Prinsesse Alexandra skal giftes

Alexandra opgiver sin prinsessetitel for at blive gift med Martin Jørgensen. Brylluppet vil finde sted under private former den 3. marts.

(Foto: Niels Henrik Dam © Scanpix)

Hendes Højhed Prinsesse Alexandra skal giftes med Martin Jørgensen lørdag den 3. marts 2007. Vielsen vil finde sted under private former. Det oplyser Hofmarskallatet i en pressemeddelelse.

Får stadig pengePrinsessen vil som grevinde fortsat modtage 1,9 millioner kroner som en særlig ydelse fra staten. Men hun vil få meget mindre udbetalt, for hendes uden skatte- og afgiftsmæssige fritagelser falder bort.Efter brylluppet har ægteparret valgt at bosætte sig i villaen på Østerbro sammen med prins Nikolai og prins Felix.Fælles forældremyndighedDet har været en offentlig hemmelighed i over et år, at kameramand Martin Jørgensen og prinsesse Alexandra var kærester. Og i efteråret blev det officielt, da de mødte sammen op til et bryllup, hvor de lod sig fotografere til ugebladene.Prinsesse Alexandra og prins Joachim har fælles forældremyndighed over sønnerne Nikolai og Felix, og den bevarer de.Fortsat protektorSelv om Alexandra ikke længere vil være medlem af kongehuset, vil hun fortsætte med at passe nogle af sine protektioner. I dag har hun mere end tyve, og det skal den kommende tid besluttes, hvilke hun skal bevare.- Der vil nu blive taget kontakt til de enkelte protektioner for at drøfte fremtiden. Der er nogle, som hun har haft en tættere kontakt og et større samarbejde med, men jeg kan ikke sige, hvilke hun fortsætte med, siger hofmarskal Ove Ullerup.Et helt nyt livUnder alle omstændigheder venter der prinsesse Alexandra et helt nyt liv efter brylluppet.- Det ændrer hendes status, og de opgaver, som kongehuset har haft i forhold til prinsessen, ophører. Der er ikke længere nogen formel relation, og det vil selvfølgelig ændre en række ting. Der vil være begivenheder, som hun ikke længere skal deltage i, men mere konkret kan jeg ikke sige det, siger Ove Ullerup.I følge hofmarskalen vil Alexandras nye liv kunne indeholde et helt almindeligt arbejde.- Der er mange nye spørgsmål at tage stilling til, og endnu tror jeg ikke, at hun har gjort det op med sig selv. Men det kan ikke udelukkes, siger Ove Ullerup.Politisk glædeStatsminister Anders Fogh Rasmussen glæder sig over, at prinsesse Alexandra skal giftes igen.- Det er lykkeligt, at prinsesse Alexandra har besluttet sig for at gifte sig igen. Det glæder mig på hendes vegne. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye liv, siger statsministeren.Også Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, er glad.- Det er selvfølgelig en privat sag, men jeg bliver altid glad, når to mennesker holder af hinanden og vil giftes. Jeg ønsker dem et stort tillykke og alt det bedste i tiden, som kommer, siger Helle Thorning-Schmidt.

Ugebladene har længe rapporteret om Prinsesse Alexandra og Martin Jørgensens kæresteri.

TV AVISEN 12:00 - Interview i studiet TV AVISEN 12:00 - Interview i studiet

Facebook
Twitter