Pressede sygeplejersker står frem og indrømmer alvorlige fejl: Patient tissede ikke en hel weekend, og blodpropper blev ikke opdaget

Mange patienter, få hænder og travlhed risikerer at gå ud over patienters sikkerhed, advarer sygeplejersker.

Gunvør Joensen og Maria Juhl er begge sygeplejersker og står nu frem og fortæller om deres hverdag på to forskellige hospitalsafdelinger. (Foto: Grafik: Katrine Holst Nielsen © DR Nyheder)

Artiklen er opdateret 7. oktober 2021: En formulering i artiklens faktaboks vedrørende antallet af sygeplejersker, der er kommet til i perioden 2019-2021, er blevet præciseret.

Maria Juhl og Gunvør Joensen er begge sygeplejersker. De er begge ansat på Aalborg Universitetshospital.

Og de har begge begået alvorlige fejl i deres arbejde.

Nu står de frem og fortæller om en hverdag, der er blevet så presset, at det går ud over patienterne.

- Vi havde tre patienter, der lå med blodpropper i lungerne, som ikke blev opdaget, fortæller Gunvør Joensen om en af de seneste episoder fra sin afdeling.

- Det blev ikke fanget, fordi vi sygeplejersker havde for travlt. Der var ikke tid til at kigge ordentligt på patienternes blodprøver, hvor man kunne have set det. De blev dårlige og fik besvær med at trække vejret, og det var sådan, det til sidst blev opdaget.

Ingen af de tre patienter døde, men havde Gunvør Joensen og hendes kollegaer flere hænder og bedre tid i hverdagen, er hun sikker på, at blodpropperne var blevet opdaget med det samme. Men hun vil ikke udelukke, at det en dag kan ende anderledes end for de tre blodproppatienter.

- Der kan godt pludseligt være en patient, der ligger med hjertestop, som vi havde kunnet stoppe i tide, hvis vi havde haft tid til det, siger hun.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Maria Juhl fortæller om en episode fra sin afdeling.

Dement tissede ikke en hel weekend

Maria Juhl arbejder på en anden afdeling på det nordjyske hospital. Hun fremhæver selv en episode, der strakte sig over en hel weekend og involverede en dement mand, der havde fået fjernet sit kateter om fredagen og samme dag blev indlagt på Maria Juhls afdeling.

Manden kunne tilsyneladende selv finde ud på toilettet. Og da der denne weekend var 19 patienter på afdelingen, som kun har 14 sengepladser, og kun tre sygeplejersker på arbejde, selvom der skulle have været fem, var den demente ikke en af de patienter, som fik mest opmærksomhed, fortæller Maria Juhl.

Først tre dage senere – om mandagen – fandt sygeplejerskerne ud af, at der var noget helt galt med patienten.

- Om mandagen begynder han at klage over mavesmerter, og vi beder ham om at gå ud at tisse. Men først der går det op for os, at han faktisk overhovedet ikke har kunnet tisse efter at have fået fjernet kateteret.

- Vi får ham lagt ind i hans seng og får mærket på hans mave, som faktisk er helt stor og spændt. Vi lægger et kateter på ham igen, og det viser sig, at han har fire liter urin stående i blæren. Så han har ikke tisset hele den weekend. Og det har hverken jeg eller mine kolleger opdaget.

En blodprøve taget om mandagen viste, at patientens nyre var blevet påvirket af, at han ikke var kommet af med vandet hele weekenden.

- Det gør virkelig ondt på mig, at jeg har svigtet en af mine patienter. At jeg ikke opdagede, at han ikke kunne tisse, siger Maria Juhl.

Gunvør Joensen er 44 år og har arbejdet som sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital i knap fem år. (© DR Nyheder)

Én sygeplejerske til 24 patienter

Spørger man Maria Juhl, er det ikke den eneste gang, at presset på hendes afdeling har ledt til alvorlige fejl, der kunne være gået galt.

- Der har været situationer, hvor jeg tænkte ’Puha, det var heldigt, at jeg kom ind nu’ eller ’gad vide, hvor længe patienten har ligget og haft det sådan’, hvis de ikke selv har kunnet kalde på hjælp.

Går man bare få år tilbage, mener hun ikke, at lignende fejl kunne opstå.

- Jeg kan ikke udelukke det. Men ærligt talt, så tror jeg det ikke. For hvis jeg havde overset det, så havde en af mine kollegaer været opmærksom på det. Men vi er jo næsten ingen kollegaer i dag. Vi er jo næsten ingen folk på arbejde. Så man føler hele tiden et stort pres, siger hun.

Det samme billede ser Gunvør Joensen på den afdeling, hvor hun arbejder.

- Der er meget travlt. Det mest travle, jeg kan komme i tanke om, er tre aftenvagter, hvor jeg havde 24 patienter, og hvor jeg var den eneste sygeplejersker, der var på arbejde, og havde ansvaret for dem.

