Politiet har beslaglagt 510 biler fra vanvidsbilister på et halvt år

Næsten tre gange om dagen beslaglægger politiet et køretøj efter ny lov.

Siden de nye skærpede regler om vanvidsbilisme trådte i kraft i marts er 510 køretøjer blevet beslaglagt. (arkivfoto). (Foto: Linda Kastrup)

Rettelse: I en tidligere version af artiklen manglede et "ikke". Ifølge politiets opgørelser er det i en tredjedel af tilfældene IKKE ejere, der sidder bag rattet.

Bilnøglerne må hobe sig op på landets politistationer.

510 gange inden for det seneste halve år har politiet beslaglagt et køretøj efter de nye regler om vanvidsbilisme, der trådte i kraft i marts dette år.

Biler eller motorcykler kan blandt andet beslaglægges, hvis man kører mere end 100 procent over fartgrænsen, hvis man kører særligt hensynsløst eller med en spirituspromille over 2.0.

I gennemsnit er det næsten tre biler om dagen, der er blevet beslaglagt, fortæller pressetalsmand Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Jeg synes, at det er for mange, men omvendt glæder jeg mig over, at de er væk fra vejen, siger han.

Han regner dog med, at antallet af beslaglæggelser vil falde med tiden.

- Jeg forventer, at de danskere, der har så meget benzin eller spiritus i blodet, så har forstået, at det her skal man holde sig langt væk fra, siger han.

Med aftalen mod vanvidsbilisme, som et bredt flertal i Folketinget indgik i december 2020, kan politiet beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet og uanset ejerforhold.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) glæder sig over, at lovpakken nu fører til beslaglæggelser.

- Det er rigtigt, og det er vigtigt, fordi der er folk, der kører så tilpas idiotisk, at vi bliver nødt til at tage deres biler fra dem. Så de kan forstå, at det bliver de nødt til at holde op med, siger han.

- Det har jo den direkte virkning, at den, der har kørt i bilen, ikke kan køre i den mere, siger ministeren, der kalder konfiskation "et potent værktøj".

Minibiler og sportsvogne

Det er ikke kun såkaldte muskelbiler, men alle typer køretøjer, der er blevet beslaglagt, fortæller Christian Berthelsen fra Rigspolitiet.

- Vi har beslaglagt biler fra hele skalaen. Vi har biler som helt små minibiler og rigtigt dyre luksusbiler. Vi har sportsvogne og motorcykler. Vi har sågar også enkelte lastbiler, som vi har taget, så det eneste, vi mangler, er traktorer, siger han.

I første omgang beslaglægges bilen, og derefter er det op til en dommer, om den kan konfiskeres efter reglerne for vanvidsbilisme.

Indtil videre har kun en lille håndfuld sager været for en dommer, men de er ifølge Christian Berthelsen fra Rigspolitiet alle faldet ud til politiets fordel.

De konfiskerede biler vil senere blive solgt på auktion, og pengene vil ryge i statskassen. Ifølge Rigspolitiet er der dog ingen af de konfiskerede biler, der endnu har været på auktion.

'Biler er jo dyre i Danmark'

Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter er ikke i tvivl om, at truslen om at miste sin bil vil øge trafiksikkerheden.

- Jeg har stået derude, og jeg har set, hvordan folk opfører sig, når de får taget deres køretøj. Hvor kede af det, de bliver, hvordan de lover guld og grønne skove. Og næsten vil gøre hvad som helst for at få deres bil igen, siger han.

- Biler er jo dyre i Danmark, så det rammer da. Du er måske afhængig af din bil, og for nogle er bilen også et statussymbol, så det har vitterligt en betydning, når bilen bliver taget, siger han.

Der er, oplyser han, en overvægt af unge mænd blandt vanvidsbilisterne.

Den nye lov er blevet kritiseret, fordi det ikke altid er ejerne af køretøjet, der sidder bag rattet.

Derved rammer straffen de forkerte, blandt andet leasingselskaberne, mener Christian Brandt, som er direktør for brancheorganisationen Finans og Leasing.

- Den del af loven, der rettet mod øget straf og sanktioner mod vanvidsbilisterne, er vi helt enige i, men den del af loven, som siger, at leasingselskabets ejendomsret skal bortfalde. Den er vi meget imod, siger han.

Straffer ikke kun fører - men også ejer

Rigspolitiet kan ikke oplyse, i hvor mange af 510 beslaglagte køretøjer det ikke var ejeren, der sad bag rattet. Men tidligere opgørelser peger på, at det kan være i omkring en tredjedel af tilfældene.

- Det er ikke kun leasingselskaber, det går ud over, siger Christian Brandt fra Finans og Leasing.

- Det er også biludlejning, almindelige mennesker, der låner bilen ud til venner eller familie, det kan være delebilsordninger, demobiler fra forhandlere eller lånebiler fra autoværksteder, siger han.

Brancheorganisationen mener også, at det er nærmest umuligt for et leasingselskab at forudsige, hvordan en bil vil blive brugt, eller hvem den kan risikere at blive lånt ud til.

Christian Berthelsen, pressetalsmand ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, siger, at der er flest unge mænd og næsten ingen kvinder blandt vanvidsbilisterne. (arkivfoto). (Foto: Dr)

Ikke synd - men tragisk

Ifølge Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter kan der sagtens være sager, hvor det virker hårdt og uretfærdigt, at en familie skal miste deres bil.

- Jeg kunne da sagtens forestille mig en situation, hvor nogle forældre låner deres bil ud til deres søn eller datter. Vedkommende kører med hovedet under armen og får beslaglagt bilen, siger han.

- Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er synd, men jeg bliver også nødt til at sige, at det er ikke "synd" for de pårørende, der har mistet nogle kære på grund af vanvidskørsel – det er tragisk, siger han.

- Der er mennesker, der er mærket for livet. Så derfor bliver vi nødt til at trække en streg i sandet, inden de her køretøjer går hen og bliver et mordvåben.

FacebookTwitter