Politiklagemyndighed efterforsker betjentes rolle i Emilie Meng-sag

Betjentene samarbejdede angiveligt med frivillige om ulovlige aflytninger.

Emilie Meng forsvandt sporløst natten til den 11. juli 2016. Et halvt år efter fandt politiet hendes lig. Drabet på den 17-årige er fortsat ikke opklaret. (Privatfoto) (Foto: PRIVATFOTO © Billede fra Facebook)

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) efterforsker politiets rolle i forbindelse med en række ulovlige aflytninger i Emilie Meng-sagen foretaget af en gruppe frivillige.

Det er betjente fra Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi, som DUP efterforsker.

Flere betjente har angiveligt opfordret til, at de frivillige aflyttede en lokal mand i Korsør - Finn Petersen - fra nabohjemmet med mikrofoner og lytteudstyr.

Naboen mistænkte ham på det tidspunkt for at holde Emilie Meng skjult. Kvinden er i dag dømt for at lave de ulovlige optagelser, men fik ingen straf, netop fordi retten mente, at politiet kendte til optagelserne.

Betjentenes viden om den private aflytning fremgår af en videooptagelse, som bliver bragt i dokumentaren'Emilie Meng - En efterforskning går galt'.

Dokumentaren vises på DR1 mandag, og optagelsen viser, at de frivillige fortæller betjente fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi om aflytningen.

Samtidig beder betjentene de frivillige om at 'fortsætte det gode arbejde'.

'Hold tæt med det'

Samtalen mellem politiet og de frivillige sker på et møde på en lokal brandstation. Her er også Emilie Mengs mor til stede.

I løbet af mødet afspiller de frivillige en lydsekvens, hvor de mener at høre Emilie Meng svare på forskellige spørgsmål. For eksempel hvem hendes lillebror er.

Det samme hører betjentene.

- Jeg synes, det er tydeligt, at der bliver sagt Emilie Meng. Vi har videregivet det, vi har hørt, siger den ene betjent på mødet.

De private aflytninger blev lavet ved, at man fjernede en mursten i væggen mellem Finn Petersens og naboens hus. Bagefter blev en optager placeret i hullet.

- Der er taget en mursten ud af muren. Kan I se, hvad der ville ske, det øjeblik at Ekstra Bladet... I skal holde jeres sti ren, lyder det fra den ene betjent på mødet.

Betjentene samarbejder også med de frivillige. For eksempel beder en af betjentene om, at de frivillige på en aflytning skal lytte efter de'bankelyde', som betjenten laver under en ransagning af Finn Petersens hus.

En opførsel, som Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i dag beklager:

- Man efterlades med et indtryk af, at politiet ser igennem fingre med den ulovlige aflytning. Det er på ingen måde i orden, og det tager vi klart afstand fra, lyder det fra politikredsen i et skriftligt svar.

Det er Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der har bedt DUP undersøge sagen.

Juraprofessor: 'Ikke i orden'

Professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet, Eva Smith, har set klip fra dokumentarudsendelsen.

Hun mener ikke, at betjentenes metode er i orden.

- Det er ikke lovligt. Når politiet skal aflytte folk hemmeligt, så skal de jo selv have lov og have en kendelse i retten først. Og de kan altså ikke bare sådan bede private foretage aflytninger af mistænkte, vurderer Eva Smith.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vurderede ikke, at der var et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at aflytte Finn Petersen.

Eva Smith mener, at politiet generelt bør afholde sig fra samarbejde med private om det egentlige efterforskningsarbejde.

- Det er altså politiets arbejde.

- Det er selvfølgelig vigtigt for de her betjente at få opklaret en drabssag med en ung pige, og det er vel derfor, at de ikke får overholdt reglerne, siger Eva Smith.

Finn Petersen: 'Det er ærgerligt'

De ulovlige aflytninger var medvirkende til, at politiet i alt fem gange ransagede Finn Petersens hus uden at finde noget, der kunne hjælpe med at opklare drabssagen.

Han følte sig både generet og mistænkeliggjort. Derfor fik han i efteråret 2016 sin advokat Steen Djurtoft til at anmelde naboen til politiet.

I forbindelse med dokumentaren har Steen Djurtoft set en udskrift af den samtale, som betjentene har med de frivllige på brandstationen.

- Politiet accepterer de her aflytninger. For mig at se er det decideret ulovlig efterforskning. Det går jo helt bananas, hvis politiet beder privatpersoner om noget, som det her, siger Steen Djurtoft.

Selv er Finn Petersen træt af, at politiet brugte ressourcer på at ransage og efterforske ham i sagen.

- Jeg synes, at det er uprofessionelt. Hvis ikke, de havde brugt tiden på mig, så kunne de have brugt tiden på at finde den rigtige gerningsmand, siger han i dag.

Da Finn Petersens nabo blev kendt skyldig i at have foretaget den ulovlige aflytning, blev hun ikke idømt en straf.

Årsagen var, at retten også mente, at politiet kendte til kvindens aflytning og ikke stoppede hende.

På tredje år er sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng fortsat ikke opklaret.