Prins Henrik satte elefanter løs

De store snabeldyr i Zoologisk Have i København fik i går nye eksklusive gemakker med mere plads. Den verdenskendte arkitekt Norman Foster står bag byggeriet.

Elefanterne i Zoologisk Have nyder deres nye badeforhold. (Foto: Keld Navntoft © Scanpix)

Elefanterne i Zoologisk Have i København fik i går et nyt eksklusiv elefanthus med mere plads.

Den verdenskendte arkitekt Norman Foster står bag byggeriet.

Sommerfugle i maven

Alles opmærksomhed blev ved indvielsen rettet mod indgangen, og alle ventede med spænding.

Mens de indbudte gæster stod og ventede, blev de allersidste pressefolk dirigeret på plads. Få minutter senere ankom prins Henrik, prins Christian, kulturministeren samt den thailandske ambassadør.

Elefanterne kommer oprindeligt fra Thailand.

Indvandrede elefanter

Prins Henrik holdt den sidste tale ved indvielsen. Han gav udtryk for sin glæde over det færdige projekt.

Han ønskede både Zoologisk Have, de "indvandrede elefanter" og havens gæster tillykke og ringede til slut med klokken. Hermed var elefanthuset indviet.

Brug for pladsen

Det nye elefanthus, som ligger i flotte omgivelser, vil blive "brugt optimalt", som prinsgemalen gav udtryk for.

Der er muligvis elefantunger på vej inden for den nærmeste fremtid.

Facebook
Twitter