Politiet undersøger mulig skudepisode i København

Flere personer har anmeldt, at der er affyret skud i Husum. Politiet kan endnu ikke sige særligt meget.

For anden dag i træk rykker Københavns Politi ud til anmeldelser om skud. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Københavns Politi er onsdag aften rykket ud til Husum efter anmeldelser om skyderi i området.

- Vi får flere anmeldelser om, at der er affyret skud, fortæller vagtchef Henrik Brix.

- Vi er stærkt på vej ud for at undersøge sagen nærmere, siger vagtchefen.

Vidner har fortalt, at flere biler er set køre væk, men det er uvist, om de har noget at gøre med skuddene.

Over for Ekstra Bladet bekræfter politiet, at det har fået anmeldelser om ramte. Derfor undersøger politiet nu forskellige hospitaler i nærheden.

Derudover har Københavns Vestegns Politi sendt betjente til Herlev Hospital. Det sker dels for at tjekke for eventuelle skudofre, men også for at opretholde sikkerheden i området, oplyser vagtchef Brian Holm til Ritzau.

Vidner har fortalt, at flere biler er set køre væk, men det er uvist, om de har noget at gøre med skuddene.

/ritzau/