Pressede kommuner hæver skatten: Se hvad du skal af med næste år

26 kommuner sænker næste år skatten – og fem kommuner hæver skatten, samtidig med, at der lukkes ned for velfærd. Flere ældre og færre til at dele regningen er årsagen, siger borgmestrene.

Bornholm har et helt specielt problem, siger borgmester Winni Grosbøll: Der er vand hele vejen rundt.

- Det er en udfordring at være en ø. Når du skærer ned på dine udgifter, så har du ingen nabokommuner, du kan dele regningen med, siger Winni Grosbøll (A).

- Når vi fyrer medarbejdere, så dukker de op direkte i jobcentret eller også forlader de øen for at få job et andet sted. Derfor er det her en rigtig negativ spiral og det er rigtig svært at komme ud af det her dynd, fordi vi forstærker den effekt, der allerede er i gang, siger Winni Grosbøll.

Skattestigningen er koblet med andre besparelser på budgettet.

Kortet her på siden viser de kommunale skatteprocenter til næste år. Fem kommuner hæver skatten. 26 kommuner sænker skatten.

Bornholm hæver skatten. Det var enten det, eller flere fyringer, siger borgmester Winni Grosbøll.

De unge flytter væk

Bornholm er en af de fem kommuner, der i år sætter kommuneskatten, grundskylden eller dækningsafgiften op. De andre kommuner er Morsø, Frederikshavn, Aabenraa og Sønderborg.

Kommuneskatten rammer de personlige indtægter. Grundskylden beskatter private ejendomme. Dækningsafgiften beskatter erhvervsejendomme.

Fælles for de fem kommuner, der skruer op for skatten er, at de er pressede på økonomien. De unge flytter ind til byerne. Befolkningen bliver ældre. Der bliver færre til at tage regningen - og flere, der skal have del i ydelserne.

Pressede på indtjening

I Frederikshavn ser det lige sådan ud, fortæller borgmester Lars Mejlvang Møller (V):

- Vi er pressede på indtjening fordi vi bliver færre. Det giver nogle strukturtilpasninger. Vi bliver færre, der skal bruge vuggestuer, dagplejer og skoler - og der bliver flere ældre. Der har vi valgt, at nedlægge tre skoler og bygge en ny og på den måde få samlet pladserne og få pladsoptimering. Tilsvarende med børnehaverne, siger borgmester Lars Mejlvang Møller.

- Vi kan se fremadrettet, at vi har nogle store udfordringer i budgetterne for 2015-2017. Selv om demografien viser, at vi bliver færre, så kommer vi stadig til at mangle, siger Lars Mejlvang Møller.

- Det vi prøver at sige til indenrigsministeren er, at det er tankevækkende, at nogle kommuner de kan afvikle gæld i en hast som vi aldrig har set før og opbygge kassebeholdning. Og så er der andre kommuner, hvor det går lige den modsatte vej, hvor vi opbygger gæld. Det er en af de udfordringer, vi står overfor lige nu, siger han.

Her er det en ældrebombe

Borgmestrene ved godt, at det ikke er populært at hæve skatten.

- Det er altid træls at sætte skatten op, siger borgmester Lauge Larsen (A) fra Morsø. Men der er ingen vej uden om, mener de trængte ansvarlige.

- Desværre var vi nødt til det. Vi er en kommune, hvor de unge flytter væk for at tage uddannelser. Vi mister ca. 200 unge på et år.

Og for hver fraflyttet borger, ryger en del af det økonomiske tilskud:

- Vi får ca. 50.000 i bloktilskud per næse, så det er 10 millioner. Vi mister også noget skat, så det er ca. 12 mio. kroner, fortæller Lauge Larsen.

Med 12 millioner mindre på kontoen har Morsø kommune allerede skåret ned ved blandt andet at lukke tre skoler.

- Det har vi fået en frygtelig ballade for. Selvfølgelig kan man overleve som kommune med færre mennesker. Vi er ca. 20.000 nu og kan godt overleve med 15.000 men det er svært hele tiden at følge med ned af.

Gennemsnitsalderen i kommunen stiger støt, fortæller borgmesteren.

- Det skal selvfølgelig ikke opfattes forkert når man siger, at ældrebyrden er en bombe. Men det er den jo, især for de unge erhvervsaktive de flytter væk. Det sker mange steder. Flertallet af de danske kommuner er i en situation, der ligner vores.

"Vi har lukket skoler"

Aabenraa har valgt at hæve grundskyldspromillen. Det skaffer 25 mio. kroner til budgettet i 2014 og udgør dermed en fjerdedel af det hul i økonomien på ca. 100 mio. kroner, der mangler i årene 2015-2017.

Resten af pengene hentes i besparelser og effektiviseringer i den kommunale drift.

Dermed falder Aabenraa i samme kategori som de andre, hårdt ramte kommuner.

Det primære problem er de faldende indtægter som følge af faldende befolkningstal. Kommunerne er demografisk pressede. Befolkningstallet falder samlet set - men den ældre del af befolkningen stiger.

I Sønderborg fremhæver borgmester Aase Nyegaard (Fælleslisten), at kommunen satser på at støtte erhvervslivet for at rette op på økonomien, bl.a. ved at støtte iværksættere i kommunen. -Vi har ikke en bæredygtig drift i Sønderborg kommune. Lige nu får vi at vide, at vi får godt 300 mio. mindre i bloktilskud de næste tre år, siger Aase Nyegaard.

-Vi har sparet 40 mio. i år og sparet 85 mio. de andre år. Der er rigtig meget i gang. Det fremgår af vores budgetforlig, at det skal fortsætte. Jeg er ikke tilhænger af, at vi bare hæver skatten og så gør vi ikke andet.

I Sønderborg kommune er billedet det samme, som i de andre kommuner. Der er mange ældre. Der er mange fraflyttere.

- På et eller andet tidspunkt er man nødt til at lave strukturelle forandringer. Det vi forsøger det er selvfølgelig at få flere arbejdspladser i Sønderborg. Det er ikke nok med kommunale arbejdspladser. Det er ikke der, vi skal forøge indsatsen.

Hvad er det for strukturelle forandringer?

- Spørgsmålet er, om vi på sigt - og jeg mener ikke inden for de næste fire år, men på sigt - kan have så mange ting liggende, både plejehjem, skoler osv. Nu synes jeg, at vi skal give skolerne ro de næste fire år. Vi HAR lukket skoler, siger Aase Nyegaard.

Facebook
Twitter