Præst og imam har taget de svære samtaler under coronapandemien: Det er en skræmmende og voldsom sygdom

Trine og Ahmet har oplevet coronavirus ramme det danske sundhedsvæsen på tætteste hold.

Trine Kern Kernel er vant til at tage de samtaler, som de fleste frygter allermest.

Som hospitalspræst på Hvidovre Hospital taler hun med alt fra døende kræftpatienter, sørgende

pårørende
og presset personale – om tro, håb og kærlighed, men også om frygt og døden.

Selvom hun efterhånden har set og talt om det meste, har de seneste måneder alligevel været helt usædvanlige. Tiden med coronavirus har været voldsom – ikke blot for de syge, men også for

sundhedspersonalet
.

- Nogle af de værst ramte afdelinger, der måske plejer at have nogle

dødsfald
om ugen, de har gennem nogen tid haft det samme antal om dagen. Det er en sygdom og et forløb, man tager med hjem, fordi det har stået på så længe, og de er pressede, fortæller hun.

Derfor har Trine Kern Kernel haft flere samtaler, både individuelt og i grupper, med personalet om deres oplevelser.

Da coronavirus i marts for alvor ramte Danmark og

sundhedsvæsenet
, måtte præsten dog se til fra sidelinjen.

Som så mange andre danskere var hospitalspræster hjemsendt fra arbejde. Først omkring

påske
, da der ikke længere var mangel på værnemidler, kunne hun igen vende tilbage til de hårdest ramte afdelinger.

- Det var rigtig ubehageligt at føle, at man ikke kunne udføre sit arbejde. Det gav en følelse af magtesløshed ikke at kunne være der og hjælpe.

Hospitalskirken på Hvidovre Hospital, Maria Magdalene Kirken, er især kendt for sin glasmosaik af Mogens Jørgensen. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

100 procents opmærksomhed

Ikke langt fra Hvidovre Hospital har Ahmet Polat sit kontor på

Rigshospitalet
. Her er han koordinator for Etnisk Ressourceteam, der hjælper patienter og
pårørende
med anden etnisk kulturel og religiøs baggrund. Han er dog mere kendt som hospitalsimam, hvor han hjælper til i hele Region Hovedstaden.

Han overtog jobbet i februar, så man må sige, at han er blevet kastet ud på dybt vand fra begyndelsen. Månederne med coronavirus har især været udfordrende, fordi nogle af samtalerne har været over telefonen.

- De her samtaler kræver nærvær. Når de deler bekymringer og tanker, så kræver det 100 procent opmærksomhed fra vores side. Det er ikke sikkert, at man kan give og føle det, når vi ikke kan se dem, siger den kun 28-årige hospitalsimam.

Ved siden af sit job som hospitalsimam læser Ahmet Polat en kandidat i diakoni ved Aarhus Universitet. Her er han ved at skrive speciale om begravelsesritualer, og hvordan begravelsen kan være med til at lindre efterladtes sorg og tab. (© PRIVATFOTO)

Selvom nogle af samtalerne har været telefoniske, hvor han for eksempel har reciteret kapitler fra

koranen
for en patient, har det været bedre end ingenting, siger Ahmet Polat.

- De vidste, at de ikke var alene og forladt.

Både Ahmet Polat og Trine Kern Kernel arbejder i Region Hovedstaden, der er den

region
i landet, der har haft langt flest både indlagte og døde med coronavirus. Derudover arbejder de begge på den københavnske vestegn, hvor antallet af smittede har været højt i forhold til mange andre steder i Danmark.

Sjælesorg med maske og visir

Det skaber også nogle mere praktiske udfordringer, når man bærer værnemidler fra top til tå.

- På trods af visir, masker og kittel forsøger man at tage sig tid til patienten og formidle det nærvær, som de

pårørende
ikke kan give. Men det er udfordrende at lave sjælesorg med maske og briller, der dugger. Patienterne har måttet vænne sig til maskerne, men der går nogle ting tabt i kommunikationen, så man skal have endnu mere udtryk i øjnene, siger Trine Kern Kernel.

Det er dog ikke kun værnemidlerne, der har gjort samtalerne med coronapatienter svære. Hun mener, at vi er ved at glemme, hvor voldsom en sygdom Covid-19 egentlig er.

- Covid-19 er en voldsom sygdom og kan medføre en voldsom død. Og det er hårdt for de

pårørende
ikke at kunne være tilstede ved deres kæres dødsleje, fortæller Trine Kern Kernel.

Her ses Ahmet Polat med værnemidlerne, som bliver brugt, når han skal tale med corona-patienter. (© PRIVATFOTO)

Når man bliver indlagt med coronavirus, kan situationen for nogle patienter hurtigt blive kritisk, hvor de ender i respirator. Derfor er det også nogle af livets helt store spørgsmål, der bliver vendt med en imam eller præst på hospitalet.

- Vi taler om, hvordan de forestiller sig døden. Om der findes noget efter, om de er bange, om de håber på en lang, dyb søvn, så man får fred. Vi taler også om afskeden med de elskede. Det handler om at få sat ord på de eksistentielle følelser og på det at være indlagt, siger Trine Kern Kernel.

Bekymret for at smitte andre

Hverken Trine Kern Kernel eller Ahmet Polat har været bange for at blive smittet med coronavirus. De har i højere grad været bekymrede for at smitte andre. Ahmet Polat har for eksempel ikke set sine forældre, der bor i Horsens, hvor han selv er født og opvokset, i tre måneder.

Han kalder det for en skræmmende sygdom.

- Det er ikke ligesom for eksempel kræft, hvor der ikke er smitterisiko. Den er både skræmmende for den syge og måden, man dør på, men også fordi den skaber så meget afstand. Man bliver skræmt, når man er ansigt til ansigt med en coronapatient. Det kan gå ud over mig, men også mine nærmeste, fortæller Ahmet Polat.

Tanken om at smitte andre, har også været værre end frygten for selv at blive smittet for Trine Kern Kernel.

Og som hospitalspræst, der kommer på alle afdelinger, har tanken om at blive smittebærer, da også fyldt de seneste måneder.

- Tanken om at tage smitten med fra for en afdeling til en anden, har vi jo frygtet.

Tiden efter coronavirus

Når det kommer til coronavirus i Danmark, ser det i øjeblikket ud til, at der er lys for enden af tunnelen. Det seneste

døgn
har ingen med coronavirus mistet livet, og antallet af indlagte falder stødt.

Det betyder, at samfundet er ved at genåbne, og at Ahmet Polat for eksempel kan se sine forældre igen.

- Det bliver specielt og skønt at se dem, men jeg vil stadigvæk være påpasselig.

Og selvom det altså lysner, er der stadig mange, som kæmper med følgerne af for eksempel at have ligget i respirator, fortæller Trine Kern Kernel.

Det betyder, at de skal kæmpe for at komme tilbage til livet både fysisk og psykisk.

- Mange tænker over, om eller hvornår de vender tilbage til

arbejdsmarkedet
, og om de bliver en belastning for familien. Mange oplever dog også en taknemmelighed for at være i live, og de finder ud af, hvad der er vigtigt i livet, siger hun.

Og selvom vi igen kan spise en god middag og drikke en øl med venner og familie, knokler

sundhedspersonalet
stadig for at redde liv, og det kan være svært.

- Når de tager hjem fra arbejde, kan de se folk mødes i parken og hygge sig. Det kan være nærmest surrealistisk, når man begår sig på hospitalet og ser al den lidelse og død. De har stået i det allerværste og hårdeste og bliver ved med det, samtidigt med at samfundet åbner igen, siger Trine Kern Kernel.

Facebook
Twitter