Politiker om mål for fattigdom: Nu bliver problemerne lettere at handle på

Enhedslisten bakker op om ny fattigdomsindikator, mens Liberal Alliance mener, at den er misvisende.

Med ny målestok betegnes en person som relativt fattig, hvis vedkommende har en indkomst, der er 50 procent under medianindkomsten i et år og en formue på maksimalt samme beløb.

Det er positivt, at Danmark har fået en ny indikator, der kan måle antallet af fattige i landet og følge udviklingen over tid, så problemet med økonomisk ulighed kan blive løst.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- For mig er det ikke vigtigt, om det er en fattigdomsindikator eller en officiel fattigdomsgrænse. Pointen er, at vi skal kunne måle, hvor mange der er fattige, så vi kan bruge flere kræfter på at bekæmpe fattigdom. Når man har en indikator og kender udviklingen og årsagerne, er det lettere at handle på, siger hun.

Del af verdensmål

Den nye fattigdomsindikator er bestilt af Finansministeriet som følge af, at Danmark har tilsluttet sig FN's verdensmål, der blandt andet handler om at halvere andelen af mennesker, der lever i fattigdom, inden 2030.

Indikatoren, som Danmarks Statistik har udarbejdet for ministeriet, skal bruges til at måle, hvordan Danmark klarer sig.

I Danmark har vi tidligere haft en lignende indikator - den såkaldte fattigdomsgrænse - der blev afskaffet som officiel målestok af den nuværende regering i 2015.

Fattigdomsgrænsen karakteriserede borgere som relativt fattige, hvis der var tale om enlige uden børn med en årlig indkomst på mindre end 103.000 kroner efter skat i tre år.

LA: Indikatorer er misledende

Med Danmarks Statistiks nye målestok betegnes en person som relativt fattig, hvis vedkommende har en indkomst, der ligger 50 procent under medianindkomsten i et år og en formue på maksimalt samme beløb.

Den relative fattigdom giver dog ikke meget mening, hvis man spørger finans- og skatteordfører for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, der mener, at målestokken er misvisende.

- Der vil jo altid være en procentdel af befolkningen, der på et tidspunkt i deres liv har et år, hvor de lever for lave indkomster. Det er ikke i sig selv problematisk. Fattigdom er langt mere komplekst, og når man har en grænse som denne her, kan man ikke løse problemet, lyder det fra ordføreren, der understreger:

- Fattigdom i Danmark handler om en myriade af sociale og helbredsmæssige problemer, og det er det, vi gerne skal løse. Med denne indikator kan vi hurtigt komme til at bruge en masse tid på mennesker, der bare har en lav indkomst nu og her, men som ikke har det næste år.

EL: Fattigdom betaler sig ikke

Enhedslistens politiske ordfører er uenig.

- Der er mange forskellige måder at måle på, og nogle vil mene, at det er bedre at måle efter lav indkomst over tre år. Men vi ved, at fattigdom kan have konsekvenser for folk senere i livet - også selvom det måske bare er et enkelt år i løbet af deres barndom. Hvis man måler anderledes, kan man risikere, at man ikke får alle med, siger Pernille Skipper.

Hun mener, at tallene kan bruges til at evaluere konsekvenserne af de senere års politiske reformer.

- Det her er ikke en diskussion om ord, tal og statistisk. Det er en diskussion om mennesker, der lever i reel fattigdom i Danmark, og det skal der gøres noget ved. Selv hvis man har bundlinjekasketten på og kun fokuserer på økonomi, er det en god idé. Det kan ikke betale sig at lade mennesker vokse op i fattigdom.

Facebook
Twitter