PORTRÆT: Patrioten fra Strandby

Fiskersønnen Nils Tvilling har rejst over hele verden og er næstformand i Dansk Samling i Nordjylland.

(Foto: Louise Brodthagen Jensen Web)

Alvoren bag ordene er ikke til at tage fejl af. Det er ikke for sjov, når han taler om, at vores naboland, det smukke Sverige, er ødelagt.

Eller konstaterer, at Frankrig nu er i permanent undtagelsestilstand, præget af paranoia som følge af bombesprængninger og terrorangreb.

- I Sverige er der jo parallelsamfund, hvor politiet ikke kan komme ind. 3000 biler er brændt af og uden at vide det, tror jeg ikke, at det er Johansson, der løber ud og brænder bilen af om natten.

Farvel til tilliden

Ordene kommer fra 73-årige Nils Tvilling fra Strandby i Nordjylland.

Billedet af Sverige stammer blandt andet fra de alternative netmedier Avpixlat og Fria Tider, som han ynder at følge med i.

Han frygter, at udviklingen i Danmark går samme vej. Den er nok allerede i gang, konstaterer han, og den nordjyske fisker tør ikke tænke 20-30 år ud i fremtiden, hvis ikke, der bliver grebet ind.

- Jeg er bange for, at indvandringen af mennesker med en anden kultur på sigt medfører, at sammenhængskraften forsvinder i det vestlige Europa. Det, at man kan stole på hinanden, forsvinder for os, der deler den samme kultur. Det er noget, vi har med os, fordi vi deler erfaring og tradition, men nu er der så nogle mennesker med en helt anderledes opfattelse, siger han og tilføjer:

- Pludselig er der steder, hvor mange ældre ikke tør gå ud, og unge piger advares mod at gå ud og får tilråb. Det er ikke sjovt, det er det ikke, siger han.

Fiskerfamilien fra Strandby

Den 73-årige vendelbo er født med saltvand i årene. Hans far var fisker, hans farfar var fisker, hans oldefar var fisker, og erhvervet følger helt tilbage til 1600-tallets Tvilling’er. Så vidt han ved.

Som sine forfædre er Nils Tvilling vokset op blandt skarv og torsk, som barn løb han og legede på stranden i den lille fiskerby, og derfor vil hjertet altid tilhøre Nordjylland. Her hører han hjemme.

Det var her, han som 14-årig forlod skolen efter 7. klasse, tog sin skippereksamen som 17-årig, og det er her, han i dag bor med sin hviderussiske hustru gennem 13 år Rimma.

Men med havets blæst i håret har det næsten været uundgåeligt, at han er kommet ud ‘vest for jernbaneoverskæringen i Strandby’.

På skibe i England, Skotland, Sverige, Frankrig og Belgien har Nils Tvilling derfor losset fisk.

Det andet fædreland

Og da indtjeningsmulighederne dalede i det nordjyske, var han ikke sen til at gribe muligheden, da han for 19 år siden rejste til Ghana for at arbejde.

Ad flere omgange har den erfarne fisker tilbragt månedsvis i det vestafrikanske land og observeret, hvordan ghaneserne arbejder.

Han er priviligeret, synes han.

At arbejdet - ‘selvom jeg jo ikke er akademiker’ - har bragt ham, en fisker fra Strandby, rundt i hele verden og samtidig blive betalt for det.

Nils Tvilling har været flere gange i Ghana for at hjælpe lokale med at udvikle fiskeriet. (© Nils Tvilling)

Fra Ghana i Afrika til en nomadelejr i Mauretanien og forbi Aralsøen mellem Kasakhstan og Usbekistan.

Og til Egypten i 2006, hvor han blev fanget i en Danmarks største udenrigspolitiske kriser i nyere tid.

Så nok er den hård og giver knubs, den livets skole, som Nils Tvilling har gået i, men den viden og erfaring, han har fået, vil han ikke være foruden.

Unge lever meget beskyttet

Den 73-årige skipper, der hver dag stadig tager ud og fisker, tilskynder derfor alle - især unge mennesker - til at tage ud og få perspektiv på tilværelsen.

For har man ikke prøvet det på egen krop, forstår man det ikke, siger han.

- Unge i dag tager i hvert fald ikke skade af at opleve en hverdag, der er anderledes end vores egen. De lever i en meget beskyttet verden og får kun noget godt med i bagagen, hvis de rejser.

Han har svært ved at skjule, at han ikke har megen respekt til overs for de mennesker, der går rundt i en beskyttet klokke.

Akademikere, der på universiteterne går rundt og belærer og bekræfter hinanden i deres korrekte opfattelser, men det liv, der foregår rundt omkring dem, har de ikke kendskab til, lyder han.

  • En ghanesisk fiskerbåd. (© Nils Tvilling)
  • Nils Tvilling sammen med et par af sine ghanesiske fiskerkolleger. (© Nils Tvilling)
  • Landingsplads i Ghana, hvor Nils Tvilling har arbejdet i op til seks måneder ad gangen. (© Nils Tvilling)
1 / 3

Mødet med andre kulturer, sprog og skikke har lært ham at sætte pris på det danske samfund, hvor man ifølge Nils Tvilling stadig har mulighed for at sige sin mening og tro på, hvad man har lyst uden, at ‘man nødvendigvis får kappet hovedet af’.

