Skal man vide, hvad en ”epaulet” er, når man går i 4. klasse?

Måske - i hvert fald kan man risikere at støde på ordet, når man er i gang med at tage den nationale test, som alle folkeskolens elever i 2. - 8. klasse skal.

De nationale tests er selvscorende og adaptive, og det betyder på almindeligt dansk, at computeren selv kan afgøre, om elevens svar er korrekte og derefter tilpasse spørgsmålene til den enkelte elevs niveau. Så når man svarer rigtigt på en opgave, får man automatisk en sværere opgave efterfølgende - og det modsatte hvis man svarer forkert.

Efter et antal opgaver antager systemet, at elevens niveau er nogenlunde identificeret, og så stilles spørgsmål inden for et mindre interval.

Venstres Jan E. Jørgensen - der er uddannet jurist – vidste ikke, hvad en "epaulet" er, da han tog en national test i dansk sammen med en folkeskoleklasse i programmet Langt fra Borgen.

- Den er mere udfordrende, end jeg lige havde regnet med, siger Venstre-manden om testen, hvor han svarede på mere end 100 spørgsmål og fik i alt fem fejl.

Den radikale undervisningsordfører Marianne Jelved, der har mere end 20 års erfaring som dansklærer og også tog testen, fik i alt seks fejl i sin 4. klasses test. Hun mener, at opgaverne er alt for svære for en 4. klasses elev.

- Jeg er virkelig forbavset over, at man med den kæmpe mængde penge og den kapacitet af forskere ikke kan lave tingene på en mere hensigtsmæssig måde, udtaler hun.

Diskussionen om nationale test er blusset op igen, efter at to professorer, Jesper Bundsgaard og Svend Kreiner har skrevet et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvor de argumenterer for større valgfrihed for lærerne, hvis de nationale test skal fungere efter hensigten.

De ønsker blandt andet, at lærerne selv skal bestemme, hvornår testen skal tages, men også, at lærerne kan fravælge testen, hvis de ikke mener, at testen bidrager til noget i undervisningen.

For som det er nu, så fungerer de nationale test ikke, mener de. Hverken for lærere eller elever, mener