Politimanden, shameren eller den løsslupne: Hvilken type er du?

Nogle kipper med det moralske flag, mens andre er overforsigtige under coronaepidemien, siger forsker.

Vi kan allesammen være alle de forskellige typer. Man kan godt være både løssluppen i en situation og politimand i en anden - det handler om situationen og omgivelserne. (Foto: Morten Fogde Christensen © (c) DR)

Måske er du cyklet forbi en gruppe mennesker og har rystet på hovedet, fordi de var lidt for mange. Måske har du også bedt nogen om at sprede sig, fordi de var for mange - eller måske har du selv været en del af en lidt for stor forsamling?

Retningslinjerne og restriktionerne under coronaepidemien om ikke at være for mange og at holde afstand kan få os til at reagere på nye måder.

For selvom du måske normalt sniger dig over for rødt, så kan du godt være en sand regelrytter, når det kommer til rådet om at holde afstand.

Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen gør os klogere på, hvorfor vi reagerer, som vi gør.

Politimanden

Ekstra løftede pegefingre kan skyldes, at du prøver at vinde lidt statuspoint, eller at du gerne vil vise, du kan kende skelne mellem rigtigt og forkert (ARKIVFOTO). (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Du er ude at gå tur i en park med en af dine venner. Selvfølgelig med behørig afstand. På vejen går I forbi en flok på 12-13 mennesker, der sidder samlet tæt på tæpper og drikker øl.

Du kan langsomt mærke raseriet. Måske fordi du selv savner at sidde og drikke øl med dine venner, så det skal de i hvert fald ikke have lov til. Du stamper hen til dem og fortæller dem, at de ikke må sidde der i sådan en stor forsamling. Og da slet ikke så tæt!

Hvis du går og er efter alle dem, som bryder reglerne ved at skælde ud eller minde dem om reglerne, så kan det være, fordi du føler, du ved bedre, og at de gør det bevidst for at være uartige.

- Politimanden er typen, der føler, at den regel bliver brudt med vilje, og at det er så skødesløst, at man skal sanktionere, siger Pelle Guldborg Hansen.

Politiadfærd er såkaldt høj risikoadfærd. I sådan en situation er der en risiko for en konsekvens, og derfor vil man oftest gøre det, hvis man føler, man har kontrol over situationen. Den følelse kan afhænge af køn, alder og hvem, der ellers er til stede.

Man kan blandt andet være motiveret af at vinde lidt point fra venner, familie og folk i nærheden ved at sige fra.

- Man vil gerne lige kippe med det moralske flag. Når nogen begår en fejl, er det en mulighed for at reagere og vinde status fra andre omkring en. Hvis man tager en risiko, og det lykkes, så vinder man status i gruppen.

Derudover kan det også handle om at vise, at man i hvert fald selv har styr på, hvad der er rigtigt og forkert.

- Det kan være drevet af en følelse af, at man selv ved, hvad der er ret og vrang, og at man ikke er utryg ved at gribe ind, fordi det er det rigtige at gøre, og moralen er på ens side.

En anden faktor, der kan udløse løftede pegefingre og reprimander er, hvis personen i forvejen er frustreret over en bestemt gruppe i samfundet. Det kan være unge eller folk med en anden etnisk baggrund, og så bruges situationen som en indgang til at lukke frustrationerne ud og genere dem på den måde.

Shameren

Hvis du er hurtig til at fnyse eller hive telefonen op for at dokumentere andres fejl, så kan det være, fordi du gerne vil vinde status, men ikke ønsker konfrontationen (ARKIVFOTO). (Foto: MADS NISSEN © Scanpix)

Du går en tur om Søerne i København og ser en masse mennesker. Du griber telefonen i lommen, optager en video og lægger den på Facebook og skriver 'det er sgu for dumt'.

Du kommenterer også gerne, hvis en af dine bekendte deler noget, du ikke synes, er okay. Eller måske fnyser du eller ryster på hovedet, hver gang du ser noget, du mener, er forkert.

