Politiet: Vi efterforsker skud på Østerbro som terror

Politiet kender ikke motivet til skud mod kulturcenter på Østerbro. Gerningsmænd jages stadig.

Politiets teknikere er gået i gang med at undersøge området ved Krudttønden for spor. (© DR)

To mænd bliver jaget vildt af Københavns Politi efter et skuddrama ved kulturcenteret Krudttønden på Østerbro.Og der er kaldt mandskab på gaden, som var der sket en terrorhandling, siger politiet på et pressemøde.- Vi ved ikke, om det er en terrorhandling. Men vi efterforsker det, som om, det er en terrorhandling. Vi har rigtig meget mandskab ude i København nu, siger Jørgen Skov, der er ledende politiinspektør ved Københavns Politi.- Vi kender ikke deres (gerningsmændene, red.) motiv, eller hvorfor de gjorde det. Vi ved, at Lars Vilks var til stede, og vi betrager det som en mulighed, at det var rettet mod Lars Vilks, siger han.Den svenske Muhammedtegner er uskadt ligesom Frankrigs ambassør, François Zimeray, der også var til stede ved debatarrangementet.En civil borger er blevet dræbt, og to livvagter og en betjent er såret efter skuddramaet, bekræfter politiet.PET: Alt tyder på planlagt terrorIfølge Ritzau siger Politiets Efterretningstjeneste også, at alt tyder på, at angrebet var planlagt, og at omstændighederne omkring episoden gør, at der er tale om et terrorangreb.- Angrebet bekræfter, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig, og omstændighederne omkring skyderiet peger på, at der er tale om et terrorangreb, lyder det i en meddelelse fra PET.

Politiet oplyser, at to mulige gerningsmænd løb fra stedet, da de havde affyret skud med en maskinpistol eller maskingevær og kaprede en bil fra en borger.Mænd i mørke jakkerBilen er nu fundet af politiet på Borgervænget på Østerbro. Og politiet vil gerne tale med vidner, som har set de to mænd.Signalementet af dem er dog sparsomt.- Vi er meget interesseret i at komme i kontakt med vidner, der har set dem på deres færden til Borgervænget og borgere, der har set de to mænd gå fra den bil. Det eneste, vi ved, er, at det er to mænd i mørke jakker, der skyder, siger Jørgen Skov.Skuddramaet på Østerbro skete omkring 15:30 i Krudttønden, hvor debatarrangementet handlede om kunst, blasfemi og ytringsfrihed.

Ved du noget? Tip os på 1212@dr.dkDeltagerne ved debatarrangementet er ved at blive afhørt af politiet. Og området ved Krudttønden er afspærret, hvilket betyder, at flere borgere, som bor på de omkringliggende gader på Østerbro, ikke kan komme hjem til deres lejligheder.dr.dk følger situationen live lige her.

(Foto: Mie Hvidkjær © DR)
Facebook
Twitter