Hvad tænker du om det?

- Det er uforsvarligt. Det kan gå så galt, for det er jo menneskeliv, vi har med at gøre. Patientsikkerheden er bare ikke i orden. Vi kan overse blodprøver, glemme medicin, dosere forkert eller overse signaler fra patienterne.

Hvad kan du frygte?

- I værste tilfælde er der jo en patient, som kan dø i min vagt. Det er jo mennesker, som er rigtig dårlige, der kommer ind på vores afdelinger og på hospitaler generelt, siger Gunvør Joensen.

’Det er forfærdeligt at være i’

Både Gunvør Joensen og Maria Juhl oplever, at presset er blevet større de seneste måneder, i takt med at manglen på sygeplejersker mærkes landet over. Samtidig er det svært at rekruttere til bestemte afdelinger på hospitalet i Aalborg, og alt imens har nogle afdelinger flere opsigelser og sygdom ifølge sygeplejerskernes a-kasse og fællestillidsrepræsentanten på sygehuset.

Tal fra Region Nordjylland tyder da også på dette. Lige nu er der den højeste overbelægning siden 2018 på Aalborg Universitetshospital. Samtidig viser tallene øget sygefravær og flere fratrædelser blandt sygeplejerskerne fra 2018 til og med de første otte måneder af 2021. Sygeplejerskerne har i 2019 og 2020 også haft flere overarbejdstimer ifølge tallene.

På Aalborg Universitetshospitals to afdelinger er der ifølge hospitalsledelsen godt 7.500 ansatte. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

På Gunvør Joensens afdeling er de gået fra at være 25 sygeplejersker til nu kun at være 10, fortæller hun.

- Man føler ikke, man opfylder sit arbejde godt nok. Man tænker jo på, hvad man burde have gjort, og hvad man ikke nåede – og om der er noget fatalt, man har overset. Det er forfærdeligt at være i.

Egentlig er Gunvør Joensen glad for sit arbejde og sine kollegaer, men sker der ikke ændringer snart, kan fremtiden måske byde på andet end jobbet på Aalborg Universitetshospital.

- Hvis det skal være sådan her de næste fem år, så kan jeg ikke holde til det, siger hun.

Maria Juhl har oplevet, at der over de seneste år er kommet flere og flere patienter, mens mængden af kollegaer ikke er fulgt tilsvarende med.

- Vi har været presset i mange år. Før covid-19 var vi presset helt ud til kanten. Men det sidste halvandet år har vi været langt ude over den kant, siger Maria Juhl.

Næsten 200 flere patientklager på to år

Sammen med kollegaer har Maria Juhl skrevet bekymringsmail til klinikledelsen, hospitalsledelsen og kontaktet både Arbejdstilsynet og fagforeningen. Men hendes oplevelse var, at de opråb ikke resulterede i andet end en række møder sidste efterår.

Det er også en af årsagerne til, at hun i dag vælger at stå frem og fortælle sin historie.

- Vi har jo faktisk gjort opmærksom på de her ting i mange år. Og det bliver bare værre og værre. Nu er vi ude over kanten, og sundhedsvæsnet er bare i knæ.

- Det virker nogle gange, som om folk udenfor murene ikke ved det. Men os, der går herinde hver dag, vi ved det godt. Vi prøver at give besked opadtil i hierarkiet, men jeg er i tvivl om, hvor langt det når, siger Maria Juhl.

Tal fra regionen viser, at flere patienter de seneste år har klaget over behandlingen på regionens sygehuse. Antallet af patientklager er steget fra 364 i 2018 til 558 to år efter i 2020.

Hos hospitalsledelsen anerkender hospitalsdirektør Jens Ole Skov, at man på Aalborg Universitetshospital i øjeblikket modtager 10-15 procent flere akutte patienter end normalt og derfor i øjeblikket er ’et presset hospital’.

Men selvom de ekstra patienter er med til at øge arbejdspresset hos de ansatte, behøver man som patient ikke at være bekymret for at skulle indlægges, mener han.

- Der er ingen tvivl om, at noget af det, vi lægger allermest vægt på, er patientsikkerheden på hospitalet. Det er det vigtigste. Jeg har ikke et billede af, at vi generelt har et stigende antal fejl på hospitalet. Vi arbejder løbende med – og lægger vægt på – at de fejl, der måtte være, bliver indberettet, så vi kan tage læring af den del.

Hos ledelsen bliver det lige nu undersøgt, om der kan ansættes andre faggrupper og medarbejdere, som kan aflaste sygeplejerskerne i hverdagen.

- Man kan føle sig tryg ved at komme på vores hospital – ingen tvivl om det, siger Jens Ole Skov.

Facebook
Twitter