Shameren minder ret meget om politimanden, men er mere indirekte i sin måde at straffe synderen på. Der er tre situationer, som kan skyldes den her måde at handle på.

Det kan være, at du simpelthen ikke kunne nå at agere politimand. Hvis en propfyldt ladcykel drøner forbi dig, har du simpelthen ikke tid til at stoppe dem, men tager i stedet et billede eller video, du kan dele.

- Så kan du godt få lov til at sanktionere alligevel. Du sanktionerer bare implicit i gruppen af mennesker på internettet ved at udstille dem der.

- Motivationen er den samme som ved politimanden: Enten har du mulighed for at vinde noget social status, eller også kan du få dine frustrationer over en bestemt samfundsgruppe ud, siger adfærdsforskeren.

Det kan også være, man tænker, at det er nyttesløst at sige noget, og derfor lader man være - eller også er man bange for, at de vil hoppe af cyklen og tage konflikten.

- Den risiko er man ikke villig til at tage, og så gør man det indirekte på nettet for eksempel. Så signalerer man stadig, at man ikke kunne finde på at gøre det selv.

Den løsslupne

Man kan formå at bilde sig selv ind, at man ikke gør noget forkert, selvom man bryder reglerne (ARKIVFOTO). (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Du har ikke noget imod at stå to meter fra de andre i supermarkedet. Og egentlig vil du også gerne overholde reglerne, men du vil også bare virkelig gerne holde grillaften med dine venner i gården.

- Når vi skal løse den konflikt, prøver vi at finde en løsning, hvor vi kan gøre det, vi gerne vil, samtidig med vi følger reglen, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

I praktiske situationer kan det - også kaldet motiveret tænkning - være ret gavnligt. Står man ved en flod, man gerne vil krydse, kan man for eksempel komme frem til, at man bygger en bro.

I situationer som den er motiveret tænkning en fordel. Men hvis man nu ikke kan ændre virkeligheden, så ændrer man i stedet sin virkelighedsopfattelse og bøjer den, så regler og retningslinjer passer, til de planer man har.

Så finder man undskyldningerne frem: Hvis nu, der sidder ti ved et bord og ti ved et andet, så bryder vi ingen regler. Det har vi også set andre gøre. Og hvis vi går indenfor, er det fordi, det blev koldt, og vi blev nødt til det.

- Hvis man gik forbi, ville man klart tænke, at det var et regelbrud. Men dem, der gør det, tænker, at de har bøjet virkeligheden på en kreativ måde og undskyldt over for sig selv, hvorfor det er okay.

En anden årsag kan være, at du ikke mener, nogen skal bestemme over dig - global pandemi eller ej. Du er antisocial og får derfor point blandt dem, du er sammen med, ved at bryde reglerne.

- Det ser man tit blandt unge mænd, hvor de kører for stærkt eller udviser anden antisocial adfærd. Men det kan også handle om at udvise, at 'ingen bestemmer over mig' og handle om mindreværd, siger Pelle Guldborg Hansen.

Den overforsigtige

Frygten for at blive udstillet kan gøre, at du bliver mere påpasselig, end du behøver (ARKIVFOTO). (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Du er blevet inviteret til at drikke øl i haven med dine venner i weekenden, men du er bange for, at nogen vil dømme jer, selvom I ikke bliver flere end ti. Du siger også hellere nej til gåture med din familie af frygt for, at nogen skulle få det forkerte indtryk.

Hvis du er ekstra forsigtig i de her dage, kan det skyldes, at du er lidt bange for at møde politimanden eller shameren.

- Man vil ikke shames og udstilles. For at undgå at blive prygelknabe og træde uden for gruppen og blive et potentielt objekt for internetdeleren og politimanden, så vælger man at holde sig fra at gøre det.

Det kan også skyldes, at man er bange for, at man er en af dem, der ender ud i lidt for kreative løsninger.

- Der er så mange ude med riven, så man kan let blive offer for politimanden, men man har ikke lyst til at blive set som en, der ikke kan følge reglerne. Hverken i sine egne eller andres øjne. Derfor bliver man nervøs omkring det, siger Pelle Guldborg Hansen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter