Politiets fotovogne har i årevis blitzet bilister på veje, hvor der ikke sker særligt mange ulykker. Dermed har kontrollen haft ringe effekt.
Det mener eksperter i automatisk trafikkontrol, der kritiserer, at politiet bruger under halvdelen af måletimerne på strækninger, der er særligt farlige.
- Jeg kan godt forstå, at mange bilister kalder fotokontrollen for en pengemaskine, siger forskningschef i Danmarks Transport forening, Kurt Pedersen, til Politiken.
Justitsministeriet ændrer strategi
Justitsministeriet bestemmer, hvordan de lokale politikredse skal udvælge veje til fotokontrol.
Nu ændrer ministeriet strategi, så politiet fremover skal bruge mere tid på at kontrollere fart på de særligt farlige strækninger.
- Man kan sige, at vi har taget kritikken til os. Når politiet er på automatisk trafikkontrol, skal det i højere grad være der, hvor der sker mange ulykker, siger kontorchef Michael Højer Larsen.
140 millioner kroner i fartbøder
Bilisternes organisation FDM har anklaget politiet for at placerer kontrollen, hvor de kan fange flest bilister, frem for på de farligste veje.
I årets første halvdel satte antallet af fotobøder ny rekord. Bilister betalte samlet 140 millioner kroner, efter at være blevet fotograferet af en af politiets fartkontroller.