Præster siger stop: Dødeligt syge patienter holdes for længe i live

Ønsket om til enhver tid at kunne redde liv og gøre livet længere, betyder, at for mange mennesker får en uværdig død på de danske hospitaler, mener mange hospitalspræster.

Læger, pårørende og patienter skal tænke sig om en ekstra gang, før de siger ja til livsforlængende behandling, mener mange hospitalspræster.

Fysiske bivirkninger ved medicin, gentagne operationer eller en kalender fyldt med kemo-behandlinger kommer ofte til at stå i vejen for, at dødeligt syge kan få en god afslutning på livet. Det mener mange danske hospitalspræster.

I en rundspørge, DR Nyheder har lavet, svarer 27 ud af 37 hospitalspræster, at terminale patienter overbehandles med livsforlængende behandling, hvor der i stedet burde være fokus på at få livet afsluttet på en ordentlig måde.

- Man forlænger døden i stedet for livet. Det er en dårlig afslutning, hvor der bliver et langt stykke af livet, der mere er lidelse og behandling, end det er livskvalitet, forklarer Ruth Østergaard Poulsen. Som hospitalspræst på Aalborg Universitetshospital oplever hun at både behandlere, pårørende og patienterne selv giver udtryk for, at behandlingen nogle gange kan virke meningsløs.

- Døden bliver en lægefejl

Ifølge Ruth Østergaard Poulsen har lægerne en del af ansvaret, fordi deres faglige identitet er at redde liv. Men det handler også om opfattelsen af døden hos patienter og pårørende.

- Det er vigtigt, at vi stadigvæk kan acceptere døden som en del af livet, så døden ikke bliver opfattet som en lægefejl, siger hun.

- Patienterne bliver klemt

Det sker ofte, at behandlingen bliver ved for længe, mener Karsten Thomsen, der er hospitalspræst på Bispebjerg Hospital. Han oplever, at de terminale patienter ofte bliver klemt mellem de pårørendes håb og kulturen på hospitalerne:

- Hvis din nærmeste familie fortæller dig, at du skal blive ved, og at du skal kæmpe, og der også er en sundhedsfaglig kultur, der tilsiger, at vi bliver ved, så langt vi overhovedet kan, så vil der være patienter, der bruger tiden på at få taget prøver og blive sendt rundt mellem afdelinger og hospitaler i stedet for at få talt med deres nærmeste, siger han.

Karsten Thomsen hører ofte fra pårørende, der fortryder den sidste del af en behandling, fordi den tog tid fra at få sagt farvel.

- Det kommer altid bag på os, at vi dør, og vi ville så gerne lige have snakket lidt mere med hinanden.

- Få talt om det

Det samme oplever Anette Kortegaard på Silkeborg Sygehus. Hun opfordrer til at både sygehuspersonalet og familierne hjemme i stuerne bliver bedre til at tale om, at livet slutter på et tidspunkt.

- Hvis vi tidligere spørger, hvad vi egentlig ønsker os i den sidste tid af livet, så tror jeg, det giver anledning til nogle gode overvejelser, siger hun.

Lægeforeningen: Det kan blive bedre

Også i Lægeforeningen vil formand Andreas Rudkjøbing gerne have en debat i gang om den livsforlængende behandling. For selvom mange læger og sygehuse efter hans mening gør det rigtig godt, kan det generelt blive bedre.

- Der kunne være god gavn af en mere systematisk tilgang til det her. Der kan man blandt andet lære noget af de afdelinger, der er langt fremme på det her område, siger han.

https://www.facebook.com/video.php?v=1058495407534316

Facebook
Twitter