Politikere forsøger at bremse syrienkrigerne - se hvad de har opnået

BAGGRUND: Fire personer blev i dag sigtet for at have ladet sig hverve af terrorgruppen Islamisk Stat. Det er der ingen, som før er blevet dømt for.

Politiet har i dag undersøgt flere adresser i hovedstadsområdet og sigtet fire personer for at lade sig hverve af terrorgruppen Islamisk Stat. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Efter en række politiaktioner har politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i dag anholdt fire personer, som er mistænkt for at have ladet sig hverve i Syrien af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) til at begå terrorhandlinger.

Dermed skriver de fire sig formentlig ind i en stødt voksende statistik over danskere, som tager del i den krig, der i øjeblikket udspiller sig i Syrien og Irak.

125 danskere kan kalde sig syrienkrigere efter den syriske borgerkrigs udbrud i begyndelsen af 2011. Det viser tal fra PET. 62 af dem er efterfølgende vendt tilbage til Danmark, mens mindst 27 har mistet livet.

Hovedparten rejser ud for at støtte IS.

Det har fået politikerne til at stramme lovgivningen på flere punkter i de seneste år, men først til maj tager en domstol fat på den første straffesag mod en formodet syrienkriger.

- De første sager mod danske syrienkrigere bliver interessante at følge, fordi de kommer til at danne præcedens fremover, og vi vil formentlig se flere sigtelser i den kommende tid, siger DR's retsanalytiker Mette Mayli Albæk.

- I de første retssager skal vi lægge mærke til bevisførelsen - altså hvordan vil anklagemyndigheden bevise, at de her personer rent faktisk har været i væbnet konflikt og hvad har de præcis lavet, tilføjer hun.

- På en måde er Danmark bagud set i forhold til eksempelvis Norge. Her er 12 syrienkrigere blevet fængslet, og tre norske syrienkrigere har allerede fået dom for at have kæmpet for Islamisk Stat - også selv om de ikke havde planlagt konkrete terrorangreb i Norge.

Det har politikerne gjort

Den 1. marts 2015 trådte en ny paslov i kraft. Den giver politiet mulighed for at tage passet fra folk og give udrejseforbud, hvis der er en formodning om, at de vil deltage i en væbnet konflikt.

Rejser folk alligevel af sted, kan de få op til to års fængsel.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har mindst otte personer det sidste års tid fået inddraget deres pas. Det gælder også personer, som har kæmpet for andre grupperinger mod IS.

Kilde: International Centre for Counter-Terrorism (Foto: Emma Toft Web og Mobil)

Samtidig trådte nye regler i kraft, der gør det muligt at tage opholdstilladelsen fra folk, som bor i Danmark, men som ikke har dansk statsborgerskab, hvis politiet formoder, at en person deltager i væbnet konflikt. På den måde kan myndighederne forhindre, at personen kommer tilbage til Danmark.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har Udlændingestyrelsen behandlet flere sager om dette og truffet afgørelse i én. Her har myndigheden inddraget en opholdstilladelse fra en mand, der har boet i Danmark og har familie her. Beslutningen er senere blevet omstødt af Flygtningenævnet.

I sommeren 2015 lavede Justitsministeriet også en særlig indsatsgruppe, der skal få myndighederne til at arbejde bedre sammen, så flere syrienkrigere kan retsforfølges.

Dagens anholdelser er ifølge justitsminister Søren Pind (V) en konsekvens af dette. Som han skrev det på Twitter tidligere i dag:

https://twitter.com/sorenpind/status/718013605837406208

Venstre-regeringen har også skrevet landsforræderi ind i straffeloven og kriminaliseret det forhold, at en dansk statsborger eller herboende udlænding tilslutter sig en såkaldt fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat.

Syrienkrigere sigtet for terror

Der sidder lige nu seks formodede syrienkrigere fængslet i Danmark sigtet eller tiltalt efter straffelovens terrorparagraf.

Den første person, en 23-årig mand fra Ishøj, blev hemmeligt fængslet i marts 2015. I december blev der rejst tiltale i sagen. Han er nu tiltalt for terrorfinansiering – at ville sende penge til IS – og tiltalt for at lade sig hverve af IS i 2013. Retssagen starter den 12. maj i byretten i Glostrup og bliver den første sag mod en formodet syrienkriger i Danmark.

En anden formodet tidligere syrienkriger sidder fængslet i en meget omtalt sag fra Kundby, hvor han er sigtet for at hjælpe en yngre pige med at planlægge terror.

Manden har fortalt, at han har deltaget i væbnet konflikt, men han er ikke sigtet for at have ladet sig hverve.

Dertil kommer sagen fra i dag, hvor fire personer er blevet anholdt og sigtet for at have overtrådt straffelovens terrorparagraf ved at have ladet sig hverve af IS i Syrien til at begå terrorhandlinger - det vil sige overtrådt straffelovens paragraf 114 c, stk. 3.

Som politidirektøren for Københavns Politi skrev på Twitter i dag:

https://twitter.com/ThorkildFogde/status/718009178011410432

Den paragraf er ingen endnu dømt efter, oplyser tænketanken Justitia over for DR Nyheder.

Straffelovens afsnit om at lade sig hverve til terror blev skrevet ind i den danske straffelov i sommeren 2006.

Det skete efter, at den daværende konservative justitsminister Lene Espersen havde fremlagt et lovforslag med en række tiltag, der skulle medvirke til bedre at bekæmpe terror.

Det siger terrorparagraffen

  • Straffelovens paragraf 114 bliver kaldt terrorparagraffen.

  • Paragraf 114 siger, at folk begår terror, hvis de for eksempel dræber andre med det formål at skræmme befolkningen og tilføre et land alvorlig skade. Personer kan blive straffet med fængsel på livstid.

  • Paragraffen indeholder en række andre bestemmelser, der også straffes som terror.

  • Paragraf 114 b siger, at folk er medskyldige i terror, hvis de yder økonomisk støtte eller indsamler midler til personer eller grupper, der begår eller vil begå terror. Straffen er her op til ti år i fængsel.

  • Paragraf 114 c gør det ulovligt at hverve en person til at fremme, begå terror eller tilslutte sig en terrorgruppe. Det kan straffes med fængsel i op til 16 år. Paragraffen giver også seks års fængsel til den, som lader sig hverve til at begå terror.

  • Paragraf 114 d gør det ulovligt at oplære personer til at begå, fremme eller tilskynde til terrorhandlinger. Straffen går op til 16 års fængsel. Personer, som lader sig oplære til at begå terror, straffes med op til seks års fængsel.

  • Paragraf 114 e gør det ulovligt at støtte folk og grupper til at begå terror. Giver fængsel op til 6 år.

  • Paragraf 114 f gør det ulovligt at deltage i eller yde væsentlig hjælp til grupper, der ved magt vil forstyrre samfundsordenen. Straffen går op til seks år.

  • Paragraf 114 g gør det ulovligt at deltage i ulovlige militære organisationer eller grupper. Straffen er bøde eller fængsel i op til to år.

(Foto: Emma Toft Web og Mobil)
Facebook
Twitter