Politifejlene fortsætter: Julies voldtægtssag røg på gulvet - nu skal minister i samråd

Justitsministeren skal i dag i samråd og svare på spørgsmål om politisvigt i straffesager.

(Foto: © Sille Veilmark, DR)

Hvordan kan det ske, at mulige gerningsmænd er gået fri i sager om seksuelle overgreb på grund af myndighedernes fejl?

Det spørgsmål skal justitsminister Peter Hummelgaard (S) svare på i et samråd i Folketinget i dag.

Samrådet kommer, efter DR har afsløret, at myndigheder adskillige gange har begået fejl i straffesager om nogle af de mest alvorlige forbrydelser. De mange alvorlige myndighedsfejl bliver trevlet op i DR-podcastserien 'En beklagelig fejl'.

Fejlene er sket i flere politikredse i sager om tilhold, voldtægt og andre seksuelle overgreb. Og fejlene har blandt andet betydet, at flere sager ikke er kommet for retten, og ifølge eksperter kan gerningsmænd være gået fri.

Og på dagen for samrådet, kan DR nu afsløre, at fejlene fortsat sker. Det er 26-årige Julie Kvellands sag et bevis på.

Julie Kvelland bor i Randers. Hun lider af den sjældne sygdom partiel lipodystrofi, som kommer af en genetisk fejl. (Foto: © Sille Veilmark, DR)

Anmeldt mand for voldtægt

Julie Kvelland har politianmeldt en tidligere ven for at have voldtaget hende tilbage i 2020. Voldtægten skete ifølge hende en aften i december.

- Han holdt mig nede og brugte rigtig mange kræfter, så jeg kunne ikke skubbe ham væk, fortæller Julie Kvelland.

Efterfølgende sms'ede hun med manden. DR har set sms'erne, hvor Julie Kvelland blandt andet skriver:

- Jeg har ikke lyst til at ligge mig ind i min seng. Jeg har ikke lyst til at blive mindet om hvad du gjorde ved mig i nat. har ALDRIG oplevet noget så ubehageligt. Sov godt.

Manden svarede:

- Jeg ved, jeg har lavet en fejl undskyld.

Og senere i korrespondancen undskylder han flere gange.

DR har været i kontakt med manden. Han har i dag ingen kommentarer.

Politiet lukkede sagen

Østjyllands Politi fik Julie Kvellands screenshots af sms'erne, men endte med sidste efterår at lukke sagen.

Den tidligere ven nægtede sig skyldig, og politikredsen vurderede, at det ikke kunne bevises, at han havde begået voldtægten. Politiet droppede derfor sigtelsen mod ham.

- Jeg blev rigtig ked af det, da de bare afsluttede sagen. Fordi jeg mener, at de her beviser er rigtig gode, siger Julie Kvelland og henviser til sms-beskederne.

Derfor valgte Julie Kvelland at klage over afgørelsen til Østjyllands Politi. Politikredsen skulle så sende hendes klage videre til statsadvokaten, som er den myndighed, der kan omgøre politiets beslutning om at standse en efterforskning.

Hvis statsadvokaten besluttede, at sagen skulle åbnes igen, skulle manden i sagen have besked, senest to måneder efter at sigtelsen imod ham var blevet opgivet. Sådan er loven nemlig for sager, hvor politiets afgørelser bliver omgjort.

Den afgørende skæringsdato i Julie Kvellands sag var den 15. januar i år. Inden den dag skulle manden have besked, hvis statsadvokaten besluttede, at efterforskningen skulle fortsætte, eller sagen skulle direkte for retten.

Men den 15. januar havde Østjyllands Politi ved en fejl stadig ikke fået sendt Julie Kvellands klage af sted til statsadvokaten i Viborg. Det skete først den 20. februar - altså mere end en måned efter tidsfristens udløb.

