Politikere i vildrede om hormonbehandling til børn: 'Et frygteligt dilemma'

Flere partier kræver mere viden om behandling af transkønnede børn.

Niårige Marcus Bøgelund-Bock fra Fyn, der er transkønnet, medvirker i DR-dokumentaren 'Jeg vil ikke være pige, mor'. (© DR Nyheder)

Det kommer bag på flere af Folketingets sundhedsordførere, at næsten 500 børn de seneste fem år er blevet henvist, fordi de ønsker at blive udredt til hormonbehandling, der skal gøre det muligt at skifte køn.

- Det kommer bag på mig, at det er så mange, siger SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

- Jeg vidste godt, at vi giver hormonbehandling til børn, som oplever sig selv som transkønnede. Jeg er overrasket over, at det alligevel er så mange børn, der får den her behandling, og det betyder også, at jeg kommer til at bede sundhedsministeren om en drøftelse af, om vi har styr nok på den behandling, siger hun.

Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri

Også Venstres Martin Geertsen er overrasket over stigningen i børn, der søger hormonbehandling:

- Jeg synes på en eller anden måde, at det er tragisk og efterlader os politikere med en masse dilemmaer. Man kan jo se, at det er børn helt ned til 11-års alderen, der modtager hormoner med henblik på kønsskifte, siger han.

Lægerne er på ukendt grund

Udredes børnene til hormonbehandling med henblik på kønsskifte, er der tale om en såkaldt irreversibel proces, hvilket betyder, at den ikke kan gøres om.

Børnene og deres familier risikerer derfor i en tidlig alder at skulle tage stilling til kønsskiftet. Og lægerne erkender, at man endnu ikke på længere sigt kender alle konsekvenser af hormonbehandlingen.

- Der er rigtig meget viden, vi mangler. Hvad sker der med en krop, der har Y-kromosom i alle celler, når jeg giver østrogen i 70 år og omvendt? siger Katharina Maria Main fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet i tv-dokumentaren 'Jeg vil ikke være pige, mor', der blev sendt på DR1 i går aftes.

Usikkerheden får Martin Geertsen og andre politikerne til at frygte, at man begår historiske fejltagelser.

- Min første indskydelse var og er: 'Lad os få en aldergrænse på det her'. Det må de unge mennesker tage stilling til, når de er 18 år, for risikoen er jo, at de senere i livet kommer til at fortryde, at de har været i gang med de her hormonbehandlinger. Det er et frygteligt dilemma, at sætte de her mennesker i, siger Martin Geertsen (V).

Men politikerne er også stort set enige om, at det skal være lægerne og videnskaben og ikke Folketinget, der skal træffe beslutningen.

Derfor vil Martin Geertsen - i lighed med SF og Dansk Folkeparti - bede sundhedsministeren om en nærmere redegørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Frygter at børn bliver 'forsøgsdyr'

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, frygter, at "man bruger de her børn som forsøgsdyr".

- Det bør ikke være staten, som giver den her hormonbehandling. Det kan være, at vi står om 30-40 år, og så har vi en regering, som skal give en undskyldning til de her børn, fordi man gjorde noget, der var forkert, siger hun.

Omvendt vil hun ikke kræve et stop for behandlingen. Hun efterlyser mere viden.

Det samme gør SF.

- Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, vi igangsætter en behandling, som vi ikke er helt sikre på konsekvenserne af. Nogle gange er vi blevet straffet hårdt for at træffe nogle forkerte valg. Det risikerer vi også i denne sag. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe behandlingen - det betyder, at vi meget hurtigt skal blive meget klogere, siger Kirsten Normann Andersen.

Området er 'utroligt dilemmafyldt'

I Enhedslisten ser sundhedordfører Peder Hvelplund stigningen som et tegn på, at flere familier har opdaget, at man som transkønnet barn kan få hjælp.

- Det er utroligt positivt, at det nu er blevet noget, vi kan tale om, og at vi kan give hjælp og støtte til de børn og de forældre. Hvor det tidligere har været noget, man kun kunne gå med i det skjulte, siger han.

Han erkender dog, at området er "utroligt dilemmafyldt".

- Jeg synes bare, at det er vigtigt at erkende, at det også er et problem, hvis vi ikke gør det. Så får det også konsekvenser for de børn og de forældre, der er fanget i den her situation.

Han mener, at det derfor er vigtigt at rådgivningen og støtten til familierne styrkes, så de er bedst rustet til at træffe det svære valg, de står overfor, siger han.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).