Potentielt farlig for ældre: Sådan skriver Sundhedsstyrelsen om lægemidlerne

Se de mest almindelige lægemidler, der kan være farlige eller virkningsløse for ældre.

(Foto: klei)

Mange over 65 år tager medicin som netop ældre skal være varsomme med at tage: blandt andet gigtmidler, blodfortyndende, kolesterolsænkende og antipsykotisk medicin.

Medicinen er på en advarende liste fra Sundhedsstyrelsen, fordi den i nogle tilfælde kan være virkningsløs for ældre, eller for eksempel kan øge risikoen for fald, blødning eller afhængighed.

En opgørelse foretaget af DR viser, at der sidste år blev givet mindst 376 millioner doser af den type medicin til mennesker over 65. Nedenfor kan du læse om bivirkninger og udbredelse blandt ældre for fire af de "populære" lægemidler.

Lægemiddelgruppe:

NSAID-midlerBeskrivelse: En gruppe smertestillende lægemidler, som typisk benyttes til behandling af gigtsygdomme.Advarsel: Man skal være varsom med at udskrive NSAID-midler til personer på 65 år og ældre, da lægemidlerne blandt andet øger risikoen for mavesår og blodpropper i hjertet. Ordinerer man alligevel NSAID-midler skal det typisk være til kortvarigt brug.Forbrug: I 2015 blev der udskrevet NSAID-midler til 194.079 personer i aldersgruppen 65 år og op. Dermed fik næsten hver femte person i den aldersgruppe udskrevet NSAID-midler. De personer som sidste år fik udskrevet midlerne fik i gennemsnit udskrevet 90 dagsdoser.

Lægemiddelgruppe:

BenzodiazepinerBeskrivelse: En gruppe lægemidler, som hovedsageligt bruges imod angst og søvnbesvær.Advarsel: Man skal være meget varsom med at udskrive benzodiabiner til ældre, fordi lægemidlerne er meget afhængighedsskabende og de øger risikoen for fald og kognitiv svækkelse. Samtidig ophører effekten i forhold til søvnbesvær efter cirka to uger, imens den angstdæmpende effekt er væk efter tre til fire måneder.Forbrug: Der blev sidste år udskrevet benzodiazepiner til 158.914 danskere i alderen 65 år og op. Det svarer til at 15 procent i den aldersgruppe fik benzodiazepiner.

Lægemidler:

Risperidon, Seroquel Zyprexa og seks andre antipsykotiske lægemidlerBeskrivelse Medicin som typisk bruges imod psykoser.Advarsel: Det er dokumenteret, at der er en øget dødelighed ved behandling af demente, ligesom midlerne kan have en række alvorlige bivirkninger. Modsat har lægemidlerne ikke effekt på natteuro, råben og flugttendens, hvilket er typiske problemer i behandlingen af demente.Forbrug: Der blev sidste år udskrevet sammenlagt 3,45 mio. dagsdoser af de ni antipsykotiske lægemidlerne. Det er en stigning i forbrug over de seneste ti år på 38 procent.

Lægemiddelgruppe:

StatinerBeskrivelse: Forskellige lægemidler der bruges til at sænke kolesteroltallet.Advarsel: Man skal passe på med at give statiner til de ældste borgere, da der ikke findes dokumentation for, at statiner har gavnlig effekt for personer over 75 år.Forbrug: 81.456 – svarende til hver tredje dansker i aldersgruppen 80 år og op – fik sidste år udskrevet statiner.