Politikere bekymret over frustrerede klimaaktivister: 'Sabotage eller hærværk er ikke er vejen frem'

Frustrationen er enorm i de danske klimabevægelser efter to år, hvor 'corona har fyldt det hele'.

Nogle er angste for fremtiden. Andre er deprimerede. De fleste er frustrerede.

Når landets klimakæmpere går på gaden, er det ofte med bannere og budskaber i klimaets tjeneste, mens en mindre skare går skridtet videre og blokerer veje og limer sig fast til udvalgte bygninger.

Men hvad gør man, hvis man har følelsen af, at disse metoder stadig ikke er nok?

I udlandet ser vi flere eksempler på sabotage og hærværk i klimaets tjeneste, og hvorvidt det også er næste skridt i Danmark, det blev diskuteret på dr.dk forleden.

DR har talt med flere fremtrædende bevægelser inden for den danske klimabevægelse for at høre om stemningen og ambitionerne hos dem.

- Jeg oplever, at enormt mange klimaaktivister bliver mere og mere trætte og frustrerede for hver dag, der går. Vi kæmper så meget og bruger mange, mange timer på at presse magthaverne, men regeringen svigter hver gang, siger Annalea Vium Olesen, der er aktivist i bevægelsen Fridays for Future.

Derfor forstår hun godt, at der kan være snakke om brugen af mere radikale metoder. Det er dog slet ikke noget, man kommer til at se i Fridays for Future, der blev etableret af Greta Thunberg i 2018 og alene gør brug af lovlige protestmetoder.

- Vi råber for døve øre, og så er det da klart, at vi ser en ungdom fuld af klimaangst og en ungdom, der laver aktivisme for at omsætte vores frygt til handling. Vi er bange for den fremtid, vi går i møde, når ingen lytter ordentlig efter, siger hun.

I Storbritannien er der eksempler på hærværk mod virksomheders bygninger. I USA har man i flere år set eksempler på radikale metoder indenfor klimaaktivisme som for eksempel ildspåsættelse af olierørledninger.

Det er ikke vejen frem, mener Greenpeace Norden, der modsat Fridays for Future benytter sig af civil ulydighed i deres kampagner.

- I Greenpeace tror vi fuldt og fast på, at folkelig modstand og civil ulydighed er vigtige værktøjer i natur- og klimakampen, men de er kun effektive, så længe de bliver set som legitime og har folkelig forståelse.

- Derfor er den civil ulydighed, som Greenpeace praktiserer, 100 procent ikkevoldelig, og vi benytter ikke hærværk eller sabotage, siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden.

Hos Extinction Rebellion (XR), der blandt andet spærrede Langebro og Knippelsbro i København i protest mod Black Friday i november, ser man heller ikke sabotage eller hærværk som effektfulde metoder.

- Hvis jeg begynder at lytte til min egen utålmodighed, opstår de her tanker om at sabotere og begå hærværk, og sådan tror jeg, der er mange, der har det. Men det virker bare ikke historisk set, og det er også derfor, at vi har klare missioner og metoder i XR, som vi udfører sammen og ikke alene efter en egoistisk tankegang, siger talsperson Nynne Juul.

Ifølge Christian Mogensen, der er ekspert i digital ekstremisme ved Center for Digital Pædagogik, tages de første skridt i kulissen dog til en ny bevægelse inden for klimaekstremismen, hvor man er klar til at udøve vold - i første omgang mod materiel.

Han følger adfærden i flere lukkede grupper på internettet. Her bemærker han, at klimaekstremismen adskiller sig fra andre radikale miljøer, som han også undersøger.

- I udgangspunktet er den her bevægelse orienteret for noget - for eksempel verden, naturen, fremtiden - fremfor imod noget, som mange andre radikale miljøer kan være. Så helt grundlæggende er langt de fleste brugere imod vold på mennesker, men går til nøds ind for hærværk på for eksempel maskineri, siger Christian Mogensen.

I Norge advarer politiets efterretningstjeneste for første gang om risikoen for voldelig radikalisering blandt klimaaktivister. Det sker efter flere tilfælde af trusler og chikane mod for eksempel lokalpolitikere.

Der er lige nu få profiler blandt Christian Mogensens undersøgelser, som antyder at kunne finde på samme i Danmark.

- Det mindsker selvfølgelig min bekymring lidt, at det er en politisk orienteret ideologi, hvor man taler mere om dieselpriser og kernekraft end terrorangreb og skyderier. Det være sagt, så er der enkelte brugere, som mener, at vi er kommet så langt ud, at "noget mere drastisk" må gøres, og selvom det er et fåtal, så er de der, siger han.

Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet og tidligere formand for den danske regerings klimakommission, har sin daglige gang blandt studerende på Københavns Universitet. Her fornemmer hun også en stigende frustration hos dem, der interesserer sig for klimaet.

- Jeg har aldrig hørt nogen direkte sige, at de overvejer at anvende andre end de gængse demokratiske redskaber for at give udtryk for deres frustration, men jeg har længe fornemmet, at den mulighed kunne være til stede, og er noget, som politikere og samfundet generelt bør være opmærksom på, siger hun.

Og selv om Katherine Richardson har forståelse for, at flere bliver mere vred og frustreret over for eksempel følelsen af manglende politisk handling, mener hun, at sabotage og hærværk vil skade mere, end det vil gavne for klimabevægelsen.

- Det siger sig selv, at politikere og samfundet generelt vil tage afstand herfra, og det kunne potentielt have meget stor og negativ betydning for samfundet, tilføjer hun.

Christiansborg giver det årsag til bekymring, hvis der er enkelte individer indenfor, som overvejer at gøre brug af radikale metoder i klimaets tjeneste.

- Det bekymrer mig meget, at nogle mener, at det er legitimt at ty til vold og hærværk i et demokrati og en retsstat for at fremme deres egne synspunkter. De fleste partier på Christiansborg er allerede dybt optagede af klimaudfordringerne, og jeg kan garantere for, at sabotage eller hærværk ikke er vejen frem i forhold til at få opmærksomhed fra Christiansborg, siger Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin.

Radikale Venstres klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen, deler samme bekymring og opfordrer klimabevægelserne til generelt kun at bruge lovlige metoder.

- Jeg er bekymret for, at klimabevægelsen i stigende grad anvender udenomsparlamentariske metoder. Blokering af veje i første omgang. Dermed er det første skridt taget væk fra den almindelige dialog. Det kan selvfølgelig være en glidebane mod et stadig mere ekstremt udtryk, siger han

Det er blandt andet politikerne på Christiansborg og deres indsatser indenfor klimaområdet - eller mangel på samme, hvis man spørger klimabevægelserne - der er med til at øge frustrationerne blandt store dele af den danske klimabevægelsen.

Det har Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, forståelse for, men også hun pointerer, at udemokratiske metoder langt vil fremme deres sag.

- Danmark er sammen med resten af verden i fuld gang med den grønne omstilling. Kunne jeg godt tænke mig, at det gik hurtigere? Ja, det kunne jeg. Men vi kan og skal aldrig sætte demokratiets spilleregler over styr. Sådan spiller klaveret ikke, siger Marie Bjerre.