Præster splittede over humanistisk konfirmation

Flere unge lader sig humanistisk konfirmere. DR Nyheder har talt med to præster, som ser forskelligt på tendensen.

Kommende konfirmander øver sig inden den store dag. Selv om humanistiske konfirmationer bliver mere og mere populære, er det stadig langt størstedelen, der bliver konfirmeret i en kirke. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er i disse uger, at unge over hele landet trækker i deres stiveste puds og lader sig konfirmere. Men flere og flere går i en stor bue udenom kirken og benytter sig i stedet af tilbuddet om en humanistisk konfirmation.

Det er foreningen Humanistisk Samfund, der siden 2011 har tilbudt alternativet til kirken, og i stedet for Bibelen læser de unge tekster om etik og menneskerettigheder til konfirmationsforberedelsen.

Et stort, tomt hul

Sognepræst i Kolding Per Damgaard Pedersen er for tiden ramt af ’konfirmationskuller’.

- Jeg går og glæder mig helt vildt til, at en hel masse unge mennesker skal konfirmeres den 6. maj, siger han.

Han har godt hørt om de humanistiske konfirmationer, men er skeptisk, fortæller han. Han mener, de unge går glip af meget ved ikke at lade sig kirkeligt konfirmere.

- Hvis humanisterne tager sig sammen, kan de sikkert lave noget, der er lige så flot og storslået, som vi kan, men de mangler noget – Jesus Kristus.

Han mener, at man får mere robuste og hensynsfulde unge ud af konfirmationen i kirken.

- Humanisterne siger til de unge: ’carpe diem, grib dagen. Se at få kysset nogle piger og drukket nogle bajere, vær lidt hensynsløs og udnyt livet. Du har kun ét liv, og det er kort!’. Men for enden af det liv, venter et stort, tomt hul. Alle mennesker vil savne Jesus Kristus, selvom de ikke ved, at det er det, de mangler i livet, siger Per Damgaard Pedersen.

Det vigtigste er samtalen, ikke hvor

Præst i Frederiksberg Kirke Lars Gustav Lindhardt er ikke lige så sikker på, at de humanistiske konfirmander går glip af de helt store livslektioner.

- Jeg er jo præst og selvfølgelig størst tilhænger af den kirkelige konfirmation, fordi de unge dér får at vide, at de ikke skal bære livet selv, siger han.

- Men jeg forestiller mig, at de humanistiske konfirmander diskuterer mange af de samme ting til konfirmationsforberedelsen, som vi gør i kirken. Bare i en anden kontekst.

Han mener, at konfirmanderne i kirken får følelsen af at være en del af noget større, men at man godt kan have de vigtige samtaler uden for kirken.

- Mange af de helt store samtaler er jo grundlæggende menneskelige, og dem kan man godt have i et andet rum end kirken. Jeg er stor fortaler for, at vi danner unge mennesker til at være selvstændigt tænkende mennesker.

For Lars Gustav Lindhardt er det vigtigste, at de unge får snakket om, hvordan man er et godt menneske – det er ikke helt så vigtigt hvor, siger han.

- Hvis nogle føler, kirken ikke er det rigtige sted for dem, er jeg bare glad for, at de bliver hjulpet i en god retning et andet sted.

Ifølge Humanistisk Samfund lader godt 200 unge sig humanistisk konfirmere.

Den kirkelige konfirmation er dog stadig den mest populære. Ifølge tal, som Danmarks Statistik har lavet for Kirkeministeriet, blev 45.372 unge kirkeligt konfirmeret i 2016.

Facebook
Twitter