verdens bedste retsstat. Men bag den flotte førsteplads står et politi og en anklagemyndighed, der har begået fejl i flere sager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser.

Det kan DR afsløre i en ny podcastserie ”En beklagelig fejl”, der graver dybt ned i en række fejlbehæftede sager fra forskellige dele af landet.

Politiets fejl er sket i sager om voldtægt, tilhold og seksuelle overgreb. Og konsekvensen har været, at ofrene for politiets fejl har lidt et retstab, fordi myndighederne har tabt deres sager på gulvet.

Flere af dem har for eksempel mistet muligheden for at få prøvet deres sag ved retten. Og eksperter i strafferet vurderer, at potentielle gerningsmænd kan være gået fri.

Lene Wacher Lentz er lektor i strafferet ved Aalborg Universitet og tidligere anklager hos politiet. Hun har set sagerne igennem for DR.

- Der er eksempler på mangler i efterforskningen og på formaliteter, der ikke er overholdt. Det gør, at man ikke kommer videre med sagerne. Og man kan frygte, at der er nogen i de her sager, der er gået fri, som kunne være blevet dømt, siger hun.

Du kan få et indblik i fem af de fejlbehæftede sager her:

23-årige Elisabeth, der kun optræder med sit fornavn, er en af de kvinder, der har mistet muligheden for at få sin sag prøvet ved retten.

I efteråret 2019 politianmeldte hun en mand for voldtægt. Hun gik på højskole med manden, og voldtægten fandt ifølge Elisabeth sted en nat på hendes højskoleværelse.

Efter Elisabeth anmeldte manden til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, gik der over et år, før hun hørte fra politikredsen igen.

I et brev fik hun at vide, at politiet fire måneder tidligere havde besluttet ikke at tiltale manden. Samtidig beklagede politiet, at Elisabeth først fik besked nu. Det betød nemlig, at fristen for at klage over politiets afgørelse var overskredet. Dermed mistede Elisabeth muligheden for at få afgørelsen omgjort, så den kunne komme for en dommer.

Mistænkt først afhørt efter otte måneder

At tidsfristen blev overskredet, er ikke den eneste fejl, der er sket i Elisabeths sag. DR har gennemgået dokumenter i sagen, der viser, at der gik over otte måneder fra Elisabeth anmeldte voldtægten, og indtil den mistænkte mand i sagen blev afhørt. Til politiet sagde manden, at der var tale om frivillig sex. Han har ikke ønsket at kommentere sagen over for DR.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Trine Baumbach, forholder sig ikke til den konkrete sag, men siger, at hvis der i en voldtægtssag går otte måneder, før en mistænkt bliver afhørt, ”er det helt vanvittigt”.

- Det er helt utilstedeligt, fordi voldtægt er en utrolig alvorlig forbrydelse, og der er det klart, at der skal efterforskningen indledes prompte. Og alle herunder den mistænkte skal afhøres så hurtigt som overhovedet muligt.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kalder det i dag ”beklageligt”, at afhøringen af manden ikke blev foretaget tidligere. Og beklager igen over for DR, at Elisabeth først fik besked om, at der ikke blev rejst tiltale, efter klagefristen var udløbet.

DR’s research viser også, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har undladt at afhøre et vidne i Elisabeths sag, som eksperter kalder centralt. Et vidne, politiet kendte til.

Vidnet var ven med den mistænkte og fortæller anonymt til DR, at den mistænkte betroede sig til ham om, hvad der skete den nat, han var sammen med Elisabeth:

- Et stykke tid efter den aften, hvor han havde været sammen med Elisabeth, fortæller han mig, at han har gjort noget dumt. Han giver udtryk for, at der er sket noget forkert i forhold til Elisabeth. Han fortæller, at de har været sammen og at han godt vidste, at hun havde sagt nej – men at han ikke reagerede på det.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at svare på DR’s spørgsmål om, hvorfor vennen ikke blev afhørt. Men skriver, at hvis politiet ikkke vurderer, at vidner er nødvendige for sagens afgørelse, vil der ”kunne være vidner i en sag, som politiet efter en konkret vurdering afstår fra at afhøre.”

Beslutningen om ikke at afhøre vennen får kritik fra flere eksperter. Lotte Helms, der er forsker i strafferet ved Syddansk Universitet og tidligere anklagerfuldmægtig hos politiet, har gennemgået oplysninger i sagen. Hun kalder vennens vidneudsagn for ”vanvittigt vigtigt” for sagen og kalder det mangelfuldt og et svigt, at politiet ikke har afhørt ham.

Professor Trine Baumbach siger, at før politiet kan lukke en sag, skal sagen være fuldt oplyst.

- Hvis der er nogle vidner, der kan afhøres, som kan bidrage med oplysninger til sagen. Så skal man afhøre dem, før man kan indstille efterforskningen.

Og hvis det ikke sker?

- Så vil jeg kalde det en fejl som kan være fatal. Og som selvfølgelig er i strid med offerets retssikkerhed, siger Trine Baumbach.

Du kan dykke ned i hele Elisabeths historie her.

Banale fejl med store konsekvenser

Et fællestræk ved flere af sagerne i podcastserien "En beklagelig fejl" er, at der ifølge eksperter er alvorlige mangler i efterforskningen, og at politiet har overskredet afgørende tidsfrister.

- Vi har her flere eksempler på, at det her med at få afgjort noget inden for bestemte tidsfrister, at det går galt. Selvom det egentlig burde være ret banalt. Og det er jo bare dybt ulykkeligt, når det sker i så alvorlige sager som det her, siger Lene Wacher Lentz.

Fejlene kalder ifølge forsker Lotte Helms på, at politiet skal se indad.

- At der kan være sådan nogle konkrete sager ude i samfundet. Det er er jeg faktisk lidt rystet over. Det kalder på, at vi genbesøger og ser på, hvordan vi håndterer sådanne sager i systemet, siger hun.

Også lektor Lene Wacher Lentz vurderer, at ”der er plads til forbedring” hos politiet. Hun peger dels på, at det kunne være en ide at undersøge, om nogle af politiets tidsfrister bliver gjort længere. Og så efterlyser hun initiativer fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten på nogle klarere retningslinjer for, hvordan politibetjente skal efterforske.

- Man skal få sat ting mere i system og tage stilling til, hvad det er for nogle sagsskridt og efterforskningsskridt, der simpelthen altid skal være, siger Lene Wacher Lentz.

Fejl hos politiet kan aldrig fjernes helt, vurderer professor Trine Baumbach. Men hun understreger, at politiet skal lære af sine fejl blandt andet ved at granske sine arbejdsgange. Det er vigtigt, fordi alvorlige fejl kan går udover vores retsfølelse, siger hun:

- Vi har et krav på, at staten så vidt muligt beskytter os mod, at andre borgere begår overgreb på os. Og hvis de gør det alligevel, har vi et krav på, at staten efterforsker sådan nogle sager og retsforfølger, hvis det overhovedet er muligt. Hvis myndighederne svigter det, har de begået et tillidsbrud ikke kun overfor borgeren, men overfor os alle sammen.

Rigspolitiet skriver til DR, at det er "meget beklageligt", når politiet begår fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

- Rigspolitiet kan godt forstå, at de forurettede i de omtalte sager ikke er tilfredse med, hvordan deres sager er blevet behandlet.

Samtidig skriver Rigspolitiet, at politiet de senere år har øget fokus på håndtering af sager, der handler om voldtægt og overgreb. Og at der i er "særdeles stort fokus på de forurettede og på den sårbare situation, de befinder sig i".

Du kan lytte til podcasten "En beklagelig fejl" ved at følge linket her.