Prins Joachim overtager sin fars job

Dronningen har fritaget prins Henrik for hvervet som ordenskansler. Prins Joachim overtager jobbet fra den 1. oktober.

Prins Joachim overtager 1. oktober prins Henriks hverv som ordensmarskal. (© DR)

Prins Joachim overtager 1. oktober prins Henriks hverv som ordensmarskal. Prinsgemalen har haft embedet siden 1968, og der er tradition for, at det er en kongelig person, der varetager opgaven, oplyser dronningens kabinetssekretær, Henning Fode.

Ordenskansleren er ansvarlig for det administrative arbejde omkring uddelingen af de to ordener elefantordenen og dannebrogsordenen. Arbejdet går blandt andet ud på at vurdere indstillinger til ordenerne og at skrive under på diplomer, der uddeles sammen med ordener og fortjenstmedaljer.

Henning Fode, der også er ordenssekretær, understreger, at prins Joachim vil kunne varetage meget af arbejdet fra Schackenborg, men at prinsen også ofte er i København.

Den øverste chef for ordenerne er dronningen. Hun er ordensherre og træffer den endelige beslutning om, hvem der skal tildeles ordener.

Facebook
Twitter