Det fremgår af et brev, som Julie Kvelland fik fra statsadvokaten i februar i år. Her står, at:

”Som følge af en beklagelig fejl i forbindelse med Østjyllands Politis fremsendelse af sagen, modtog Statsadvokaten i Viborg først den 20. februar din klage samt sagens akter.”

I brevet skrev statsadvokaten også, hvad det betød, at klagen først var nået frem efter fristens udløb.

"Vi kan derfor ikke ændre politiets beslutning om at opgive sigtelse".

Med andre ord, så kunne statsadvokaten ikke behandle Julie Kvellands klage, og hun mistede muligheden for, at sagen måske kunne ende i retten. Sagen var tabt.

Julie Kvelland husker, hvordan hun havde det, da hun fik brevet fra statsadvokaten. Det beskriver hun i videoen her:

- Så stod jeg bare der og havde ingen klagemuligheder overhovedet, siger hun.

- Jeg blev rigtig ked af det og frustreret.

Hun ringede til sin advokat, fordi hun søgte en forklaring på, hvordan det kunne ske. Det kunne advokaten ikke svare på.

Politi: En rigtig beklagelig fejl

DR har spurgt Østjyllands Politi, hvordan fejlen kunne ske. Her fortæller chefanklager Marian Thomsen, at der er tale om en menneskelig fejl:

- Der sidder en medarbejder og laver alle de rigtige procedurer. Men ved en fejl, får medarbejderen ikke trykket på knappen send. Det er sådan, det er sket. Det er en fejl, og det er en rigtig beklagelig fejl.

Marian Thomsen siger, at politikredsen ellers gør meget for at undgå fejl.

- Vi har altid fokus på vores frister, og vi har altid fokus på anmelder og offer i vores sager. Og vi er nok dem, der er allermest ærgerlige, når sådan noget her sker.

Minister: Ulykkeligt

Justitsminister Peter Hummelgaard har tidligere udtalt sig om de sager, der bliver bragt frem i DR-podcastserien "En beklagelig fejl".

I et skriftligt svar til Folketingets retsudvalg skrev han tidligere i april, at:

- Det berører mig dybt at høre om kvindernes fortællinger og de fejl, der er blevet begået. Det er skadeligt for tilliden til vores retssamfund, at der sker så alvorlige fejl hos politiet og anklagemyndigheden.

- Og det er ulykkeligt for de forurettede, som står tilbage med en krænket retsfølelse, når de ikke bliver grebet af de myndigheder, der netop er sat i verden for at hjælpe dem.

Du kan her få et kort indblik i flere af de sager om politifejl, som DR har bragt frem:

Justitsministeren har også skrevet til Folketingets retsudvalg, at han har noteret sig:

- at politi og anklagemyndigheden som følge af de konkrete sager har iværksat en række initiativer for at minimere risikoen for, at de fejl, der er blevet begået, sker igen.

Julie Kvelland fik frataget muligheden for at få behandlet sin klage, og det påvirker hende fortsat.

- Den har betydet enormt meget, fordi jeg ikke rigtig kunne få den afslutning på sagen, som jeg gerne vil have. Altså hvis det var, fordi at der decideret ikke var nok beviser, så kunne jeg forstå det, siger hun.

Hun håber, at dagens samråd kan føre til, at politiets tidsfrister i klagesager bliver længere end i dag. Og så håber hun på, at loven bliver lavet om, så ofre for myndighedssvigt i straffesager kan få erstatning. En lovændring, som flere politikere bakker op om.

- Jeg håber virkelig, at de får øjnene op for, at de her beklagelige fejl ikke må ske mere. Jeg håber rigtig meget, at de kigger på tidsfristen, som muligvis kan forlænges og så noget erstatning til os, der er blevet tabt i det her. Så vi ligesom får et plaster på såret.

- Og en undskyldning.

Du kan lytte til podcastserien "En beklagelig fejl" via linket her.

(Foto: © Sille Veilmark, DR)