Jørgen Breinholt håbede i første omgang, at det var en forsinket aprilsnar.

- Puha, tænkte jeg. Hvad skal det her ikke ende med? fortæller han.

Men der var ikke nogen, der lavede sjov med ham. Desværre.

Klokken lidt over 18 den 1. april i år havde politiet stoppet en Porsche 993 på Helsingørmotorvejen. De havde målt den til at køre 212 km/t.

Bag rattet sad en mand, som havde lånt bilen af en bekendt. Han skulle hente pizza til aftensmaden. Men nu stod manden tilbage uden kørekort, uden pizza og uden Porsche.

Dagen forinden trådte en ny lov nemlig i kraft. Loven gør det muligt for politiet at beslaglægge køretøjer med henblik på konfiskation og bortauktionering, hvis de bliver brugt til vanvidskørsel – også selvom køretøjerne er udlånt eller leaset.

Jørgen Breinholt spiller en rolle i sagen, fordi han er direktør for leasingselskabet Breinholt & Ree Leasing. Det er det selskab, der har leaset bilen ud og dermed også dem, der ejer den beslaglagte bil.

- Problemet er, at som det ser ud lige nu, er det os, der står med regningen. Så er det os, det går udover, fortæller direktøren, som har svært ved at se rimeligheden i den nye lovgivning.

- Du straffer jo ikke den, der kører i bilen. Jeg går ud fra, at det er det, man gerne vil. Man vil sørge for, at de kommer væk fra vejene. Det gør man ved at beslaglægge bilen og give den tilbage til os. At vi skal lide et tab, fordi tredjemand har gjort noget. Det er jo fuldstændig ude i hampen, mener Jørgen Breinholt.

Brancheforening vil have loven afprøvet ved EU-domstolen

I dag er det tre måneder siden, loven trådte i kraft.

Siden 31. marts er 237 køretøjer blevet beslaglagt, viser de nyeste tal fra Rigspolitiet. 94 af køretøjerne har en anden ejer end føreren.

I sidste ende er det op til en dommer at afgøre, om køretøjerne skal konfiskeres. Bliver de det, vil de blive solgt på en auktion, hvor fortjenesten ryger i statskassen.

Men leasingselskaber, der har taget sine forholdsregler, skal ikke straffes for kunders vanvidskørsel. Det mener Christian Brandt, som er direktør for brancheorganisationen Finans og Leasing.

- Det er jo ikke bilen, der har gjort noget forkert. Det er føreren. Så vi skal rette kanonen mod føreren, siger han.

Tirsdag sad Christian Brandt på tilhørerpladserne i Københavns Byret i en sag om en leaset Volvo V60, som også er beslaglagt.

Den 5. april blev Volvoen målt til at køre over 100 km/t på en strækning på Amager. Hastighedsgrænsen på strækningen er 50 km/t.

Den 57-årige mand, som kørte bilen, havde lånt den af sin hustru. Hun brugte bilen som firmabil, og det er hendes arbejdsplads, der har leaset bilen af det leasingselskab, som ejer den.

Den 13. juli vil en dommer ved Københavns Byret i første omgang afgøre, om politiet fortsat må beslaglægge bilen. Brancheorganisationen har valgt at gå ind i sagen økonomisk, fordi de håber, at den ender hos EU-domstolen og bliver principiel.

- Vi mener, at det her indgreb er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Vores ejendom bliver taget fra os, uden at vi har en kinamands chance for at gardere os imod det, siger Christian Brandt.

Finans og Leasing håber desuden, at en EU-dom fra den 14. januar i år kan forhindre konfiskation af leasingbiler.

Forsikringsselskaber dækker konfiskationer - i første omgang

Hvis et leasingselskab får konfiskeret et køretøj, kan selskabet kræve, at kunden erstatter det.

Hvis kunden ikke kan eller vil betale, vil leasingselskaberne i de fleste tilfælde være sikret af en såkaldt f-deklaration, der dækker tab ved blandt andet bortkomst og konfiskation.

Det vurderer Pia Holm Steffensen, som er underdirektør hos forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension.

- F-deklarationen gør, at leasingselskabet betaler en del af regningen, men hovedparten af regningen ryger faktisk videre til det forsikringsselskab, som har tegnet en kaskoforsikring på bilen, siger hun.

