Politiet overvejer at anke Tibet-dom

Kun en ud af seks aktivister fik medhold i retten i forbindelse med Tibet-aktioner.

Tibet-aktivister fik blandt andet besked på, at de ikke måtte vifte med Tibet-flag under den kinesiske præsidents besøg.

Københavns Politi overvejer om man skal anke mandagens afgørelse i Københavns byret, hvor tilbageholdelsen af en Tibet-aktivist i 2012 blev kendt ulovlig.

Det skriver senioranklager Klaus Pedersen i en udtalelse til

DR
Nyheder, hvor han først og fremmest glæder sig over, at politiet blev frikendt for indgreb mod fem andre
aktivister
.

- Det er naturligvis tilfredsstillende, at Københavns Byret har fulgt politiets påstand for de fem personers vedkommende. For så vidt angår den sjette person har det ikke været Københavns Politis opfattelse, at den pågældende var forhindret i at forlade stedet, skriver Klaus Pedersen.

Ulovlig tilbageholdelse

Den ulovlige tilbageholdelse fandt sted i sommeren 2012 under den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København.

Her fik flere Tibet-

aktivister
besked på, at de ikke måtte vifte med Tibet-flag, og i hvert fald en blev ifølge byrettens dom tilbageholdt af politiet.

I enkelte tilfælde skulle aktivisterne

angiveligt
være blevet bedt om at skride "ad helvede til".

Vil kræve erstatning

De seks

aktivister
anklagede efterfølgende politiet for brud på politiloven, men kun en enkelt fik
medhold
i byretten.

Fire af aktivisterne har dog allerede meddelt, at de vil anke byrettens dom, mens den sjette, som blev ulovligt tilbageholdt, har meddelt gennem sin advokat Claus Bonnez, at han vil kræve erstatning.

Retssagen i byretten har været et år undervejs.

Facebook
Twitter