Politiet i København kigger mod Boston og Malmø i disse dage.

I et forsøg på at reducere antallet af skyderier og bandedrab har man i denne uge haft besøg af et hold amerikanske forskere.

Tilbage i 1990'erne var storbyen Boston præget af mange voldsomme skyderier, og i den forbindelse udviklede eksperter et program, der var med til banke skyderierne i bund.

Programmet er siden blevet videreudviklet og finpudset, og flere europæiske byer har taget det til sig.

Egentlig er programmet, der på engelsk hedder 'Group Violence Intervention', relativt simpelt. Det går blandt andet ud på, at politiet inviterer bandekriminelle til såkaldte call in-arrangementer, hvor repræsentanter fra civilmiljøet også deltager.

Det kan være den lokale fodboldtræner, kioskejeren nede fra hjørnet eller den efterladte mor, hvis søn er blevet dræbt i en bandekonflikt.

Det forklarer David Kennedy, der er professor i strafferet på John Jay College of Criminal Justice i New York.

- Folk tror ikke, det her er så logisk. Men i virkeligheden er det ret simpelt.

- Man inddrager personer, som er respekteret i lokalmiljøet. De siger til de her personer, hvor ondt det gør at miste en søn og beder dem om at holde op. Det er meget stærkt. Bandemedlemmerne går mere op i, hvad en mor siger, end hvad politiet siger. Sådan er det bare, siger han.

De skal have omsorg

Programmet bygger grundlæggende på den antagelse, at selvom der kan være mange skyderier, så er det i virkeligheden få mennesker, der står bag. Og når man først har fået kortlagt, hvem de er, målretter man sin kommunikation mod dem.

Hør David Kennedy fortælle mere her:

En del af programmet går også ud på, at myndighederne understreger, at man helt lavpraktisk ønsker det bedste for de her mennesker.

- Man skal sige til dem, at man rent faktisk går op i, hvordan de har det. Vi vil ikke have, at I kommer til skade, eller at I bliver slået ihjel. I er risikozonen, så vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe det, siger David Kennedy.

Virker det? Ja, siger svensk politi

Malmø har tidligere haft det mindre flatterende kælenavn 'Nordens Chicago' med henvisning til de mange skyderier i byen, hvor især området Rosengård trak det samlede tal op.

I 2017 blev der skudt 98 gange i Sveriges sydlige politikreds. 10 blev dræbt, og 48 blev såret,

I 2018 implementerede man så 'Group Violence Intervention' for at få tallet ned. Tallet faldt godt nok. Men der er delte meninger om hvorfor.

Ifølge svensk politi, som vi besøgte i januar i år, og som Zetland også har interviewet, har projektet, som man i Sverige har døbt "Sluta Skjut", været en succes.

- Vi har fået en vurdering, der ikke entydigt viser, at strategen fungerer. Men os, der arbejder med den, er sikre på, at den fungerer, fortalte Stefan Wredenmark, koordinator i 'Sluta Skjut'.

- Vi har aldrig haft så godt et myndighedsarbejde som nu. Strategien har positive bivirkninger, som vil hjælpe os fremover.

Den vurdering, som Stefan Wredenmark taler om, er den foreløbige evaluering af projektets indflydelse fra Malmö Universitet.

Her skriver forskerne, at der har været et fald i antallet af skyderier, men at det ikke med sikkerhed kan kædes sammen med introduktionen af 'Sluta skjut'.

Allerede inden så man en nedadgående tendens i Malmø, "og tendensen ændrede sig ikke væsentligt, efter at man afholdt det første call in i oktober 2018", lyder det.

Skal ikke kopieres

Hos Københavns Politi fortæller vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard, at det "ikke er revolutionerende", at myndighederne nu skal til at arbejde tættere sammen.

Derudover tilføjer Bjarke Dalsgaard, at man ikke kan kopiere, hvordan svenskerne håndterer tingene.

- Det er heller ikke meningen. Vi skeler til alle de byer, der har brugt det her koncept og ser, hvad vi kan gøre.

I Sverige er det prøveløsladte bandemedlemmer, der deltager i call ins, men den mulighed har vi ikke i Danmark, fordi Folketingets bandepakker har medført, at man som udgangspunkt ikke prøveløslader personer med bandetilknytning.

- Det er rigtigt, at der er ting ved Malmø-modellen, som vi ikke kan overføre, men vi har mange andre måder at komme i kontakt med dem på.

- Der kan være noget frivillighed i at tale med politiet, for hvad har de at miste? At komme ind til et "call in" og få en samtale med politiet og nogle repræsentanter fra lokalmiljøet eller andre myndigheder, har de ikke noget at miste ved.

Selvom målgruppen ikke har pligt til at deltage som i Sverige, er Bjarke Dalsgaard alligevel fortrøstningsfuld.

- Vi har jo en daglig kontakt med dem, og det er måske lidt overraskende, men vi har faktisk ofte en ret god dialog med dem. Vi er ikke på kant med dem konstant.

- Selvfølgelig er de ikke altid pjattet med os, når vi kommer som en myndighed. Men der er en dialog og en kontakt, og vi er faktisk helt overbeviste om, at vi skal nok lykkes med at få samlet nogen, der vil ind til os og høre budskabet, siger han.

Ekspert: Ikke et mirakelmiddel

David Sausdal er kriminolog og adjunkt på Lunds Universitet.

Han er som udgangspunkt positivt stemt over for at give programmet en chance i København.

- GVI har vist sig virksomt i særlig grad i en amerikansk kontekst, mens der også har være nogle positive tendenser i Sverige.

- For at det skal virke, er det dog vigtigt, at man ikke bare blindt implementerer det og tror, at det, som har virket i USA, kommer til at virke i en dansk kontekst.

David Sausdal peger blandt andet på, at den amerikanske kultur for lokalmiljøer er anderledes end i Danmark.

- I USA så man eksempelvis, at sorte præster i de pågældende miljøer havde meget at skulle have sagt. De kendte de her mennesker, som respekterede præsterne i en anden grad end politiet.

- Det er en af "ulemperne" ved vores velfærdssystem, hvor der er et bredt sikkerhedsnet, der nok skal samle os op. Sådan er det ikke i USA, hvor lokalsamfundet som eksempelvis kirken og naboerne i højere grad spiller en større rolle, og det er vigtigt at huske, når man skal prøve det af i Danmark, siger David Sausdal.

Omvendt mener han, at Danmark kan have en fordel, hvis man sammenligner med Sverige, fordi vi generelt har hårdere straffe, som kan have en afskrækkende effekt.

Københavns Politi forventer, at programmet tages i brug i løbet af foråret eller sommeren.