For sådan er det i Danmark.

Patriot og realist

Begejstringen skinner tydeligt igennem, når Nils Tvilling taler om sit fædreland.

Når han tegner et billede af en lun sommeraften, hvor man samles om de meterhøje flammer og synger Holger Drachmanns 130 år gamle ‘Vi elsker vort land’ som noget nær definitionen af dansk.

For minuttet efter lidt tvært at afbryde og modsætte sig brug af ordet nationalistisk.

Hvorfor? Fordi han kan slet og ret ikke lide det. Der findes jo dem, der insisterer på at forbinde det med nazisterne, og det hører ingen steder hjemme.

- Jeg er ikke racist. Jeg er realist og patriot. Jeg holder af Danmark, siger han og fortæller om den indvandrerskeptiske egypter Cherif, han har mødt i Dansk Samling. Ham kan Nils godt lide, fordi Cherif har ‘danskheden i sit hjerte’.

- Jeg ved bare i mit hjerte, at jeg er dansker og patriot. Jeg vil forsvare den kulturarv, de traditioner og værdinormer, Danmark er bygget på. De har bevist sine styrker, og vi har fået opbygget et samfund, der er helt fantastisk, men nu bliver det splittet ad, siger han.

Engageret i Dansk Samling

Af samme årsag fandt han for et par år til rette i Dansk Samling, hvor han i dag er næstformand i Nordjylland.

Foreningen beskriver den ikke-vestlige indvandring som en ‘kulturel og økonomisk ulykke for Danmark’ og arbejder på at blive opstillingsklar til næste folketingsvalg.

- Jeg ledte efter nogle foreninger, og Dansk Samling fandt min interesse, så jeg tænkte, at her kunne jeg yde en lille indsats. Siden har det optaget mig mere og mere, og jeg har også mødt Morten Uhrskov (formand for Dansk Samling, red.).

- Når jeg spekulerer over den forandring, der foregår i Danmark: Folk der gerne vil være her, men samtidig vil lave om på den sædvane og de skikke, vi har, så bryder jeg mig ikke om det. Jeg kan da godt føle, at jeg står alene i min hverdag, men så kan min indsats måske blive forstærket af, at jeg er sammen med mennesker af samme holdning.

Mission impossible

Det er i virkeligheden ret simpelt, forklarer han. For kigger man på de stater, hvor islam er den dominerende religion, har de ikke været igennem samme udvikling, som Danmark har.

Han peger blandt andet på, at al teknologisk udvikling er sket i den vestlige verden, mens man i de islamiske områder holder udviklingen nede.

- De går ind for - i 2016! - et kalifat, en sharialov, hvor man, hvis man forlader sin tro, skal af med sit hoved, det har vi altså ikke brug for, siger han i et toneleje, så man ikke er i tvivl om,, at det her er alvor:

- De mennesker, der kommer med muslimsk baggrund, de har vanskeligt ved at tilpasse sig de danske værdinormer. De lever efter en anden logik. Jeg forstår dem simpelthen ikke. Mange af dem, der har fået asyl og statsborgerskab, skulle man mene normalt ville være taknemmelige, men det kommer ikke rigtig til udtryk.

Et eksempel på det modsatte, siger han, er de godt 15.000 vietnamesere, der er bosat i Danmark.

- De er fantastiske til at tilpasse sig. De giver børnene danske navne og har evnen og viljen til at tilpasse sig det danske samfund.

(Foto: Grafik Mads Rafte Hein © (c) DR)

Integration af muslimer er en mission impossible ifølge Nils.

Og løsningen? Den ligger han ikke lige inde med, men han forklarer det med, at Danmark er lidt at betragte som ens eget trygge hjem.

- Du låser formentlig også din hoveddør, gør du ikke? Og vil du ikke gerne vide, hvem du lukker ind? At de er til at stole på, spørger han.

Belønning for at forlade Danmark

I Dansk Samling er budskabet klart. Det er det, Nils Tvilling refererer, når han forklarer, at dem, der ikke vil tilpasse sig og respektere danske skikke og traditioner, kan få tilbudt et pengebeløb, så de kan rejse ud og ‘permanent vende tilbage til deres oprindelsesland’,http://dksamling.dk/politik/partiprogram/som det hedder i partiprogrammet.

Uanset om man er førstegenerationsindvandrer eller ej.

For der er ikke plads til dem, der opfører sig udansk, slår han fast og gentager et eksempel: Muslimske mænd, der ikke vil give hånd til kvinder.

- Det er ikke fordi, de skal tvangsdeporteres. Men vi har ikke brug for, at dem, der er vokset op her, ikke vil give hånd til kvinder. Det er kvindeundertrykkende, og det skiller os ad. De har ret til den holdning, men det virker ikke fremmende for hverken forståelsen eller integrationen, siger han og sukker let, inden han på klingende nordjysk sætter sidste ord på sit budskab:

- Jeg elsker det her lille Danmark, og det er helt fantastisk. Desværre synes jeg, at der er ved en ske en opsplitning herhjemme. Og jeg kan love dig, at sådan er der mange, der har det.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk