Populært borgerforslag vil forlænge barslen: 'Børnene kan ikke råbe højt, så derfor gør vi det for dem'

Borgerforslaget nærmer sig hastigt 50.000 underskrifter, men ekspert tvivler på, at det vil blive vedtaget i Folketinget.

Borgerforslaget vil forlænge dagpengeretten under barsel for at lægge den nye øremærkning til far oveni i de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad © DR)

41.149.

Så mange støtter har et nyt borgerforslag, der blev fremsat mandag, fået indtil videre. Dermed er forslaget rigtig godt på vej til at nå de 50.000 stemmer, der skal til, før der skal tages stilling til det i Folketinget.

Forslaget kommer i kølvandet på den debat, der bredte sig, efter at den nye barselsaftale blev vedtaget mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening i midten af september.

Hvis aftalen vedtages, betyder det, at der øremærkes 11 ugers barsel til hver forælder. Hvis ikke de øremærkede uger bruges, vil de gå tabt.

Det vil man gøre op med i borgerforslaget, da man ikke mener, at aftalen prioriterer barnets ve og vel.

Lisbeth Odgaard Damm er stifter og direktør i virksomheden Potential Company, der arbejder med ligestilling i arbejdsmarkedet med fokus på familielivet.

Og så er hun en af medstillerne til borgerforslaget, der grundlæggende er bekymrede for, at fædrene ikke vil tage den øremærkede barsel, så børnene skal begynde tidligere i institution.

- Vi kan se, at aftalen har nogle ikke særligt gode sideeffekter, særligt for børnene, som vi ikke rigtig synes, at børnene skal stå model til. Der er ikke nogen af børnene, der kan råbe højt, så derfor gør vi det for dem, siger hun.

Kan ikke sammenlignes

Med forslaget vil man forlænge dagpengeretten under barsel for at lægge den nye øremærkning til far oveni i de eksisterende orlovsuger, som forældre har til deling.

Lisbeth Odgaard Damm slår fast, at borgerforslaget ikke er imod øremærkning, og det ville være godt, hvis barslen blev mere ligestillet mellem mor og far.

Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov.

Ifølge borgerforslaget viser erfaringer fra Norge, at der vil være mange fædre, der "ikke ønsker eller er afskåret fra at bruge deres øremærkning."

- Undersøgelser og erfaringer fra Norge peger på, at kun cirka 70 procent af danske fædre vil udnytte hele orloven, står der i forslaget.

Man kan dog ikke sammenligne Norge og Danmark, når det kommer til barsel, forklarer Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

- De har en helt anden kultur, der har været mere fokus på det i Norge, og de er præget af stærkere familieværdier. Men det er forståeligt, at diskussionen og et borgerforslag som det her kommer, fordi man øremærker orlov til fædre uden at forlænge den samlede orlov.

Øremærkning giver mere barsel til far

Lisbeth Odgaard Damm erkender, at man ikke kan sammenligne én til én, men det mener hun heller ikke, at de gør.

- Der er jo stadig nogle faktorer, der gør, at man godt kan læne sig op ad den data, der kommer derfra. Vi siger, at der er indikatorer, som peger i retning af, at det vil gå samme vej i Danmark, siger hun.

Ifølge Anette Borchorst er det generelt meget svært at forudsige virkningerne af barselsaftalen.

Der er ifølge professoren meget klare tal og erfaringer fra vores nabolande for, at når man øremærker barsel for mænd, så tager de mere barsel.

- Og da man øremærkede barsel i Danmark fra 1998-2002, der blev andelen af mænd på barsel tredoblet, siger Anette Borchorst.

Hun kalder det paradoksalt, at debatten er blevet til en debat om tvang og om at blande sig i familielivet, da barsel har været reguleret siden 1901 og er et af de mest gennemregulerede områder herhjemme.

- Man taler jo ikke om tvang og formynderi, når man taler om øremærkning til mødre, og Danmark har den mest kønsskæve orlov. Der mangler historisk bevidsthed om de politiske beslutninger om barselsorlov, siger Anette Borchorst.

Grafik: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk

Hvad skal det koste?

En helt anden debat, når det kommer til den nye barselsaftale, er den økonomiske. For hvad ville det egentlig koste, hvis man udvidede dagpengeperioden?

Nikolaj Harmon er lektor i økonomi ved Københavns Universitet, og han har blandt andet forsket i, hvad barsel koster virksomheder.

Her var konklusionen, at barsel faktisk ikke er så dyrt for virksomhederne, da en del af udgifterne ligger hos det offentlige, og fordi en stor del kommer fra private barselsfonde.

Han er ikke i tvivl om, hvad ekstra barsel vil betyde for statskassen.

- De 11 uger mere koster selvfølgelig. Det er 20 procent oveni, hvad man har nu. Afhængig af hvor mange der bruger det, kunne det godt være til at tage og føle på. Pengene er der kun til det, hvis de tages et andet sted fra.

Så hvor skal pengene komme fra? Ifølge Lisbeth Odgaard Damm handler det om politisk prioritering.

- Det er skægt, at der er ret mange andre ting, der også kommer på finansloven, hvor man ikke skal argumentere for, hvor pengene skal komme fra. Men lige præcis i forhold til det her, så er det meget vigtigt, at vi finder et sted. Det er mærkeligt og skørt.

- Det er lidt en last resort (sidste udvej, red.) at begynde at spørge efter, når man ikke kan finde på andre argumenter, siger hun.

Svært at få vedtaget

Anette Borchorst vurderer, at borgerforslaget har svære kår, når det efter alt at dømme lander i Folketinget inden for den nærmeste fremtid.

- Der er ikke politisk flertal for at udvide barselsorloven. I øjeblikket handler det om benhårde prioriteringer med coronakrise, klima og sundhedssektoren, siger hun.

Anette Borchorst er ikke i tvivl om, at der slet ikke ville blive pillet ved eller diskuteret barselsorloven, hvis ikke det var, fordi Danmark blev tvunget til det grundet EU-lovgivning.

- Det er påfaldende, at regeringen og andre partier ikke har store visioner på ligestillings- og barselsområdet. Det er på trods af, at man har en opfattelse af, at vi er gode til ligestilling, siger hun.

Selvom det altså ifølge professoren ser svært ud at få vedtaget borgerforslaget, så har Lisbeth Odgaard Damm masser af tro på, at forslaget kommer til at påvirke barselspolitikken.

- Flertal i Folketinget skabes tit af folkestemninger. Så hvis folkestemningen ændrer sig, kan der godt pludselig komme et flertal i Folketinget alligevel, siger hun.

I sidste ende håber stillerne af forslaget, at Folketinget begynder at overveje, at de ikke kun skal se på et forslag, der kommer fra arbejdsmarkedets parter, men også skal tænke resten af samfundet ind.

- Borgerforslaget er også til for at skabe en dialog om det. Så vi ikke bliver ved med at rode rundt i, hvad der gavner arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Odgaard Damm.

Facebook
Twitter