Men heller ikke forsikringsselskaberne har lyst til at betale for vanvidsbilisters ugerninger i leasingbiler. Derfor vil Forsikring & Pension holde nøje øje med rettens afgørelser på området.

- Hvis antallet og omfanget af beslaglæggelser og konfiskationer langt overstiger, hvad vi som branche har forventet, så er vi nødt til at kigge på, om indtægter og udgifter hænger sammen. Hvis de ikke gør det, så er man jo nødt til at regulere, og det kan man enten gøre på prisen eller på dækningen, siger Pia Holm Steffensen.

Minister: Menneskeliv er vigtigere end leasingselskabers penge

Det var regeringen og transportminister Benny Engelbrecht (S), der sidste år foreslog at gøre det muligt at konfiskere køretøjer på grund af vanvidskørsel – uanset ejerforhold. Kun Radikale Venstre og Liberal Alliance stemte imod.

- Vi må bare konstatere, at der har været en række personer, blandt andet i bandekriminelle miljøer, som har kørt rundt i leasede biler. De er blevet stoppet af politiet, og dagen efter har de kørt vanvidskørsel i nøjagtigt samme bil. Det er et problem, som vi er nødt til at tage hånd om, mener Benny Engelbrecht.

Før et køretøj kan konfiskeres, skal dommeren tage højde for, om ejeren kunne vide, at det ville blive brugt til vanvidskørsel. Der vil blandt andet blive lagt vægt på, om ejeren har lavet et grundigt baggrundstjek af kunden.

For at give leasingvirksomhederne bedre mulighed for at vurdere deres kunder har et flertal i Folketinget besluttet, at leasingselskaberne kan få adgang til kundernes skatteoplysninger, hvis kunderne giver samtykke.

Derudover skal det også fremgå af den private straffeattest, hvis en person tidligere har kørt vanvidskørsel.

Men leasingselskaberne har ikke fået mulighed for at gøre brug af de to værktøjer endnu, fordi de digitale systemer ikke er klar. Det forventer transportministeren, at de er til efteråret.

- Vi har ikke villet sidde og vente på, at de redskaber kom på plads og se en masse vanvidsbilister køre rundt i mellemtiden, uden at der blev grebet ind. Der er menneskeliv altså vigtigere end leasingselskabernes penge, siger Benny Engelbrecht.

Fremtidens leasingkunder kan ende med at betale

Breinholt & Ree Leasing laver en kreditvurdering af deres kunder, der også skal skrive under på, at de ikke er straffet for vanvidskørsel. Derudover står der i kontrakterne, at bilerne ikke må lånes ud til andre.

Hør Jørgen Breinholt fortælle, hvad Breinholt & Ree gør for at vurdere deres kunder, inden de leaser biler til dem. Artiklen fortsætter under videoen.

Den 4. maj godkendte Retten i Lyngby, at politiet måtte fortsætte beslaglæggelsen af Breinholt & Ree Leasings Porsche, der blev beslaglagt 1. april.

Men direktør Jørgen Breinholt er overbevist om, at han får bilen tilbage, når der falder dom i sagen.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne i den her sag for at sikre os, at kunden er den rigtige kunde, og at alt er i orden. Så ja, det tror jeg, at vi gør.

Porschen har ifølge Jørgen Breinholt en værdi på 400.000 kroner. Hvis den bliver konfiskeret, vil han først forsøge at få kunden til at erstatte tabet. Hvis det ikke lykkes, vil det få konsekvenser for de øvrige kunder.

- Vi har jo ikke råd til at betale 400.000 for sådan en bil. Så et eller andet sted skal regningen betales. Det bliver jo så bare de resterende kunder, der fremadrettet skal køre her. Det vil man gøre i hele branchen. Man bliver nødt til at skyde leasingydelserne op, siger han.

Hvis I kommer til at stå med regningen, regner du så med at få det forsikret?

- Du kan altid forsikre den første bil. Men derefter kommer forsikringen jo med en pasus, der siger, at det kan du ikke. Det bliver for dyrt.

I juni har myndighederne konfiskeret de første køretøjer i sager om vanvidskørsel. DR Nyheder har ikke kendskab til, at leasingkøretøjer er blevet konfiskeret.