Præsten: Forældre til dødfødte skal have ros for deres sorg

Sorgen over tabet er en kærlighedsytring, der viser, at de virkelig er blevet forældre.

Det kan være svært at se meningen i at miste et barn. Men som en del af sorgprocessen skal man prøve at skabe en mening, siger hospitalspræst Christian Busch. Og det handler om kærlighed.

Kan det overhovedet lade sig gøre at finde en mening i livet, når man oplevet noget af det allermest meningsløse - nemlig at miste et lille barn lige omkring fødslen?

Det er et af de spørgsmål, hospitalspræst Christian Busch møder igen og igen i sit arbejde med forældre, der har mistet en nyfødt.

Og selv om han er præst, så indrømmer han, at det kan være svært at se meningen med den form for tragedier.

Feature

Hør hele Featuren Nu flyver Anton på P1 kl. 15:00 eller her.

- Jeg kan ikke se meningen med, at et barn dør, før det får et liv. Hvis dét er meningen, så vil jeg ikke have med den gud at gøre. Men det er ikke det samme som, at der ikke kan være en mening, siger Christian Busch i P1 Featuren "Nu flyver Anton", der handler om det at miste et barn helt tæt på terminsdagen.

Der skal skabes en ny fortælling

Christian Busch har været hospitalspræst i 25 år og noget af det, han prøver at hjælpe forældre med, er at se, om de midt i meningsløsheden måske kan finde en mening - eller prøve at skabe en mening.

Det kan gøres ved at skabe en ny fortælling, en 'sorgens nødvendige fortælling', som han kalder det.

- Forældrene har drømt om at få verdens bedste fortælling og har meget tit set for sig, hvordan deres barns liv skal være. Og så sker der lige pludselig noget, der gør, at deres fortælling bliver en helt anden, end de havde drømt om.

Hans job er at hjælpe dem med at skabe en ny forståelse af deres liv, nu hvor det bliver så meget anderledes, end de havde forestillet sig.

Sorg er kærlighedens pris

Når den nye fortælling skal skabes, hjælper hospitalspræsten forældrene med at se, hvad det er, de oplever midt i den voldsomme sorg.

Det kan være ved at snakke med dem, om den utroligt store kærlighed, de oplever. For det, at de oplever så stor en sorg, angst og nogen gange ulyst til leve, det er netop et udtryk for, hvor knyttede de er til det barn.

- Sorgen er kærlighedens pris. Så sorgen er i virkeligheden en kærlighedsytring, som de skal roses for. Deres sorg skal roses, for den er udtryk for, at de virkelig er blevet forældre. Hvor de tit kan komme i tvivl om, hvad de har gjort galt eller om de egner sig til at få børn, siger han.

Han erkender dog samtidig, at det kan lyde som noget vrøvl, når man lige har mistet et barn - og det er også en rigtig tung proces.

- Men det er det, der skal til. At man når frem til at finde en mening i det, siger han.

Fra skyld til skam og ansvar

I Eksistens på P1, der handler om afmagt i forbindelse med spædbarnsdød, bemærker Christian Busch, at den skyldfølelse, der før var meget dominerende hos forældrene til et dødt barn, har ændret karakter de seneste år.

Eksistens på P1

Eksistens på P1 handler om den afmagt, som forældre der mister et barn, står tilbage med. Hør udsendelsen her.

Før i tiden rettede skyldfølelserne sig bagud. "Hvad har jeg gjort forkert?" og "Det her må være udtryk for en straf", var typisk ytringer, han som præst hørte.

- Tidligere kiggede forældre mere tilbage og forsøgte at forklare, hvorfor det her skete. I dag er det mere skamrelateret. Jeg burde være bedre til at kunne sikre mit barns liv. Der er sket en forskydning fra skyld til ansvar, siger han.